Tschiffely's Ride
|
)
|
||||||||||||||
Forlagets beskrivelse:Aime Tschiffely had been teaching in Argentina for almost a decade when he conceived his astounding plan: to travel from Buenos Aires to New York - 10,000 miles - on horseback. In April 1925, Tschiffely set out with two native Argentine horses, Mancha and Gato, and with rugged determination, the trio traversed the pampas, scaled the Bolivian Andes, struggled through Peruvian sands, swam the crocodile- infested rivers of Columbia, and fought their way through the jungles of Panama. They crossed Central America through countries devastated by years of war to reach Washington D.C., followed by a reception in New York. The three had been together, exclusively, for more than two years; during that time, Tschiffely developed a remarkable relationship with his horses - an affinity that has seldom been equalled. This colourful account is a true classic of travel literature and one of the greatest animal stories ever written. |
|||||||||||||||
Heste-Nettet's anmeldelse: På langtur!
Rejsen startede i 1925, hvor den unge skolelærer besluttede sig for at rejse fra Buenos Aires til New York - på hesteryg. Han ville vise verden at Criollohesten er noget helt særligt, der kan lære strabadser der ville få mange andre heste til at bukke under. Og man må sige at hestene blev sat på prøve - og bestod! De to heste som han gør turen sammen med er Mancha og Gato - to indtil da halvvilde heste, der er hentet i Patagonien. Det vil sige at ved turens start HAR de allerede taget en tur på omkring 1600 km! Gato var 15 år gammel og Mancha var 16 år - og begge var utilredet. Den tur de rejste var på ca 16.000 kilometer og de var undervejs i 2½ år! De rejste over Andesbjergene, gennem ørkener, sumpe og uudforsket jungle! Sammen med hestene svømmede han over floder - eller i nogen tilfælde brugte han indianernes hængebroer, sprang over dybe bjergkløfter. Både rytter og heste sultede or tørstede i perioder. Hestene blev fodret med hvad der kunne findes eller købes underfejs - fik de halm var de heldige, de kunne lige så godt have dage hvor der kun var den sparsomme bevoksning de kunne finde - alternativt blev de i perioder fodret med bambus, sukkerrør eller friske tobaksblade! Alt i alt en fantastisk historie - både for historieinteresserede og for de af os der drømmer om en langtur... Uddrag af historien kan læses her: http://www.thelongridersguild.com/Heroes.htm 
Anmeldt af Lisbeth (Humle).
|
|||||||||||||||
