Fakta
| Type: Let hest.
|
| Oprindelse: Da Palominoen i bund og grund er en farvebetegnelse, er den at finde over hele verden - Dog var det i USA det første egentlig Palomino Avlsforbund blev grundlagt.
|
| Udbredelse: Hele verden.
|
| Blod: Varmblod.
|
| Egenskaber: Avlen i Danmark sigter mod at lave rideheste til dressur og springning.
|
| Temperament: Rolig, afbalanceret.
|
| Farve: Palominofarvet - kropsfarven er gylden, farven beskrives henholdsvis som værende bronze-, kobber-, rødguld-, guld- eller perleagtig; derudover beskrives guldskæret, dvs. den metalliske guldglans der er ønsket i farven; man og hale skal være hvide. Hvide aftegn i hovedet og på benene er tilladt. Striber (ål ell. tilsvarende) på kroppen accepteres ikke; pletter i kropsfarven er uønsket.
|
| Der findes heste også som rent genetisk er palominoer men pga af et ekstra gen (på engelsk sooty) har de gråige har i manke og/eller hale. Nederste foto er af en farvetestet pony med dette gen som endnu ikke kan testes. Dette gen ses også på bl.a. røde heste, derfor har nogle røde også gråt i manke/hale.
|
|
|
| Stg: Stangmålet er ikke fastsat. Palominobetegnelsen bækker både over heste og ponyer. De to danske avlsforbund har forskellige idealer. |
Racebeskrivelse
Eksteriørbeskrivelse:
Avlsmålet i Dansk Palomino Avlsforbund er en velproportioneret, ædel, palominofarvet hest eller pony med stor udstråling og af passende størrelse. Den skal have et korrekt fundament og eksteriør, der tilsammen giver mulighed for et bevægelsesforløb med optimal indundergriben, afskub, elasticitet og sving, samt et temperament og en vilje, som gør den velegnet til fritids- og konkurrencebrug. - oplysningerne er hentet fra Dansk Palomino forbund
Historie:
Palominoen er ikke en decideret race, men derimod en farvebetegnelse, og racen er derfor ikke typefast.
Palominofarven skyldes et diluteringsgen som samtidig er co-dominant, dette gen kaldes også cremegenet. Dette gør, at farven er umulig at renavle - til forskel fra visse andre farver - og en avler af palominofarvede heste kan derfor aldrig være 100% sikker på et palominofarvet føl. Populært sagt fortynder cremegenet det røde farvegen, og hesten bliver da palominofarvet. Den oftest benyttede metode til at fremavle palominofarvede heste, er ved at krydse en rød hest med en palomino. Ved denne metode vil sandsynligheden være 50% for en rød hest og 50% for en palominofarvet.
Udover palomino, der som sagt er ét cremegen på rød grundfarve, findes der buckskin der er ét cremegen på brun grundfarve og smokey-black som tilsvarende er på sort grundfarve.
Krydser man derimod to palominoer med hinanden, risikerer man at fortynde det røde farvegen yderligere. Herved vil resultatet blive cremello. Udover cremello findes der perlino (baseret på brun grundfarve) og smokey-cream (baseret på sort grundfarve). Disse farver kaldes samlet Blue Eyed Cream (= BEC) og blev tidligere betegnet som albinofarver.
Bruger man kombinationen rød / cremello er man derimod 100% sikker på at få et palominofarvet afkom.
Cremello, perlino og smokey-cream er lyse cremefarvede heste med lyserød hud og lyseblå øjne. Dog er det stadig muligt, på trods af deres lyse farve, at skelne hvide aftegn på disse heste. Ægte albinoer, der er helt hvide / farveløse dyr med røde øjne, optræder ikke blandt heste.
Ved kombination af to palominofarvede heste, vil sandsynligheden for en palomino farvet hest være 50%, 25% for en rød og 25% for en cremello - sandsynligheden for at fremavle en palomino er altså ikke større end ved krydsning mellem en palomino og en rød hest. Den eneste sikre kombination, i arbejdet med at fremavle palominofarven, er ved at krydse en BEC med en rød hest. Desuden er det også muligt at fremavle en palominofarvet hest, ved at krydse en rød hest med en buckskinfarvet, da denne også bærer "fortyndingsgenet". Krydser man en bærer af fortyndingsgenet med enhver anden farve hest, der selv bærer mindst ét rødt farvegen - herunder også sorte, brune og skimlede heste, vil chancen for et palominofarvet føl altid være til stede.
Den danske bestand af palominoer er meget lille. DPA kårer derfor også andre heste med andre farver for at undgå indavl. Dog skal disse heste opfylde en række specielle betingelser, bl.a. optages kun heste fra de af DPA godkendte racer, hestene skal derudover være enslødede - plettede, stribede og brogede heste optages ikke i avlsforbundet - og der ses samtidig på hestens muligheder for at videregive røde gener.
1. billede venligst udlånt af Gwen Tremmel. 2. billede venligst udlånt af Hanne Ravn
Billeder



Har du forslag eller rettelser til racebeskrivelserne, er du velkommen til at kontakte HN Support.