Pony, Jimjam sættes til salg, da mine piger desværre er vokset fra ham.
Han er den dejligste welsh sec. b på 127 cm, enormt charmerende og velopdragen, og ydermere med et smukt ydre.
Han er passet med alt - smed, massør og vacciner.
Han er primært springpony, men kan sagtens bruges til dressur i de lette klasser.
Han går pt. LB og LA i spring på distriktsplan, og har placeringer i begge (LA - endnu kun placeringer på klubplan). Han blev i år og sidste år nummer to i områdemesterskaberne i spring. Han har sprunget 1 m med rytter.
Jimjam er NEM i al omgang - han elsker at hygge på staldgangen, 'lege' ved håndtering fra jord, ponygames og springstafet, nyder en tur i det blå, er ikke bange for noget, går lige i trailer og er ALDRIG sur.
Han sætter aldrig et ben forkert, og som forælder kan man være tryg, når børnene er sammen med Jimjam.
Vi købte Jimjam, da vores piger skulle videre fra elevponyerne, og det har vi aldrig fortrudt et sekund! Han har lært dem så meget, men nu er det tid til, at Jimjam skal lære en ny lille pige eller dreng at ride og omgås heste.
Mere video kan sendes.
|
ID: |
826046010068282 |
F: |
Nefyn Jimbo |
M: |
Bronllys Gem |
MF: |
Downland Goldleaf |
|