Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Hest bider/napper!!!
Forfatter: 
Dato:  26-11-2016 20:26

Hej med jer! :-)

 

Vores ene hest har desværre tildens til at nappe helt umotiveret.. Det er både når han bliver striglet, gået med osv. Der er INTET ondt i det han gør, da det er med ørene fremme og ikke er et vredt bid, men mere et nap.. Men når han får fat med tænderne, gør det fandes ondt..... Han gør det specielt meget når man går med ham i træktorv. Han tager fx også altid torvet eller tøjlerne i munden og tygger på dem.

Det skal lige nævnes, at det er en DV vallak på 9 år. Han blev kastreret som 6 års, da han blev kåret som hingst. Tidligere ejer har gjort meget for netop at stoppe den adfærd, ved at 'slå' igen. Vi har selv gjort alt for at stoppe det, som at give ham en begmand på mulen/ryk i torvet og sige NEJ.. Han får et chok hver gang og stopper med det samme, men 5 min efter, napper han igen.

Udover dette, er han super velopdragen og bliver redet 5-6 gange om ugen. Tænderne er tjekket.

 

Vi vil så gerne prøve noget andet! Vi går absolut ikke ind for vold, men vi er trætte af konstant at skulle skælde ud..

Håber I har nogle idéer eller metoder!


 

Mvh Freja

Valløs Farinelli

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvorfor gør han det?
Forfatter: 
Dato:  27-11-2016 11:59
Jeg sidder og tænker på, hvorfor han gør det?

Eksempel:
Min hund dasker med pote på havedøren, når hun vil ud. Indimellem er hun tydeligt glad for at man kommer, men er ligeglad med at komme ud. "Godmorgen mor! Så dejligt at du stod op! Kunne det ikke være hyggeligt at morgennusse?"
Hunden har lært, at man gøer ikke i haven. Et vov eller to af en grim krage sker der intet ved, men kan jeg nå at få sko på, kommer jeg ud og hiver hende ind! Af og til holder hun fluks op med at sige vov, når jeg træder ud i haven, og hun hopper rundt som en hoppebold med alle tegn på glæde over hun fik mig kaldt ud. "Hej dejlige mor - så skønt når du er i haven sammen med mig! Skal vi ikke lege lidt? Se, jeg har bolden lige her! Og frisbee kommer jeg også med!"

Pointe:
Belønning er stærkere end straf. Hvis der samtidig er belønning og straf i en handling, vil belønningen gøre at adfærd kan vedligeholdes selvom man er konsekvent med afstraffelse.
I straffer - ja, men hvad er belønningen som får ham til at blive ved?
"Dårlig opmærksomhed bedre end ingen opmærksomhed "?
Kan I lære ham et trick, der er en acceptabel måde for ham at bede om kontakt? Når han kan bede om kontakt på en ok måde, holder han måske om med at bede om kontakt på en måde der giver straf?
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-11-2016 19:15

i min verden hører napperi ikke hjemme.

 

mine er trænet efter de 7 lege, og her må hesten ikke komme ind i ens zone uden at have fået lov. går jeg med dem, går de bagved mig, og dermed har de ikke nogen mulighed for at nappe

prøv at søg på "de 7 lege"

 

god bidder er noget som ligger i krybben, af samme grund. de skal ikke forbinde godbidder med fingere.



0
1
Svar på denne tråd
 
 hmm........
Forfatter: 
Dato:  29-11-2016 11:12

Jeg forstår ikke helt hvor du vil hen Doctor Who.. Jeg tror han vil blive forvirret hvis jeg siger nej når han napper og derefter giver ham en godbid/ros.

Jeg giver godbidder på staldgangen og det vil jeg blive ved med, men de gives kun hvis hesten står stille.

Vil klart tjekke de 7 lege ud, Anja :-)

Vi undrer os selv over hvorfor han gør det! Han får massere af opmærksomhed hver eneste dag..


 

Mvh Freja

Valløs Farinelli

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Der menes
Forfatter: 
Dato:  29-11-2016 11:55

Jeg tror dr. who er inde på at det at han får opmærksomhed når han gør og det er belønning nok til at adfærden vedligeholdes, selvom opmærksomheden er "dårlig".

 

Sådan en størrelse havde jeg, han var super velopdragen, men også sådan indrettet at der gerne måtte ske noget, så når han kedede sig, ja så kunne man pille med munden. Dette betød også nap/tyggen i tøjler, hænder, træktov osv. Jeg løste det ved at forudse hvornår han gjorde det, så i situationer hvor han skulle trækkes på fold feks og der intet ud over det "sædvanlige" var at se på, ja der tog vi feks ekstra træktov med og legede fang træktovet, eller vil trænede tilbagetrædning en del af vejen, eller lidt af bøgehækken i hånden så han skulle fange den.

 

Det var ret tydeligt at han var et stort legebarn og egentlig bare sagde "ja så er jeg klar til næste udfordring/jeg keder mig" Jeg oplevede så at i situationer hvor han blev ekstra frustreret, feks stå bundet længere tid end det var sjovt, lære at stå stille ved skammel osv, der blev det værre og værre og endte med at man begyndte at skrabe også. I de situationer forsøgte jeg at lægge træning i også, men begyndte han at nappe alligevel skubbede jeg hans hoved blidt væk og ignorerede ellers resten.

 

Så først find ud af hvorfor den gør det, forstår den ikke hvad den skal, keder den sig eller har den ondt er alle muligheder, og hvordan du griber det an kommer helt an på hvilken grund der er :)


Med venlig hilsen

Karen

 

Tilbyder international Negle uddannelse og Negle kurser i kunstige negle og nailart, samt salg af produkter til kunstige negle og pleje af naturneglen.

 

http://www.magnail.dk

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-11-2016 14:59

 

Jeg tror også, at Doctor Who er inde på noget af det rigtige.

 

Jeres hest bider tilsyneladende i leg og for at få opmærksomhed, siden den har ørerne fremme.

Både jer selv og tidligere ejer har prøvet at slå hesten, når den bed, hvilket ofte også er den reaktion, man nærmest instinktivt kommer med - især, hvis hesten rigtigt får fat og det gør ondt.


For nogle heste virker det, hvis de får et velplaceret klask i samme sekund, som de bider; men som oftest, så misforstår hesten det desværre. Vi har alle stået og se på heste, der leger på folden. Det starter gerne med, at den ene hest napper den anden og så bider den drillede hest igen; sådan starter en bideleg.
Jeg tror desværre, at når I slår jeres hest, så tror den, at I er med på legen.

Jeg vil foreslå, at I prøver at lade være med at slå igen og som Karen skriver, regner ud, hvornår han bider og forsøger at undgå de situationer/forudse dem. Hvis det vitterligt er totalt umotiveret, så prøv blot at ignorere det fuldstændig. Det vil måske betyde, at han får fat et par gange, men heldigvis får de som oftest fat i vinterjakken på denne tid af året - og et hestebid, hvor ondt det end gør, giver jo bare et blåt mærke.
Hvis han ikke får nogen reaktion på, at han hapser, så stopper han måske.

Samtidig kan I måske trække ham sådan, at I går lidt foran ham, så han faktisk ikke kan nå jer med mulen, uden at I kan se ham række ud og flytte jer først.

Jeg tænker, at det er et forsøg værd, når det nu ikke virker at klapse ham (hvilket også er dumt at gøre for meget, man risikerer en hovedsky hest.)

Heidi

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  29-11-2016 15:01

Hej.

 

Jeg glemte lige at skrive, at det også kan være en idé at droppe al håndfodring f.eks. med godbidder, hvis I gør det.
Det kan forvirre heste rimelig meget og resultere i dum bide/tiggeadfærd.

 

Heidi

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Belønning
Forfatter: 
Dato:  29-11-2016 21:29
Jeg ved ikke om Magnail og Plovbæstet er bedre til at forklare?

Men, hvis hesten føler behov for at der skal ske noget / få opmærksomhed og hesten faktisk oplever, at den får opmærksomhed af hyggenapperiet, så er det jo en stærk direkte belønning hver gang den napper.
Jeg havde ikke tænkt over bideleg, men ja, fanger hesten overhovedet at det er en afvisning??

Anyway, kan du lære hesten en alternativ adfærd som er en ok måde at bede om opmærksomhed / sige at den vil have at der skal ske noget, så holdt den kedelige adfærd måske op?

Hunden må gerne bære snoren, når vi går ud på tur. Hun er glad, avlet til apporterende jagthund, hun har behov for at bære når hun er ivrig.
Hunden må også gerne bære sko rundt indendørs - som accepteret ventil bærer hun "jubelsko", når jeg kommer hjem fra arbejde.
Mange lærer hunden at sitte eller give pote, som tilvalgt, lovlig overspringshandling.

Jeg har aldrig tænkt over, hvad der kan være uskyldig, tillært adfærd (som ikke kan føre til farlige situationer hos store dyr) hos heste.
Kunne han lære fx at smile?? Kan han lære at pruste på kommando? Find selv på flere ideer. Når han så gør det nye trick uopfordret, hvor han normalt napper, så roser i ham og vender opmærksomhed mod ham (den ultimative belønning = han får det han ønsker sig).
Når han opdager, at den nye adfærd opfylder hans ønske om opmærksomhed, så gør han måske det i stedet for og glemmer napperiet?
0
0
Svar på denne tråd
 
 Belønning
Forfatter: 
Dato:  29-11-2016 21:32
Jeg ved ikke om Magnail og Plovbæstet er bedre til at forklare?

Men, hvis hesten føler behov for at der skal ske noget / få opmærksomhed og hesten faktisk oplever, at den får opmærksomhed af hyggenapperiet, så er det jo en stærk direkte belønning hver gang den napper.
Jeg havde ikke tænkt over bideleg, men ja, fanger hesten overhovedet at det er en afvisning??

Anyway, kan du lære hesten en alternativ adfærd som er en ok måde at bede om opmærksomhed / sige at den vil have at der skal ske noget, så holdt den kedelige adfærd måske op?

Hunden må gerne bære snoren, når vi går ud på tur. Hun er glad, avlet til apporterende jagthund, hun har behov for at bære når hun er ivrig.
Hunden må også gerne bære sko rundt indendørs - som accepteret ventil bærer hun "jubelsko", når jeg kommer hjem fra arbejde.
Mange lærer hunden at sitte eller give pote, som tilvalgt, lovlig overspringshandling.

Jeg har aldrig tænkt over, hvad der kan være uskyldig, tillært adfærd (som ikke kan føre til farlige situationer hos store dyr) hos heste.
Kunne han lære fx at smile?? Kan han lære at pruste på kommando? Find selv på flere ideer. Når han så gør det nye trick uopfordret, hvor han normalt napper, så roser i ham og vender opmærksomhed mod ham (den ultimative belønning = han får det han ønsker sig).
Når han opdager, at den nye adfærd opfylder hans ønske om opmærksomhed, så gør han måske det i stedet for og glemmer napperiet?
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider