Logo used for printing
Brugernes Arrangementer
Brugernes Arrangementer

 Fransk beridder 3310
Forfatter:  Tinebid (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  05-07-2010 12:36

Hvis du kunne tænke dig at få ny inspiration til din ridning, og kunne du tænke dig, at den daglige ridning bliver mere let ?


Så er der her en enestående mulighed !


D. 9-11 september gæster Francois Lemaire de Ruffieu
Danmark for anden gang.
Han er uddannet berider fra "Le Cadre Noir"
- Det franske millitær-rideakademi.

Francois er et ret ukendt blad i Danmark, men han er meget velkendt i det meste Europa.F.eks afholder han fast kurser i England, Frankrig og Tyskland i sommermånederne.


Han har selv redet på Grandprix-niveau i både spring og dressur, og har desuden i sine unge dage redet både galopløb, stepplechase og jagt.


Han er i dag bosat i Wellington, Florida - Amerikas hestemekka, hvor han underviser Grandprix og OL ryttere. Francois har ydermere været aktiv dressurdommer i mange år. Han er forfatter til flere bøger.

Hans undervisning tager udgangspunkt i at ridning skal være let.
At kommunikationen mellem hest og rytter skal være baseret på få men klare signaler. Hesten skal være let for hjælperne - og reagerer hurtigere på rytterens signaler. Hans sammensætning af øvelser er meget forskellig fra det vi normalt oplever i Danmark - men det virker.
Alle deltagende ryttere på det sidste kursus fik noget positivt med sig hjem. De oplevede bla. at deres heste blev betydelig mere smidige og fik lettere ved at lave selv de høje øvelser. Mange af os fik en kæmpe oplevelse, da vi erfarede hvor lidt der i realiteten skulle til for at få vores hest ind i f.eks en større samlingsgrad eller få dem til at udføre de ønskede øvelser.

Alt hvad man bliver bedt om at lave bliver begrundet således at man kan se helheden, og hvad det er at man arbejder hen imod.

Francois store erfaring gør at han på få minutter har spottet hvor hesten/rytteren eller deres samarbejde har deres stærke og svage sider.

Der er mulighed for spring og dressur lektioner på alle niveauer.

Det skal tydeligt understreges at Francois gerne underviser alle typer ryttere - eneste forudsætning er at man møder op med en lyst til at lære.


Pris dressur.


1 lektioner af ca.45 min - 1000kr.

Ved køb af 3-4 lektioner af ca. 45min- 850kr pr lektion.

Hvis I er 2 der gerne vil deles om 1 lektion, dvs. 2 ryttere samtidig,- 700kr pr rytter for 1 time. Deletimer er meget normalt i udlandet og kan anbefales!



Pris spring.


Gruppe af 4- 400kr pr elev.

Gruppe af 2- 700kr pr elev.

Privat lektion - 1000kr.


Kurset foregår på letforståeligt engelsk. ( Yngste deltager på sidste kursus var 14 år, og hun havde ingen problemer med at forstå Francois )


Da kurset foregår bla. i hverdagene er der stor fleksibilitet angående tidspunkter.

Kurset foregår på stutteri Fjordvang, Kildehøjvej 10

3310 Ølsted

Opstaldning vil være mulig i begrænset omfang


Tilmelding senest d. 30/8. Hvis du har nogle spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig
Venlige hilsener

Tine Bidstrup

tine.bidstrup@mail.dk

23293366


Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Vil det være muligt
Forfatter:  jannej (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  05-07-2010 23:54

at komme som tilskuer?


Sagde Janne

Sælges:

Windsor elite 17 "

Lædergjord med maveplade - 110 cm

- Send PB for info -




Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Tilskuere er meget velkomne
Forfatter:  Tinebid (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  06-07-2010 11:09

Det kan du tro !


Vi vil denne gang prøve at finde et trådløst heatset til Francois, så tilskuere kan følge bedre med i hans undervisning. Sidste gang var det utrolig lærerigt at sidde og se og høre med på, hvordan de forskellige ekvipagerne "forandrede sig" under hans vejledning.

Samtidig er Francois meget engageret og underholdende at se på.

Der er klart noget at komme efter !

Vores rytterstue vil også være åben med servering under kurset.


Med venlig hilsen


Tine Bidstrup

Stutteri Fjordvang

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Jeg er på!!!
Forfatter:  MarieMD (Skriv besked)
Dato:  06-07-2010 11:39

Hej Tine,


Tusind tak for snakken i dag.


Jeg vil meget gerne være med til kurset med min hoppe alle 3 dage.


Lidt kort om hest og jeg er:


Hoppe, 15 år, oldenborg/fuldblod, kan næsten alle øvelser - mangler et'tere og så en masse finpudsning, men har altid haft et problem med at holde sammen på hende i samlingen, og stræber konstant efter lethed og fine hjælpere i min ridning.


Jeg er 44 år(hmmm.... nå ja 45 på tidspunkt for kursus) og har redet siden jeg var 9 år, seriøs dressurrytter de sidste 21 år.


Som jeg talte med dig om vil jeg meget gerne arrangere opstaldning til min hest da jeg ikke selv har trailer, og det derfor kan blive lidt bøvlet hvis jeg skal have en anden til at køre alle 3 dage.

Håber at det kan lade sig gøre.


Send mig en privatbesked med kontonummer når der skal overføres betaling for kurset.


Glæder mig usigelig meget!!!



Mange hilsener

Mette


EN RIGTIG HEST ER EN OLDENBORG

........UDEN UNDTAGELSE....

- og jeg har en helt fantastisk én af racen

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Så er der næsten fuldt booked
Forfatter:  Tinebid (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  14-07-2010 18:49

- Der er kun 1 plads tilbage fredag og lørdag, så hvis man vil ride hos Francois, så skal man nok tilmelde nu.


PS. Der oprettes venteliste.


Tine Bidstrup

23293366

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Kommer der mon
Forfatter:  Vicky02 (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  23-08-2010 20:21

et program ud, så os nysgerrige ved hvad tid vi skal komme


Mvh. Tine

Windsor Elite dressur 17" fit 3 sælges. 4500,- Eller bud


God kat 2 pony købes. Skal være fornuftig i hovedet. Søges til rigtig hestefamilie.

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Tider til kursus
Forfatter:  Tinebid (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  04-09-2010 22:57

Hvis man er interesseret, kan tiderne for kurset med Francois d.9-11/9, ses på vores hjemmeside www.stutterifjordvang, men der rides dagligt fra ca.kl. 9-17.30.


Alle er velkomne til at komme forbi.


Med venlig hilsen


Tine Bidstrup

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd



Svar på denne tråd (Kræver login)

Eksisterende bruger:
Log ind

Ny personlig bruger:
Opret profil



Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


HN afstemning
Hvilket grovfoder får din hest? (Forslag: Julie ♣Platiano♣ )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater


Logo