Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Forebyg skader med allround-fitness

Vil du have en skadesfri hest, er en vigtig forebyggelse korrekt forberedelse til de opgaver du stiller den. Din egen fitness er heller ikke uden betydning for hestens velfærd.

 

Fit til disciplinen

Når du sætter dig nye konkurrencemæssige mål, så overvej altid om hesten er tilstrækkelig fit, til det du forlanger af den. Dyrker du primært en disciplin, så er det væsentligt at huske på, at hesten ikke nødvendigvis er fit til at udøve andre discipliner, såfremt du får lyst til det. F.eks. vil en springhest sjældent være i stand til at gå ud og starte et distanceløb på 100km. Træthedssymtomer som syredannelse i muskler, får hesten til at hænge mere i leddene. Det kan selv ved mindre anstrengelser eller på uens underlag, f.eks. hvis hesten snubler, let forårsage forstrækninger i sener og skader på led m.m.

 

All-round fitnes

Det er væsentligt, at hesten har en fornuftig all-round fitness, upåagtet om du primært dyrker en enkelt disiplin eller flere. Et fornuftigt grundtræningsniveau gælder således upåagtet hvilken disciplin du dyrker og vil kun gavne uanset om du er alle-round fritidsrytter eller elitesportsudøver. Enhver hest bør således være balanceret og lydig i sin grundtræning og have en vis grad af smidighed og muskelstyrke, for at skåne det øvrige bevægeapparat. Vær kreativ og varier træningen, selvom du kun konkurrerer i en enkelt disciplin. Det gavner hestens mentale tilstand og styrker hele hestens fysiologi.

 

Det er endvidere vigtigt at hesten motioneres regelmæssigt. Heste som f.eks. kun bliver trænet 2-3 gange om ugen, er mere tilbøjelige til at få led problemer og gigt lignende tilstande, end heste der motioneres eller trænes mere regelmæssigt. Dette gælder også ældre heste. Omvendt bliver det værre hvis hesten tilbringer mange timer på boks. Bevægelse er nemlig rigtig godt for leddene, da det er med til at smøre dem, hvorved sliddet på ledene formindskes, også selvom de herved bruges mere intensivt.

 

Rytterfitnes

Rytterens egen fitness og smidighed, har vi ofte en tendens til at overse eller ignorere. Det har imidlertid større betydning, end mange umiddelbart forestiller sig. En rytter der ikke er fit, bliver ligesom hesten hurtigere træt. Resultatet er, at rytteren bliver langsommere til at reagere og opnår en dårligere balance. Herved bliver rytteren dårligere til at understøtte hesten korrekt, og mindre fintfølende og præcis til foretage de rigtige indvirkninger. En rytter der er til hindring for hesten, frem for en hjælp, udgør en risiko ikke alene for sig selv, men også for hesten. Det bliver lettere for hesten at snuble eller falde, og dette kan forårsage skader på både hest og rytter.

 

Ryttere har derfor rigtig godt af, at opøve generel udholdenhed og fitness, som ved f.eks. at dyrke motionsløb med intervaller, hvor man både træner sin generelle udholdenhed og i perioder får pulsen op. Smidigheden og koordinationsevne kan forbedres ved f.eks. at dyrke yoga, pillates,tai chi eller qigong. Samtidig kan disse træningsformer styrke evnen til koncentration, afspænding og korrekt vejrtrækning. Er du konkurrencerytter, er det ofte marginalerne der gør en forskel, og har du en bedre kontakt med din egen krop, hjælper du med sikkerhed din hest, til bedre kommunikation med dig. Derudover er alle ryttere bekendt med, hvor sensitive heste kan være, og hvor hurtigt de spejler rytteren. Har man bedre styr på sig selv, vil dette hurtigt således hurtigt smitte af på hesten. Herved får du bedre tjek på hesten, ved at få bedre tjek på dig selv.


Husk at både mennesker og heste er skabt til at bevæge sig og kroppen er indrettet til at blive brugt. Det giver det et bedre grundlag for et sundt, langt og aktivt liv, og hermed forøget livskvalitet for både mennesker og heste - og ikke mindst et bedre grundlag for at forstå og passe på hinanden.

 

Billede

Forsidefoto: Tine Lessèl


Tilføjet d. 27-07-2013 kl. 09:44 af i kategorien Røgt og Pleje.
Forsidebillede: Ingen titel af Tinele (hesti)





Seneste relaterede nyheder
08-03-20 Undgå skader med allround-fitness
02-04-18 Pas på dig selv - når du hjælper din hest!
01-10-17 Bundforhold og træning af hesteben
11-09-17 Hvor hårdt sparker en hest?
17-02-17 Ny sikkerhedsportal skal forebygge børneulykker
06-01-17 Heste fortæller os ting vi ikke ved
26-09-16 Forskning viser at heste kan kommunikere med mennesker
11-06-16 Forskning viser at heste "taler" til deres mennesker
08-10-16 Hjælp din hest - træn dig selv!
22-08-16 Øjenrynker – hestens emotionelle spejl?


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider