Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Danske ungryttere på foreløbig 2. plads ved NM i dressur

Billede

Pernille Teidor Olesen (Arkivfoto: JP-Photo)


Ungrytterlandsholdet tog fredag formiddag hul på deres holdmesterskab ved NM på Flyinge i Sverige. Kun et mulehår fra svenskerne ligger Danmark på en foreløbig 2. plads efter første runde af holdmesterskabet. Landsholdet består af Emma Holm Westergaard, Pernille Teidor Olesen, Cecilie Lyndrup og Anna Zibrandtsen. Dagens Prix St. Georges udgør første halvdel af holdmesterskabet, som afgøres i morgen, når det individuelle program rides ved NM.

 

Stærke danskere ved NM
De danske ungrytterekvipager leverede alle stærke præstationer på dressurbanen på Flyinge fredag morgen og formiddag. Emma Holm Westergaard og Pantani var første danske ekvipage på banen, og de lagde flot ud med en Prix St. Georges til 70,000 %. Denne sti fortsatte Pernille Teidor Olesen og Don Dino på, da de entrede banen og leverede dagens bedste danske program til 71,289 %. Cecilie Lyndrup og Lambada fik 67,553 % for deres program, mens sidste danske ekvipage, Anna Zibrandtsen og Detroit fik flotte 71,237 % for deres tur.

 

Foreløbig dansk 2. plads
Der må siges at være spænding om medaljerne ved NM i dressur for ungryttere. Efter dagens Prix. St. Georges ligger Danmark nr. 2 holdmesterskabet med 212,526 point - lige efter Sverige på 1. pladsen med 212,843 point. Norge ligger nr. 3 med 204,711 point, og Finland er nr. 4 med 200,526 point. Holdmesterskabet afgøres ved sammenlægning af resultatet fra dagens Prix St. Georges og resultatet fra det individuelle program, som rides lørdag.

 

Flotte danske placeringer
I klassen leverede Pernille Teidor Olsesen og Don Dino dagens bedste danske resultat og blev individuelt placeret som nr. 3. Anna Zibrandtsen og Detroit blev placeret som nr. 4, mens Emma Holm Westergaard blev nr. 5. Cecilie Lyndrup og Lambada blev nr. 12 i klassen.

 

NM på Flyinge
Det er et stort mesterskabsstævne, der i disse dage afvikles på Flyinge i Sverige. Både ungryttere, juniorer og ponyryttere fra hele Norden er samlet på Flyinge for at kæmpe for medaljer i både dressur og springning.

 

Kilde: DRF

 


Tilføjet d. 28-06-2013 kl. 13:27 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Freestyle Junior af mibsen




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider