Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy dobbelt EM-guldvindere

Danmark har efterhånden en samling af rigtig, rigtig gode unge ryttere, der gang på gang er med helt fremme i toppen ved de store turneringer. En af dem er på ingen måde til at komme udenom. Det er naturligvis Cathrine Dufour og hesten Atterupgårds Cassidy. Efter at have vundet guld i gårdsdagens individuelle program, slog parret i dag for alvor fast, at de er Europas bedste! Med fantastiske 83,600 % i deres kür kunne Cathrine Dufour for anden dag i træk fortjent hænge en guldmedalje om halsen.

 

Søndag eftermiddag blev den sidste mesterskabsklasse afviklet ved EM i dressur for juniorer og young riders i Compiegne i Frankrig, og 2 danske ekvipager var blandt de 15 bedste, der havde fået chancen for at dyste om medaljer i kür.

 

Guldekvipagen
Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy forsvarede deres titel og vandt guld i det individuelle mesterskab lørdag, og derfor var der store forventninger til den nyslåede Europamester i søndagens konkurrence. Det rutinerede par levede op til alle forventningerne med et super ridt, som dommerne belønnede med 83,600 %, og som placerede dem på en velfortjent 1. plads. Den anden danske ekvipage i küren, Anna Zibrandtsen og Detroit, har haft et rigtig godt mesterskabstævne, og med en 9. plads i det individuelle EM-program var ekvipagen videre til søndagens kür. Her opnåede parret 72,925 % for deres program, hvilket resulterede i en super flot 7. plads i det stærke felt. Sølvet blev vundet af hollandske Stephanie Kooyman og Winston med 79,225 %, mens Tysklands Juliette Piotrowski og Sir Diamond vandt bronzen med 76,425 %.

 

Dansk 5. plads ved EM
Med samlet 208,527 point fik De danske ungryttere en flot placering som nr. 5 i holdkonkurrencen - desværre lige uden for medaljerækken. Guldet gik til Holland med 217,342 point, mens Tyskland fik sølv med 213,684 point. Belgien fik bronze med 209,132 point og Sverige blev nr. 4 med 208,684 point.Cathrine Dufour blev placeret som nr. 7 i den individuelle stilling, mens Anna Zibrandtsen blev nr. 13, Mille Larsen Warncke nr. 18 og Pernille Teidor Olesen nr. 29

 

Kilde: DRF

Billede

Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy (Arkivfoto: JP-Photo)




Tilføjet d. 15-07-2013 kl. 17:00 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider