Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Longering - Korrekt og Fornuftigt
Forfatter: Dagmar Schmidt
Kategori: Ridning
Sideantal: 116
Sprog: Dansk
Antal illustrationer: 18
Format: A5
Binding: Paperback
Oversat af: Dinny Lund
Forlag: Aschehoug (Website)
Udgivet: 1999
ISBN: 8711129239



Forlagets beskrivelse:

God longering er bedre end dårlig ridning. God longering handler ikke om at lade hesten løbe rundt på en volte for at tage lidt af staldkådheden. God longering betyder at arbejde så korrekt og hestevenligt, at hesten får hjælp til at bygge sine muskler op og blive i stand til at bevæge sig på den rigtige måde også under rytter. En hest er nemlig ikke fra naturens hånd skabt til at bære en rytter. Denne bog omhandler også: Det mest hensigtsmæssige udstyr til longering, hvordan hesten bliver mere smidig, hvordan du skal gøre dig forstståelig ved hjælp af stemme og kropssprog, hvordan man overvinder uvaner hos hesten, forebyggelse og behandling af rygsmerter hos hesten og om hvordan man skal gå frem med en helt ung hest, så den hurtigt og helt naturligt reagerer på den rigtige måde.

Indhold:
God longering er bedre end dårlig ridning
Gymnastik for ridehesten
Allround: Fordele ved longering
Det rigtige udstyr
Et velegnet sted at longere
Hvordan siger jeg det til min hest - hjælperne
Grundlaget skal være i orden - ellers går det ikke
Smidiggørende øvelser i longen
Her begynder man: En ung hest skal lære at blive longeret

[Kilde: Aschehoug]

Heste-Nettet's anmeldelse:

LONGERING

Bogen forklarer i et letlæseligt sprog, hvordan man ”korrekt og fornuftigt” kan longere sin hest og hvilke fordele dette bringer med sig. Bogen er opbygget i overskuelige afsnit, hvilket også gør den anvendelig som opslagsværk. Desuden forudsætter forfatteren ikke at alt lykkes første gang og har derfor til hvert emne indsat ”Grå Kasser” hvor almindelig problemer bliver beskrevet, som fx ”På den ene volte snurrer hesten hele tiden rundt” eller ”Hesten er ligeglad med min stemmekommando”. Forfatteren giver også bogen igennem små tips til udstyr, træning og sikkerhed. Dette er med til at gøre bogen meget anvendelig også for begyndere, da forskellige udtryk og hjælpemidler bliver uddybet grundigt. Den opmærksomme læser kan dog finde de mange gentagelser forstyrrende.

Bogen består af 9 kapitler, som kan indeles i fire emner. Den første fjerdedel af bogen er først og fremmest en introduktion, som beskriver de fordele man har ud af at kunne longere sin hest, som fx en mere atletisk og smidig hest, samt hvad det yderligere medfører af fordele. Den næste fjerdedel består af en gennemgang af det nødvendige udstyr samt fordele og ulemper ved forskellige varianter. Den tredje fjerdedel af bogen forklarer hvordan man gør ved beskrivelse af: hjælperne, grundlaget og øvelser. Den sidste fjerdedel samler hele bogen sammen ved at gennemgå, hvordan man starter ”longering af en unghest”.

* * * *       Anmeldt af Lenei.

Brugernes kommentarer:

trunze gav bogen 4 Læseheste
god bog
forklarer rigtig godt at longering ikke bare går ud på at hesten løber i rundkreds.

western gav bogen 5 Læseheste
Den lyder enormt god!
Hejsa! Jeg syntes at det lyder som en enormt spændende og brugbar bog!! Knuser Christine


Du skal være logget ind før du kan kommentere bogen.

Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider