Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Bundgaard Byg A/S ny hovedsponsor for Pony DM 2013

Når startskuddet til året Pony DM i både dressur og springning på Det Nationale Hestesportscenter Vilhelmsborg lyder i dagene d. 9. - 11. august er det med ny hovedsponsor for hele stævnet på plads, nemlig firmaet Bundgaard Byg A/S fra Skanderborg.

Foruden et klækkeligt kontantbeløb i tilskud til stævnet, så støtter Bundgaard Byg A/S til lejligheden med en ny, stor portal på Vilhelmsborgs udendørs springanlæg - Et anlæg, der i øjeblikket gennemgår en større optimering med pålægning af helt ny fiberbund på alle 10.000 m2 rideareal, etablering af lævolde, hække og andre beplantninger på og omkring anlægget, og med renovering af dommertårn/sekretariat med nyt møblement og nyt professionelt musikanlæg.

Arrangørerne af DM - Danish Derby A/S, Aarhus Rideklub og Vilhelmsborg selv glæder sig således til at byde mesterskabsrytterne velkommen til et Nationalt Hestesportscenter, der endnu engang har fået kvalitetsløft på flere områder.

Umiddelbart før DM for ponyer, i dagene d. 7. - 9. august afvikles der på den nyrenoverede springbane også et Landsstævne for heste.

Bundgaard Byg A/S har været Vilhelmsborgs faste samarbejdspartner igennem flere år, og har bl.a. stået for renovering af taget på den store opvisningshal, opsat nye barrierer i lærketræ i alle haller, lagt nye tage på stævnestalde, med mere.

"Med Bundgaard Byg A/S som samarbejdspartner er vi altid sikre på, at de indgåede aftaler bliver overholdt!", siger Jens Kronborg, direktør på Vilhelmsborg. "Der gåes ikke på kompromis med kvaliteten i arbejdet, der afleveres altid til den aftalte tid, og så har folkene fra Bundgaard Byg A/S med deres mangeårige erfaring i branchen en helt anden forståelse for netop hestefolk og deres behov".

Bundgaard Byg tilbyder hestefolket alle løsningsmuligheder i hestestalde. Deres lange erfaring og dybdegående kendskab til hestebranchen bevirker, at de kan matche den optimale løsning på netop dine behov. Materialer, installationer
og indretning med bokse, sadelrum, foderrum, mandskabsfaciliteter, m.m. tilpasses altid det enkelte projekt og den enkeltes ønsker.

Læs mere om firmaet Bundgaard Byg A/S og deres tilbud til hestefolket her: www.bundgaardbyg.dk/ridesport/


Billede

Forsvarende Danmarksmester i dressur for Kat. I, den lokale Victoria E. Vallentin/Natalina (foto: Tina Zaber)


Tilføjet d. 24-07-2013 kl. 08:15 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider