Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Tynd pony
Forfatter: 
Dato:  01-01-2017 13:59

Jeg har en ponyhoppe på 16 år og 138 i stg., hvis eneste opgave er at agere selskab for min ridehest. Jeg har haft hende i et år nu.

 

Hun er for tynd (mærkbare ribben og skarpe hoftekanter), og jeg kunne godt bruge nogle gode råd i forholdet til fodring.

 

De går på fold 10-12 timer om dagen. Der er ikke læskur, men naturligt læ fra alle sider. Jeg har givet hende dækken på (pt. 200 g.), så hun ikke skal bruge energi på at holde varmen ved blæst og regn. Hun gik uden, da jeg fik hende, og havde stor isbjørnepels. Hun havde ingen problemer med at fælde i foråret.

 

Allerede da jeg fik hende, påpegede dyrlægen at hun var for tynd.

 

Hun fik ordnet tænder i februar 2016 (og får igen her i februar 2017). Dyrlægen oplyste at der var noget arvæv i munden, fra tidligere tandspidser, men ikke noget nævneværdigt, og ikke noget der burde have betydning for hendes ædelyst. Hun spiser fint gulerødder.

 

Hun er tjekket for orm.

 

Fin kort blank pels.

 

Dyrlægen spurgte ind til hendes drikkevaner, da han så hende sidst, og nævnte mulighed for EMS. Hun har ikke en øget drikkelyst, og der er derfor ingen indikatorer på dette, ud over et atypisk fedtdepot ved yver. Dyrlægen fandt det derfor ikke relevant at teste for EMS.

 

Nuværende fodring:
Hun får pt. 200 g. regulator complete og 600 g. linamix om morgenen og 200 g. (tørvægt) opblødte roepiller når de kommer ind fra fold.

På stald får hun wrap ad libitum. Hun spiser desværre kun omkring 4-6 kg (Indtaget varierer fra dag til dag). Jeg har prøvet grønt hø, fint hø, groft hø, fugtigt wrap, tørt wrap, groft wrap, fint wrap. Ingen tvivl om, at det fine tørre wrap og det fine hø glider bedst ned. Groft hø spiser hun slet ikke.
Der er ikke analyse på nuværende grovfoder, men det er en hesteblanding (ikke lavfruktan) fra første slet, fra mark uden afgræsning.

De går pt. på nogle mindre midlertidige folde, så de går desværre ikke på nævneværdig græs, men har adgang til noget at tygge på, hele tiden. På fold går hun sammen med en easy-keeper-hest, som æder alt hvad der er at spise på et splitsekund, så der er groft hø, blandet med fint wrap og med vårbyghalm. Mit hestehold består kun af de 2, så det er desværre ikke muligt at ændre på foldsammensætningen.
Til efteråret er de nye folde klar, og der vil hun komme til at gå på græs året rundt.

 

Jeg er i tvivl om, hvorvidt FE i roepillerne, opvejer volumen som i et eller andet omfang må tage plads fra wrappen? Og om hun derfor vil være bedre tjent med kun at få vitaminer, linamix og wrap? Eller bytte om på morgen og aftenfodringen?

Vil det være en ide at smide noget olie i roepillerne, eller er der noget jeg skal være opmærksom på, når hun også får Linamix?

Er der andre måder at få flere FE i hende, eller skal jeg have dyrlægen til at gå mere grundig til værks?

 

Gode råd modtages med kyshånd.


Hilsen Nana

0
0
Svar på denne tråd
 
 Giv den korn....
Forfatter: 
Dato:  01-01-2017 16:00

....så skal den nok tage på i vægt. Enten rent i form af majs- eller bygflager eller et foder med et højt indhold af disse kornsorter, da dette er langt bedre end roepiller til utrivelige heste eller heste med begrænset ædelyst. Korn er også meget lettere fordøjeligt for heste end olie. Kun få heste kan holde ordentligt huld med en begrænset mængde hø og kun 600 g lødigt foder (linamix) om dagen, især ikke om vinteren, hvor udegående heste bruger bruger rigtig meget energi på at holde varmen, også selv om de har dækkener på.


Ægte dovenskab er at gøre tingene rigtigt første gang

2
0
Svar på denne tråd
 
 Er der tjekket for PPID
Forfatter: 
Dato:  01-01-2017 20:00
Jeg ville få den tjekket for PPID.
Symptomer som mudkelfattig og atypisk fedt depot.
Roepiller ville jeg godt give, evt med lidt god olie.
Vi oplevede i sommer at vores ældre Pony var til den tynde side. Det hjalp at vi gav en kur til mave og tarmsystemet. Suppleret med noget ris tilskud.

pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Strejfer: www.aktivstald.dk

Himmelhesten Sorteper

www.sundehove.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 DJensen
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 10:53

har ret. Giv hende noget korn eller skift til feks. coolmix fra havens. Kornfri fodring egner sig ikke til alle heste.

 

Det hjælper ikke hesten spor at lede efter sygdomme, hvis den ikke får FE nok i krybben.

 


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

 

Happy wife, happy life

1
0
Svar på denne tråd
 
 Et par tips
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 11:09

Hej,

 

Først og fremmest sørg for, at grovfoderet er tip-top (som du allerede har forsket i) - altså noget, hun orker tygge på i en grad, der giver hende nok. På grund af foldmakkeren, vil det så fortrinsvis blive inde. Hvis du er i tvivl, om hun får nok fordøjelige fibre, kan du supplere med opblødte grøn-, lucerne- eller roepiller.

 

Som krybbefoder kan du gøre 2 ting:

 

1) Bruge et højkoncentreret foder, der giver alle de næringsstoffer, der skal tilføres, samt masser af god energi (uden for meget sukker o.s.v.). Der findes forskellige muligheder på markedet, hvor der skal gives ganske små mængder. Eller du kan bruge et koncentreret vitamin/mineralprodukt plus f.eks. risklid eller et andet energitilskud. Linamix eller Linocrunch kan måske være lidt for svært at tygge for hende, og så går fordøjeligheden ned. Prøv at give det opblødt eller skift til et "blødere" produkt (som f.eks. risklid). Ellers kunne du evt. tilsætte olie i de opblødte roepiller. Noget af olien må gerne være en god Omega-3 kilde såsom hørfrøolie. Husk at tilvænning til olie skal gå meget langsomt!

 

2) Bruge et produkt specielt rettet mod gamle heste som f.eks. 16-plus fra Brogården. Jeg har før set netop dette produkt udrette mirakler for en radmager pony. Husk at dosere efter din ponys idealvægt og ikke den nuværende lave vægt.

 

Jeg håber, at ovenstående kan inspirere dig, og ønsker dig held og lykke med din pony!

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

Men jeg synes også, at...

Rigtige piger rider military!

NU FÆRDIGUDDANNET EQUINE TOUCH PRACTITIONER!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak skal i allesammen have
Forfatter: 
Dato:  02-01-2017 12:04

jeg var lige inde og beregne fe i en foderplan og kan godt se nu, at hun ikke får fe nok, og at jeg derfor bliver nødt til at sadle om.

Det er jo meget sigende med det gamle ordsprog om at man kan tvinge hesten til truget, men at man ikke kan tvinge den til at drikke.

At hun har mulighed for flere fe via grovfoder, er ikke det samme som at hun får det. Jeg er vant til en hest der spiser alt hvad der fodres med, så jeg skal vist lige til at justere i min egen holdning til fodring af hest. Hun spiser ikke hvad som helst, så jeg må jo prøve mig frem. Jeg kan jo ikke tvinge wrappen i hende. Så endnu en gang tak. Jeg havde vist taget skyklapper på

 


Hilsen Nana

1
0
Svar på denne tråd
 
 tynd pony
Forfatter: 
Dato:  20-01-2017 22:19

Prøv egui jewel

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tynd pony
Forfatter: 
Dato:  21-01-2017 13:08

Udover at ændre foderplanen, så overvej at give de opblødte roepiller om morgenen i stedet for om aftenen. De fylder og mætter meget i maven, så det vil give mindre plads og lyst til at spise wrap i boksen i løbet af natten. Hvis du giver hende roepiller morgen, fylder de i maven den del af døgnet, hvor hun er på begrænset indtag af grovfoder. Måske kan det gøre en lille forskel i nattens indtag.

 

Fiberpiller er også gode at bløde op med roepillerne. De giver en del ekstra FE i måltidet.

 

Hvis pony er glad for det foder du giver pt. så ville jeg fortsætte med det, men komme op i de rette mængder. F.eks. sætte den op til 1 kg linamix fordelt på nogle flere måltider. Sætte den op i roepiller, men give det om morgenen inden fold i stedet for.

 

Foderer du wrappen på gulvet i boksen? Nogle heste foretrækker at maden ikke rører gulvet/bunden. Min egen inkl. han spiser faktisk mere når det er væk fra jorden i f.eks. haybar eller høhæk (sådan en 2 m høj, med lodrette tremmer og monteret med mulighed for at spise i gulvhøjde).

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  21-01-2017 15:47

Har du overvejet et senior-foder til hesten?


Sælges:

3 års hoppe e. BH Zatchmo

Mor er bl.a helsøster til A-hest i dressur

samt

1 års hingsteføl efter ERA Dark Legend - Don Romantic - Milan (Pari-stammen)

 

se præsentation

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider