Fakta
| Type: Lille hest/stor pony. |
| Oprindelse: Tyskland. |
| Udbredelse: Mest Tyskland. |
| Blod: Varmblod. |
| Egenskaber: 4 gænger. |
| Temperament: Hårdfør som islænderen med et meget venligt og opmærksomt sind. |
| Farve: Alle farver forekommer. |
| Stg: 140 cm - 150 cm. |
Racebeskrivelse
Historie:
Aegidienbergerens historie stammer tilbage 70erne.
Dengang planlagde tyske Walter Feldmann senior at avle en hest, der var større og mere elegant end islænderen og desuden havde en taktklar tølt.
Vigtigt var det at bibeholde islænderens modstandskraft og pragtfulde sind.
Walter Feldmann havde først tænkt på en krydsning mellem Frieseren og Islænderen.
Det blev dog ikke til noget, da man ikke kunne blive enige med de hollandske avlere, der havde de bedste hingste.
Alternativet var krydsningen Islænder og Paso Peruano.
Disse sydamerikanske Gangheste var suveræne i tølten og samarbejdsvillighed med rytteren,
samtidig med at de var elegante og temperamentfulde.
Ved at udvikle et krydsningsskema kunne man forringe Peruanerens "Termino"
(de store skovlende forbensbevægelser, der gør tølten blød og behagelig)
og derved øge dens hastighed, samtidig med at man kunne opnå mere størrelse, hårdførhed og elegance.
Man kunne forene begge racers positive træk i én ny race = Aegidienbergeren.
I samarbejde med Rheinische Pferdestammbuch og Universitetet i Bonn
begyndte man i begyndelsen af 80erne avlsforsøg på Stutteriet Aegidienberg,
der senere skulle resultere i én af de mest attraktive ganghesteracer.
I 1994 blev Aegidienbergeren officielt anerkendt som race.
Allerede fra begyndelsen fik man lovende resultater.
Man havde førsteklasses hingste som Paso Peruanoen El Paso eller Islænderhingstene Vördur frá Kyrholti og Hrafn von Aegidienberg, samt førsteklasses avlshopper til rådighed.
Dette betød også at avlerne havde en høj financiel risiko.
Aegidienbergeren viste dog hurtigt overvældende resultater ved ganghestestævner, og blev også hurtigt populær blandt fritidsryttere.
Alt i alt en god begyndelse.
Avlsmål
Avlsmål:
Tølten skal være taktklar med store bevægelser.
Taktforskydninger som f.eks Sobreandando (passagtighed ved Pasoens hurtige tølt) er uønsket.
Hesten skal være smuk, velrejst og elegant med flot man og hale.
Aegidienbergeren skal være betydeligt større end islænderen.
Den skal have et styrbart temperament, og hastighed og stabilitet
er ligeså vigtige som vilje, udholdenhed og hårdførhed
Læs mere på Gestüt Aegidienberg
Billederne er venligst udlånt af:
Birgitte Arnason
Aegidienbergerens historie stammer tilbage 70erne.
Dengang planlagde tyske Walter Feldmann senior at avle en hest, der var større og mere elegant end islænderen og desuden havde en taktklar tølt.
Vigtigt var det at bibeholde islænderens modstandskraft og pragtfulde sind.
Walter Feldmann havde først tænkt på en krydsning mellem Frieseren og Islænderen.
Det blev dog ikke til noget, da man ikke kunne blive enige med de hollandske avlere, der havde de bedste hingste.
Alternativet var krydsningen Islænder og Paso Peruano.
Disse sydamerikanske Gangheste var suveræne i tølten og samarbejdsvillighed med rytteren,
samtidig med at de var elegante og temperamentfulde.
Ved at udvikle et krydsningsskema kunne man forringe Peruanerens "Termino"
(de store skovlende forbensbevægelser, der gør tølten blød og behagelig)
og derved øge dens hastighed, samtidig med at man kunne opnå mere størrelse, hårdførhed og elegance.
Man kunne forene begge racers positive træk i én ny race = Aegidienbergeren.
I samarbejde med Rheinische Pferdestammbuch og Universitetet i Bonn
begyndte man i begyndelsen af 80erne avlsforsøg på Stutteriet Aegidienberg,
der senere skulle resultere i én af de mest attraktive ganghesteracer.
I 1994 blev Aegidienbergeren officielt anerkendt som race.
Allerede fra begyndelsen fik man lovende resultater.
Man havde førsteklasses hingste som Paso Peruanoen El Paso eller Islænderhingstene Vördur frá Kyrholti og Hrafn von Aegidienberg, samt førsteklasses avlshopper til rådighed.
Dette betød også at avlerne havde en høj financiel risiko.
Aegidienbergeren viste dog hurtigt overvældende resultater ved ganghestestævner, og blev også hurtigt populær blandt fritidsryttere.
Alt i alt en god begyndelse.
Avlsmål
Avlsmål:
Tølten skal være taktklar med store bevægelser.
Taktforskydninger som f.eks Sobreandando (passagtighed ved Pasoens hurtige tølt) er uønsket.
Hesten skal være smuk, velrejst og elegant med flot man og hale.
Aegidienbergeren skal være betydeligt større end islænderen.
Den skal have et styrbart temperament, og hastighed og stabilitet
er ligeså vigtige som vilje, udholdenhed og hårdførhed
Læs mere på Gestüt Aegidienberg
Billederne er venligst udlånt af:
Birgitte Arnason
