Logo used for printing

HN afstemning
Vil du købe en sadel uden kvittering/ garantibevis? (Foreslag: Pia (pcu) )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Handlinger

Tilføj til gemte annoncer

Surtsey

Billede
 Pony, blanding
 Vallak
 30 år 
 126 cm
 Broget
Da jeg fik Surtsey, var jeg 3 ½ år gammel. Og har haft ham i 16 år i år.

Jeg kan huske den dag jeg fik ham: Det var den 5. Juni 1995. En varm sommerdag og solen skinnede og blå himmel og alt var grønt. Han kom ridende til os med sin gamle ejers mor på ryggen. Og fra den dag af var starten på et helt unikt venskab, man sjældent oplever. Og håber det aldrig ophører.

Surtsey er en blanding af en islænder og welsh mountain.

Da jeg fik ham gik mine fødder kun halvt ned på sadlen. I dag hvis jeg er uden saddel går mine fødder ned til hans knæ, og jeg kan nå hele vejen rundt om maven på ham med mine ben, og det siger altså en del om, hvor langbenet jeg er blevet, for han er faktisk lidt tyk, for ikke at sige meget.

Som årene gik blev jeg jo større, men alligevel ikke stor nok til at kunne sparke til ham, når han ikke ville gå, da han altid så og ser sit snit til helst ikke at ville lave noget. Så jeg fik en jockeysaddel at ride i, som min ridelærer dengang havde. Det skal lige siges at den saddel jeg ellers havde, var en kombineret 16" eller 17" saddal fra Hubertus, som vi fik med til ham.
Men jockeysadlen kom på og frem kunne vi komme. Hun lærte mig en hel del, og lærte mig også at lave halve parader, for- og bagpartsvendinger, schenkelvigninger osv.

Surtsey er gammel springpony, det var han med tidligere ejer. Men det er ikke noget jeg har holdt ved lige, da jeg ikke er springer. Men han er faktisk dygtig til det. Lystspringer man ham, ser han som sagt sit snit til helst ikke at ville og snyde og være fræk, og render udenom springende eller stopper lige inden.

Han er meget madglad og ser han en spand og man ikke er opmærksom, har han straks hovedet nede i spanden og løfter det ikke med det samme og man skal bruge en del kræfter på det, også selvom der intet er i spanden, men han kan dage lige suge de sidste rester op, synes han da selv. På trods af at han er så madglad og er en pony, så er han aldrig blevet forfanget. Han er rigtig god til at styre det. Og hvis han får spist for meget, står han selv, og slapper af, indtil det har fortaget sig.

På tur er han god og trafiksikker. Men har man først vendt næsen hjemad, så er der altså ikke noget med at vende om, for så bliver man smidt af, da han jo helst ikke vil lave noget ;) men ellers er der ingen problemer.

Han er så "smart" at han kan fake sige halt, for heller ikke at ville lave noget. F.eks. engang vi skulle ride på stubmark får jeg at vide, at han halter, men efterfølgende var der slet ikke noget.

Han er aldrig syg eller halt.

På fold kan han godt holde sig meget for sig selv. Og er ikke så højt i hierakiet, medmindre der er mad. Men han ELSKER også at lege på folden. Han leger specielt meget med unghestene og det er for det meste grimeleg. Ellers kan han det træk at bide de andre i knæhaserne, så de knækker sammen. Og da han altid er mindst kan han hurtigt nå knæene på de andre.
Kommer der nye heste på folden så "tager" han sig af dem eller også e det fordi de opsøger ham. Men de hygger og de nye heste følger ham i næsten alt han gør, lige indtil de selv kommer højere op i hierakiet, og så er de ligeglade med Surtsey.

Surtsey er ret fræk for tiden, specielt med hensyn til når man lukker heste ind. For han smutter nemlig ud inden man når at få lukket leddet. Og har man fået det lukket og kun lukket det øverste led, så render han under. Og han render altså ret stærkt, men heldigvis kun hen til den nærmeste græstot eller spand. Hvilket er meget godt, da vi har en meget trafikkeret vej, for enden af vores indkørsel til gården.

Jeg rider ikke Surtsey mere, da han er for lille til mig, og hoster hver gang vi rider, men det er jo nok også for at snyde og slippe for at ride, for der er slet ingenting bagefter og det er ikke pga. støv i ridehallen eller noget, for han gør det jo ikke når han løs i ridehallen og går med mulen i sandet.
Men af og til kan jeg for hyggens skyld godt hoppe på ryggen af ham uden saddel og hovedtøj og bare tulrer rundt.

Surtsey er en god børnepony og specielt helt små børn er han rigtig gode til, da han ikke er for voldsom for helt små børn.


Surtsey er god som dagen er lang. Og han elsker at blive kælet og nusset om - specielt hvis han da også lige kan få en godbid. Han elsker al opmærksomhed fra mennesker. Og er meget social anlagt blandt mennesker, fordi han håber på at de alle har en godbid. Kan huske da man var lille og skulle ride i ridehuset, og ens familie var der for at se os. Så stoppede han hver gang i hjørnet hos dem, da han heller ville snakke end at ride.

Surtsey er en pony der skal opleves, da han har en helt speciel personlighed og er helt unik. Og jeg elsker ham for at være som han er, og ville ønske han aldrig skulle herfra før jeg skal og ønske vi kunne følges ad hele livet. Men håber han har en masse gode år endnu, og han vil altid være hos mig. Intet vil nogensinde kunne erstatte ham. Han er mit et og alt.

JEG ELSKER DIG SURTSEY <3
 
 
 
 
 
 
ID: HST 132878
Dressur: Talent
Spring: Talent
 
Temperament: Rolig
Trafiksikker: Komplet
Transport:
Senest rettet 15 februar 2011 kl. 23:51, og har været vist 61 gange.

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider