Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

European Show Night

Lørdag den 24. august indbyder ECCO FEI European Championships til et stjernespækket show i absolut verdensklasse med optrædener, musik og heste fra hele Europa - et sandt festfyrværkeri af underholdning til ære for det store publikum fra både ind- og udland.

 

Publikum har en sublim oplevelse i vente, når de lørdag aften bliver overøst med optrædener og shows i verdensklasse. Her vil der blive kælet for sanserne og spillet på følelserne.

Oplev blandt andet dansk musik når det er bedst med den nykårede danske vinder af årets internationale Melodi Grand Prix, Emmelie de Forest, samt den internationalt anerkendte duo, Infernal, der om nogen forstå at sætte gang i publikum. I kan også opleve 200 unge fra Dansk Ride Forbunds klubber leverede Danmarks største kæphestekvadrille.

 

Emmelie de Forest
Det var nemlig en overbevisende sejr for Emmelie de Forest ved årets internationale Melodi Grand Prix. Emmelie var på forhånd storfavorit hos bookmakerne og endte også med at løbe med toppoint fra lande som Frankrig, England, Island, Italien, Irland og Slovenien. Vindersangen, "Only Teardrops", blev hurtigt godt placeret på iTunes med to versioner i top 10, og lige efter sejren dominerede "Only Teardrops" charten med hele fire versioner i top 5. Derudover har sangen allerede ligget nr. 1 i 17 lande og top 5 i yderligere 10 lande. Den 6. maj udgav 20-årige Emmelie de Forest sit debutalbum i Danmark. Albummet har titel efter vindersangen, "Only Teardrops".

 

Infernal
Paw Lagermann og Lina Rafn, der står bag Infernal, fik i årene 2004-2008 status som Danmarks største eksportsucces. De står bag en imponerende perlerække af hits - mere end 25 singler er det blevet til siden sækkepiberne første gang lød på "Sorti de l'Enfer" i 1997. Nu er de ude med en ny single, der hedder "Can't Go Back" og ikke siden Infernals største internationale hit, "From Paris to Berlin", har efterspørgslen fra udlandet været så stor.
Ud over masser af musik vil publikum også blive forkælet med indtil flere spændende og underholdende shows, herunder både dressurkvadrille med heste fra hele Europa, holstener springkvadrille, gardehusarer og Danmarks ældste cirkus, Cirkus Benneweis.

 

Clémence Faivre
Danmark har allerede hilst franske Clémence Faivre velkommen mindst en gang før, da hun gæstede JBK Horse Shows i Odense 2011. Her tryllebandt hun og hendes røde lusitanohingst publikum med deres opvisning i helt sublim frihedsdressur, hvor der bland andet blev vist øvelser som piaffe, passage og changementsserier - og det uden nogen former for bid eller trense. Dertil spektakulære øvelser, hvor hesten blev arbejdet fra jorden - et studie i tillid mellem hest og rytter, tilsat smuk musik og flotte kostumer.

 

Efter showet vil der være mulighed for at deltage i Closing Party.

Billetter til European Show Night kan købes på http://www.european-herning.dk

Priser i forsalg fra kr. 150,- (ved indgangen kr. 360,-)

 

Kilde: European Herning



Tilføjet d. 14-07-2013 kl. 11:14 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider