Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Handlinger

Tilføj til gemte annoncer

     

Staldmedarbejder med hesteerfaring søges

Denne annonce er ikke længere aktiv!
Se aktuelle annoncer for Job tilbydes.

 Staldmedarbejder med hesteerfaring søges     ERHVERV
10-03-2017 11:39
Staldmedarbejder med hesteerfaring søges til Ordrupdal Rideklub

Ordrupdal Rideklub søger ansvarsbevidst staldmedarbejder til fuldtidsstilling på et dejligt islændersted i det nordlige København med opstaldning til 70 islandske heste, heraf ca. 20 rideskoleheste samt 400 medlemmer.

Du skal have mindst 1-2 års erfaring med pasning af heste, og du skal være indstillet på, at arbejdet som staldmedarbejder er et fysisk krævende arbejde, der kræver en vis fysisk styrke. Du vil indgå i et team af
staldmedarbejdere, der sammen med den daglige leder af Ordrupdal Rideklub sikrer, at hestene har det godt, og at rideklubbens faciliteter fungerer tilfredsstillende for medlemmerne.

Dine timer vil indgå i en vagtplan, der fordeler morgen, dag- og aftenopgaverne samt weekend og helligdage ligeligt imellem staldmedarbejderne. Du skal være indstillet på vagter med nogle timer fri midt på dagen. I det daglige arbejde lægger vi vægt på, at du er god til at samarbejde med det øvrige staldpersonale og rideskolens undervisere, og du kan arbejde selvstændigt.

Dine centrale arbejdsopgaver er fodring, udmugning, ud- og indlukning på fold, renholdelse af stald og fælles faciliteter, pleje af ridehus og ridebane, småreparationer samt diverse forefaldende opgaver.

Vi lægger vægt på, at du:
- har en uddannelse med heste som speciale eller anden tilsvarende erfaring.
- er bekendt med den nye hestelov
- har en god forståelse for og interesse for hestevelfærd
- har erfaring med staldarbejde og fodring af heste
- har evne til at håndtere mange heste
- har erfaring med longering og løsspringning
- har ordenssans
- møder til tiden og arbejder selvstændigt
- er ansvarlig, pligtopfyldende og initiativrig
- er god til at samarbejde med kollegaer med forskellige faglige og sproglige baggrunde
- er fleksibel og struktureret.
- har kørekort

Det er et krav, at du taler og kan læse dansk.

Din ansættelse omfattes af Jordbrugsoverenskomsten med en fast månedlig løn og en vis prøvetidsansættelse. Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan fremvise en ren straffeattest samt børneattest.

Arbejdsstedet er Pyttur - Ordrupdal Rideklub, Mosehøjvej 29, 2920 Charlottenlund. Der er gode tog- og busforbindelser til stedet.

Du kan læse mere om vores rideklub på http://www.ordrupdal.com.

Ansøgning vedhæftet dit CV skal sendes til daglig leder Mette Køllgaard på info@ordrupdal.com mærket ”Staldmedarbejder”. Din ansøgning skal være os i hænde senest 01-03-2017.

     

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider