Boulonnais i Danmark inviterer til generalforsamling
Lørdag, den 20. marts kl. 15 afholdes foreningens første generalforsamling siden stiftelsen sidste år. Den holdes i Restaurant Under Lindetræet på Ramsherred 2 i Odense. Alle er velkommen, men tilmelding er nødvendig.
Den første Boulonnais hest kom til Danmark i 2006, men nu er de skimlede, tunge heste ikke så ualmindelig mere i landet. 28 heste er nu samlet i foreningens regi, heraf to kårede hingste, og der ventes fem renracede føl født her i foråret.
Boulonnais hesten er en ædel koldblodshest med oprindelse i Nordfrankrig, hvor der findes ca. 600 avlshopper og ca. 60 kårede hingste. Set i lyset af den lille bestand i moderlandet må man se på den danske bestand med tilfredshed.
- Inden ret mange år vil man se en tydelig afgrænsning af kvaliteten fra de danske og de franske Boulonnais heste, siger foreningens formand Tina Gundesen, som selv har nogle avlsdyr på gården ved Padborg.
- Danskerne har en meget mere seriøs tilgang til avlen og hånteringen af heste, og man accepterer ikke heste med dårlige ben og hove eller muk helt op til haleroden. Desuden skal hopper i Danmark kåres og stilles til køreprøve, hvilket de ikke skal i Frankrig, og det i sig selv vil sætte et kvalitetsstempel på den danske avl, forklarer hun videre.
Holdning spænder ben
De fleste af de danske Boulonnais heste bliver brugt regelmæssig og står ikke kun til pynt på markerne. Flere af dem viser deres værd på arbejde som kaperheste i Den Gamle By i Århus og på Bakken i København, og også de mindre professionelle heste gør sig godt for vognen og under rytter. Typisk for denne race er blandt andet deres vilje til samarbejde.
- Denne samarbejdsvilje kunne vi også godt ønske os mere af fra de franske myndigheder, sukker Tina Gundesen og forklarer videre: Det er lidt af et tovtrækkeri, hver gang vi skal have fat i nogle papirer fra Frankrig. Man lover os noget, og så løber tingene ud i sandet. Rykker man for det, trækkes der på skuldrene og man lover tingene en gang til. Og sådan kan det fortsætte nogle gange.
Dette problem er faktisk værre for foreningen, end det umiddelbart lyder, idet det undergraver fundamentet. Foreningen kan først optages som rigtig medlem under Landskontoret for heste og blive uafhængig af Frankrig, når den har bestået i et par år og kan fremvise et voksende antal medlemmer, avlsdyr og føl.
Men når medlemmerne udsættes for denne franske laissez-faire holdning flere gange, mister de lysten til at være med. Hvis foreningen derfor mister potentielle medlemmer og heste, kan det tage endnu længere tid, indtil den må lægge sin administration i hænderne på Landskontoret, og dermed kan man komme i en negativ skrue.
- Jeg ved, at ikke alle brænder for sagen lige så meget som jeg gør, men jeg kan kun opfordre folk på det kraftigste, at sidde denne besværlige tid ud, indtil vi har nået vores næste mål, nemlig at kunne komme ind under Landscentret. Derefter bliver det meget nemmere, slutter formanden, som gør sit for at gøre det nemmere for medlemmerne.
Læs mere: http://www.boulonnais.dk
