Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Handlinger

Tilføj til gemte annoncer

R-Tex Pebbles Oscar

Video
Billede
Billede
Billede

 Ridehest, blanding
 Vallak
 24 år 
 157 cm
 Rød
Oscar er en super skøn hest. Han er den bedste lærehest, med et ekstremt højt niveau inden for dressur, og så er han let at kontrollere, da han ikke er særlig høj.

Han er en hest med så meget personlighed - et rigtigt nusehoved, og han knytter sig 100% til sin rytter.

Han vil gøre alt for sin rytter, bare rytteren udfører øvelserne ordenligt, så han forstår dem.

Af en hest, som ikke havde meget potentiale, da jeg købte ham for 7 år siden, har han udviklet sine gangarter rigtig meget:

Skridten er middel/over middel - han træder flot og langt over sit eget spor.

Traven er lige omkring middel - han har ikke den medfødte store
gang i sin trav, men rider man ham ordentlig, kan man få meget frem i ham, med hans øget trav, og han er rigtig god til at samle sig og gå til bidet.

Galoppen er over middel - han har en rigtig flot fremad springende galop, med en rigtig flot samling. Han samler sig rigtig flot i galoppen, og søger godt frem til biddet.

Jeg har mest redet dressur på Oscar, så det er han efterhånden blevet rigtig god til. Vi øver øvelser op til MB-klasser. Selv har vi deltaget i LA-klasser. Han er ekstremt rutineret indenfor dressuren, han kan dog også godt finde ud af at springe, men da jeg ikke er så god til det, har jeg ikke gjort det særligt meget, men han sørger altid for at komme over springet uanset størrelse - han refuserer aldrig, han gør altid hvad han kan for at komme over.

Han er rigtig god til at gå ture alene, men elsker dog at være sammen med nogen, når han er ude at gå.

Han er den bedste hest at have med væk hjemmefra, fordi han er meget tryghedssøgende, og derfor lytter meget til sin rytter, som er det han kender. Han kan derfor nogle gange gå bedre når han er ude, end når han er hjemme. Jeg elsker at have ham med ude, fordi han er hverken nervøs eller bange for at være nye steder. Så længe hans rytter er rolig, er han også selv rolig.

Oscar har det bedste temperament man kunne ønske sig hos en hest, der skal så meget til før at han bliver forskrækket. Han vænner sig hurtigt til forskellige genstande, og bliver derfor ikke så let bange.

Han kan godt ligne en hest der er i dårligt humør nogle gange, det viser han ofte overfor mennesker han ikke kender, men det er blot indtil han har lært dem at kende, efterfølgende vil han gøre alt for de mennekser som står ham nær. Jeg tror aldrig selv jeg har oplevet en hest med så meget personlighed som Oscar, og det er en af de ting jeg elsker allermest ved ham. Han er meget tryghedssøgende og stoler meget på sin rytter, når han først har knyttet sig til én, og det er dette jeg synes gør ham unik og så utrolig dejlig, for man kan mærke at, man har en ven for livet, når man er venner med Oscar.
 
 

[Salg] Super skøn dressur hest sælges!

Dette er ikke mindre end verdens bedste hest! Han er den bedste lærehest, med et ekstremt højt niveau inden for dressur, og så er han let at kontrollere, da han ikke er særlig høj. Så han er den perfekte overgangshest for en rytter, som går fra pony til hest, for en rytter som ikke er særlig høj, og ønsker en hest som er god i samling og let at styre


Jeg sælger desværre min elskede hest gennem syv år, fordi jeg skal til at studere her til sommer, og dermed også skal til at flytte hjemmefra. Det er med meget tungt hjerte jeg gør det, men jeg ser desværre intet andet alternativ, som er for hans bedste.

Jeg søger derfor et rigtig godt hjem til ham, et hjem hvor han kan tilbringe resten af sit liv, hos nogle søde og rare mennesker, som vil kunne ride ham ligeså godt, og ligeså meget som jeg selv har gjort.

Oscar er en rigtig god overgangshest for en rytter som går fra pony til hest, da han ikke er en voldsom stor hest. Jeg er selv 20 år gammel, og han passer lige til min højde på 167 cm.

Han har været en rigtig god hest for mig, fordi han er ekstrem tålmodig, og har et rigtig godt temperament - han kan stort set ikke finde ud af at blive sur. Derudover har han ekstremt meget potentiale, specielt indenfor dressur, som er det jeg mest har redet med ham. Han har dog også evner indenfor spring, men da jeg ikke er særlig erfaren på det område, har vi ikke redet det særlig meget, andet end for sjov.

Pris: 60.000,00 DKK
Fuld Livsforsikring:
Liv og uanvendelighed:
*) Klik på priserne for mere information. Oplysningerne formidles med forbehold.

 
 
 
 
Video Stamtavle HesteData Google
ID: NRA 201200.00
528008020120000
F:
185.986
M: Lady
Dressur: LA-klasser
 
Temperament: Rolig
Trafiksikker: Komplet
Transport: Opmærksom
Stamtavle
Senest rettet 27 januar 2015 kl. 14:39, og har været vist 1819 gange.
Stamtavle

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider