Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

EM-guld til suveræne Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy

Billede


Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy (Arkivfoto: JP-Photo)

Der var kamp om topplaceringerne, da Europas bedste ungryttere dystede om individuelle medaljer i dressur i Compiegne/ Frankring, hvor der bliver afviklet EM-mesterskab i dressur for juniorer og young riders. Fredag og lørdag stod den på det individuelle program for ungrytterne, og her viste Cathrine Dufour hele Europa, hvorfor hun er et af Danmarks største talenter. Med et imponerende samlet resultat på 77,789 %, kunne den danske ungrytter fortjent modtage guldet efter en fantastisk indsats.

 

Fredag blev 1. afdeling af ungrytternes individuelle mesterskab redet ved EM, og her var Pernille Teidor Olesen og Don Dino som eneste danske ekvipage på banen. Det blev til et fint program til 66,368 %. Lørdag eftermiddag var der så 3 danske ekvipager til start i 2. afdeling af det individuelle EM- mesterskab. Mille Larsen Warncke og Lankjærgaards Donna Fetti var første rød/hvide par på banen, og et stabilt ridt sikrede dem 66.868 %. Anna Zibrandtsen og Detroit viste rigtig flotte takter i deres individuelle program og blev belønnet med 71.263 %.

 

Eminente Cathrine og Cassidy
Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy var sidste danske ekvipage på banen i lørdagens individuelle mesterskab. Parret blev bedste danske ekvipage i holdkonkurrencen, og i lørdagens ridt viste parret storform, og blev ikke bare bedste danske ekvipage - men også konkurrencens bedste - da de i overlegen stil med 77,789 % blev Europamestre. Sølvet gik til tyske Juliette Piotrowski og Sir Diamond, som opnåede 76.421 %, mens det blev Stephanie Kooyman og Winston fra Holland, der tog bronzen med 76,395 %.

 

Kür søndag
Rytterne red ikke kun om medaljer i det individuelle program. De red også om at få lov til at konkurrere om det ædle metal i kür-klassen søndag. Således er det kun de 15 bedste ekvipager, der får lov at ride küren, og med en sejr til Cathrine Dufour og Atterupgaards Cassidy er parret selvfølgelig videre til søndages konkurrence. Det samme er Anna Zibrandtsen og Detroit, der samlet blev placeret på en flot 9. plads. Mille Larsen Warncke og Lankjærgaards Donna Fetti opnåede en placering som nr. 29, mens Pernille Teidor Olesen og Don Dino fik en 30. plads.

 

Dansk 5. plads ved EM
Med samlet 208,527 point fik de danske ungryttere en flot placering som nr. 5 i holdkonkurrencen - desværre lige uden for medaljerækken. Guldet gik til Holland med 217,342 point, mens Tyskland fik sølv med 213,684 point. Belgien fik bronze med 209,132 point og Sverige blev nr. 4 med 208,684 point. Cathrine Dufour blev placeret som nr. 7 i den individuelle stilling, mens Anna Zibrandtsen blev nr. 13, Mille Larsen Warncke nr. 18 og Pernille Teidor Olesen nr. 29.

 

EM - program


Tirsdag den 9. juli

Dyrlægetjek
Åbningsceremoni

 

Onsdag den 10. juli
Team-test, junior: 1. afdeling

Team-test, ungrytter: 1. afdeling

Torsdag den 11. juli

Team-test, junior: 2. afdeling
Team-test, ungrytter: 2. afdeling

 

Fredag den 12. juli
Indv.-test, junior: 1. afdeling

Indv.-test, ungrytter: 1. afdeling

Lørdag

Indv.-test, junior: 2. afdeling
Indv.-test, ungrytter: 2. afdeling

 

Søndag
Kür, junior

Kür, ungrytter

 

FEI European Championship for young riders and juniors 2013:

www. dressageeurope.compiegne- equestre.com/

 

Kilde: DRF

 


Tilføjet d. 14-07-2013 kl. 10:18 af i kategorien Ridesport.




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider