Fakta
| Type: Let hest. |
| Oprindelse: Det Østrisk-Ungarske kejserrige på stutteriet Lipica i Slovenien. |
| Udbredelse: Det meste af verden. |
| Blod: Varmblod. |
| Egenskaber: Dressur, Ridehest. |
| Temperament: Energisk, intelligent, afbalanceret. |
| Farve: Overvejende gråskimmel - fødes sort, og bliver senere gråskimmel / hvid - men ses også brun, sort, rød og rødskimmel. |
| Stg: 150cm - 160cm. |
Racebeskrivelse
Klik her for at se video fra Ordrupdal Lipizzanerstutteri.
Eksteriørbeskrivelse:
Lipizzanerens hoved er af middelstørrelse, store opmærksomme øjne og vide næsebor. Den har en kraftig hals - velrejst og højt ansat, let stejle skuldre, et bredt bryst og en lang ryg med muskuløst kryds.
Benene er korte og stærke, hovene små og hårde. Man og hale er fine og silkeagtig.
Historie:
De fleste kender Lippizaneren fra "Den Spanske Rideskole" i Wien, der blev oprettet i 1735, med det formål, "at uddanne unge adelsmænd i den ædle ridekunst". Ved skolen anvendes der kun hingste, og det kræver årelang træning, før hestene kan udføre de smukke og avancerede øvelser, der hører med til "Den Høje Skole", bl.a. passage, changement á tempo, croupade og kapriol (Se evt. Høj Skole*).
Men Lipizzanerens historie kan føres helt tilbage til de tidlige 1560´er, da man, under maurernes besættelse af Spanien, blandede 1. klasses arabisk blod med de lokale atletiske spanske heste. Under renæssancen steg interessen for den klassiske ridning, og den spanske hest blev på dette tidspunkt anset for at være den bedst egnede race til dette formål. Maximillian II førte Den Spanske Hest med til Østrig omkring 1562, hvor han grundlagde stutteriet Kladrub. Hans bror etablerede et lignende stutteri i 1580 i Lipica - byen lagde senere navn til Lippizaneren - nær ved Adriaterhavet, dette stutteri blev grundpillen i Lipizzaneravlen. Begge stutterier blomstrede, Kladruber stutteriet blev kendt for dets tunge køreheste, mens Lipizza stutteriet avlede rideheste og lette køreheste.
På trods af forskellene var de to stutterier tæt forbundene, og udvekslede ofte avlsheste. Kladruber avlen har bl.a. produceret "Maestoso" og "Favory", to af de grundlæggende hingste til nutidens Lipizzanere. For at styrke den originale Spansk/arabiske stamme, blev adskillige hingste importeret til Lipizza og Kladrub i løbet af det 18. og 19. århundrede.
I 1700 tallet inkluderede disse heste, der dog havde Spanske og Italienske forfædre, også hingste fra Danmark og Holstein. I 1800 tallet var der ikke længere flere rene Spanske Heste At bruge af, og man valgte derfor at bruge arabere i stedet. Men typisk for både Lipizzaner og Kladruber er, at de begge er racer med et overvejende andalusisk præg.
Enhver Lipizzaner skal kunne føres tilbage til de gamle hingstelinier og 18 klassiske hoppefamilier. Nogle af de kendte hingstelinier hedder Pluto, Conversano, Maestoso og Neapolitano.
læs mere på: www.lipizzan.dk
Billeder er udlånt af Pia Robdrup
Eksteriørbeskrivelse:
Lipizzanerens hoved er af middelstørrelse, store opmærksomme øjne og vide næsebor. Den har en kraftig hals - velrejst og højt ansat, let stejle skuldre, et bredt bryst og en lang ryg med muskuløst kryds.
Benene er korte og stærke, hovene små og hårde. Man og hale er fine og silkeagtig.
Historie:
De fleste kender Lippizaneren fra "Den Spanske Rideskole" i Wien, der blev oprettet i 1735, med det formål, "at uddanne unge adelsmænd i den ædle ridekunst". Ved skolen anvendes der kun hingste, og det kræver årelang træning, før hestene kan udføre de smukke og avancerede øvelser, der hører med til "Den Høje Skole", bl.a. passage, changement á tempo, croupade og kapriol (Se evt. Høj Skole*).
Men Lipizzanerens historie kan føres helt tilbage til de tidlige 1560´er, da man, under maurernes besættelse af Spanien, blandede 1. klasses arabisk blod med de lokale atletiske spanske heste. Under renæssancen steg interessen for den klassiske ridning, og den spanske hest blev på dette tidspunkt anset for at være den bedst egnede race til dette formål. Maximillian II førte Den Spanske Hest med til Østrig omkring 1562, hvor han grundlagde stutteriet Kladrub. Hans bror etablerede et lignende stutteri i 1580 i Lipica - byen lagde senere navn til Lippizaneren - nær ved Adriaterhavet, dette stutteri blev grundpillen i Lipizzaneravlen. Begge stutterier blomstrede, Kladruber stutteriet blev kendt for dets tunge køreheste, mens Lipizza stutteriet avlede rideheste og lette køreheste.
På trods af forskellene var de to stutterier tæt forbundene, og udvekslede ofte avlsheste. Kladruber avlen har bl.a. produceret "Maestoso" og "Favory", to af de grundlæggende hingste til nutidens Lipizzanere. For at styrke den originale Spansk/arabiske stamme, blev adskillige hingste importeret til Lipizza og Kladrub i løbet af det 18. og 19. århundrede.
I 1700 tallet inkluderede disse heste, der dog havde Spanske og Italienske forfædre, også hingste fra Danmark og Holstein. I 1800 tallet var der ikke længere flere rene Spanske Heste At bruge af, og man valgte derfor at bruge arabere i stedet. Men typisk for både Lipizzaner og Kladruber er, at de begge er racer med et overvejende andalusisk præg.
Enhver Lipizzaner skal kunne føres tilbage til de gamle hingstelinier og 18 klassiske hoppefamilier. Nogle af de kendte hingstelinier hedder Pluto, Conversano, Maestoso og Neapolitano.
læs mere på: www.lipizzan.dk
Billeder er udlånt af Pia Robdrup
