Adfærdsregler på Junior Heste-Nettet
JHN Adfærdsregler
På Junior gælder de alm. gældende Adfærdsregler også.
- Vi henviser til at man læser dem igennem før man benytter debatforaerne.
Derudover er der visse særlige regler for nogle af foraerne her på Junior.
Junior 15+
- Al hestesnak m.v. skal holdes på Hyggeforum og IKKE på 15+.
- Der må gerne være hyggesnak på 15+, men der må ikke dobbelt-postes, dvs. man må vælge om ens indlæg skal være på 15+ eller på Hyggeforum, men hvis det er postet begge steder vil det blive anset som værende dobbelt-postering, og det på 15+ slettes.
- Al seksuel-, alkohol-, p-pillesnak m.v. skal holdes på 15+.
- Det er okay at kærestesnak foregår på både Hyggeforum og 15+, igen ingen dobbelt-post. Men har kæreste-snakken på nogen måde et indhold som hører til på 15+, skal det holdes på 15+.
- Indlæg omhandlende seksuelle emner skal holdes pæne, - dvs. ingen intime detaljer omkring fx. stillinger, steder man har lavet noget m.v. - tænk på andres grænser, og om du overhovedet har lyst til at offentliggøre så intime detaljer om dig selv, som du ikke senere har mulighed for at slette. Derudover så er der jo risikoen for at der er "skumle typer" som læser med herinde.
- Indlæg startet på Hyggeforum, som hører til på 15+, men hvor trådstarter er under 15 år - slettes
Ridelejre
- Indlæg som er oprettet for mere end 12mdr siden og som bliver hevet op, vil blive låst for yderligere svar.
- Der må oprettes ét indlæg pr. ridelejr pr. dag, dvs. er der allerede et aktivt emne om ridelejren fra samme dag, så hold det der.
- Injurier omkring ridelejrene er ikke tilladt, - det er okay at komme med kritik til en ridelejr men hold det i en pæn og sober tone. Direkte tilsvining af en ridelejr og dens ansatte er ikke tilladt.
Hesteracer
- Indlæg som er oprettet for mere end 12mdr siden og som bliver hevet op, vil blive låst for yderligere svar.
Venner
- Indlæg som er oprettet for mere end 12mdr siden og som bliver hevet op, vil blive låst for yderligere svar.
- Læs "Sikker Chat" før du benytter Venner foraet.
Andet
- Vi opfordrer alle brugerne til ikke at ligge personlige informationer i form af fx. fulde navn, adresse, telefon nummer eller andet, ud i foraerne, - der kan være andre som kigger med end kun os Juniore.
- Hvis du føler et indlæg kører i en træls tone, så undlad at svar igen i samme tone - anmeld i stedet indlægget til Heste-Nettet, så vi kan ta' os af det og få det stoppet. Du kan melde indlægget, ved at gå ind på det og gå ned nederst på siden og trykke på "Kontakt Heste-Nettet" linket.
- Hvis du bliver bannet på Junior HN vil din banning blive offentliggjort i et indlæg, hvor banningsgrunden vil være den samme som du får oplyst i banningsmeddelsen tilsendt. Dette sker i aftale med brugerne på Junior, og blev vedtaget ved afstemning på Junior.
Junior HN Supportere (Kontakt)
OBS: Al henvendelse vedrørende specifikke indlæg,skal ske ved brug af "Kontakt Heste-Nettet"-linket under indlægget
|

