Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater

Internationalt militarystævne med DM

Fra den 5. - 7. juli 2013 arrangerer Sportsrideklubben for tredie år i træk et stort internationalt militarystævne; First Copenhagen Eventing 2013.

 

Stævnet er i år også rammen om Danmarksmesterskaberne i military for seniorer og juniorer/ungryttere. Der rides i klasserne CIC1* og CIC2*.

 

Hele den danske og nordiske elite samt flere europæiske topryttere - inkl. tyske OL-ryttere - kommer til start til stævnet. Dressur- og ridebanespringning foregår traditionen tro fredag og lørdag i den smukke Bernstorffspark ved Gentofte. Og den afgørende terrænspringning søndag den 7. juli på den spændende og meget smukke terrænbane ved familien Martinsens 'Lundegården' i Høsterkøb. Det er efter søndagens afgørende terrænridt at de nye Danmarksmestre kan kåres og hyldes.

 

Nye udfordringer på terrænbanen
Et krævende terrænridt er i høj grad med til at adskille military fra de andre ridediscipliner. Og terrænbanen i Høsterkøb, som allerede sidste år var imponerende og høstede stor ros fra rytterne, er i år udvidet med flere nye og udfordrende forhindringer. Et nyt vandspring er i vinterens løb blevet anlagt i en af områdets mange søer. Det betyder, at banen nu har hele tre publikumsvenlige vandforhindringer, som heste og ryttere skal gennem! Ud over det nye vandspring bliver ekvipagerne også mødt af nye kombinationer og ikke mindst en ny 'kamelryg' med spring på toppen.

 

Og at se de modige heste og ryttere tackle banen er en stor oplevelse for hele familien. Og det unikke, parklignende terræn giver absolut optimale forhold for både publikum og deltagere. Der er gratis adgang til stævnet alle dage og det er selvfølgelig muligt at købe mad og drikke.

 

Følg med på facebook/CopenhagenEventing2013


Billede




Tilføjet d. 13-06-2013 kl. 09:00 af i kategorien Ridesport.
Forsidebillede: Ingen titel af Jean




Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider