Indmeldingsdag Gram Rideklub
Efter et par år i bero er Gram Rideklub nu på banen igen. Undervisere og medlemmer fra bestyrelsen byder ryttere, både store og små velkommen til
Indmeldingsdag tirsdag d. 15. maj kl. 16-18.
Indmelding foregår på Skjoldagervej 6, 6510 Gram. Vi starter trækhold, begynder-, øvede og motionshold op for børn og voksne efter behov. Der vil også være mulighed for enetimer. Dygtige undervisere og vejledere kan rådgive om hvilket hold der vil passe bedst. Kan du lide lugten af hest og har lyst at vide mere? Så kig forbi til indmeldingsdag i Gram Rideklub. Rideklubben er vært ved en kop kaffe/te og der er ponytrækture til børnene.
Ved spørgsmål kontakt Lone Jessen på tlf.: 42 20 96 08 eller via mail info@gramrideklub.dk. Se også www.gramrideklub.dk.