Vi gentager succesen
og holder igen en stalddag med
Torben Andersen 20. Marts kl. 10.00 - 16 i Brovst Rideklub
Janumvej 40 A i Øster Svenstrup ved Brovst
I Brovst Rideklub vil gerne være med i front når det gælder om at uddanne hestefolk til at behandle vores store dejlige dyr hensigtsmæssigt, korrekt og værdigt.
Derfor afholder vi en temadag med Torben Andersen ( www.naturalhorsetraining.dk), som vil undervise i teori og praksis omkring forskellige problemstillinger i forbindelse med den daglige håndtering af ponyer og heste.
Torben Andersen var også på besøg i vores klub sidste sommer og siden har mange spurgt til en gentagelse og/eller opfølgning på den lærerige dag.
Torben Andersen har udviklet et trænings og forklaringssystem, som gør det let at hjælpe andre hesteejere og deres heste, med at få løst de problemer der måtte være opstået, eller bare at vise en anden synsvinkel på det at træne heste på den blideste og samtidig mest effektive måde.
Alle heste er forskellige og skal derfor også håndteres forskelligt. Der tages altid udgangspunkt i den enkelte hest og problemets art. Din og hestens hverdag bliver meget lettere når I forstår hinanden og
farlige situationer opstår sjældnere med en tillidsfuld hest.
Torben Andersen siger selv " Jeg bliver ofte spurgt om min træning virker, til det kan jeg kun sige; at jeg
ikke er tryllekunstner, men hestetræner! Min påstand må dog være: at hvis du gør som jeg beder dig om -
JA så virker det!
Temadagen er åben for alle
Deltagelse koster 150 kr. pr. tilskuer og 350 kr. hvis du vil tilmelde dig med demohest.
Tilmeldning kan ske ved kontakt til klubformand Martha Bettina Jensen på telefon 22446736 eller mail mbj9640@gmail.com .
Tilmelding er bindende skal forudbetales senest den 10. marts 2010 på konto 9070 1621239100