Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteracer
Læs flere racebeskrivelser
Har du rettelser?

Breton

Fakta

Type: Tung hest.
Oprindelse: Frankrig.
Udbredelse: Europa, Afrika og Asien.
Blod: Koldblod.
Egenskaber: Landbrugs-, køre - og trækhest. Særlig eftertragtet er den i ulande og i vinmarker.
Temperament: Det er en energisk og robust hest, hvis tilpasningsevnen for både vekslende klimaer og levevilkår er tegn på dens store udholdenhed. Bretonen er hurtigt udvokset.
Farve: Rødskimmel ses oftest, men røde og brune findes også
Stg.: Mellem 153 - 165 cm. De to typer ligger i hver sin ende af skalaen.

Racebeskrivelse

Eksteriørbeskrivelse:
En typisk Breton har små livlige ører, og rare venlige øjne. På det firkantede hoved, med den lige profil sidder der store åbne næsebor. Halsen er kort, kraftig og hvælvet. Skulderen skal være skrå og korte, men uden at være en hindring for racens energiske, hurtige og frie bevægelser. Kroppen er kort og kvadratisk, den er bred, stærk og dyb med en kraftig bagpart.

Lemmerne er korte og stærke, med muskuløse lår og underarme. Hovene er små og velformede med sparsomt hovskæg. Der er tradition for at kupere halen.

Historie:
Racen bygger på en lille, primitiv og lodden hestetype, fra Bretagne. Tidligere var der fire Breton typer; To pasgængere, en ride- og kørehest og en tung trækhest.

I dag er der to anerkendte typer. Den ene er den tunge trækhest. En massiv hest med en ardenner blod. Typen er meget tidligt udviklet og avles i dag mest til slagtning for kødets skyld.

Den anden type er den langt lettere og mere energiske Breton Postier. Denne var tidligere det franske artilleris stolthed. Typen er en krydsning mellem den hurtige Norfolk roadster traver og de to koldblodsracer Boulonnais og Percheron. Breton Postier har arvet en energisk trav, og den er en ideel hest til landbrug og som let trækhest. Breton postier bruges i dag til at forbedre mindre ædle racer.

Billederne er venligst udlånt af:
"The International Museum of the Horse"

Billeder

Forfattere



Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider