Nu er det jo hverken en ung eller fejlfri hest du har, du skriver at den har gigt og at den reagerer på miljøskift, derudover er den 18 snart 19, så jeg ville aldrig overveje at sende sådan en hest videre medmindre der var nogen som havde et særligt forhold til den som ville overtage.

Vi fik selv en sådan en hest hjem igen, som vi havde solgt som 6-års og fik igen som 17-års. Hun nåede så at få et hoppeføl hos os inden hun måtte aflives pga alvorlig kolik. Men der var ikke andre end os der fik den tilbudt. Det var dog ikke af økonomiske årsager at vi fik hende tilbage men blandt andet at ejeren døde og familien ikke havde tid til ride hende, så foretrak de at hun fik muligheden som avlshoppe.

Jeg har selv fået den hest jeg passede forærende da ejer ikke længere kunne beholde ham. Hesten er 15 og har nogle gamle skader samt astma. Hvis han ikke var endt hos mig havde jeg hellere set at han var blevet aflivet end sendt videre i systemet.

Så ja, du kan sagtens tillade dig at aflive den, hvis du ikke vil/kan forære den til parten.

Det er da ganske fornuftige overvejelser du har.

Jeg fik selv foræret min gamle part Morgan, da han var 22 år - mod at han skulle være hos mig til det sidste. Han og jeg fik 3 sjove år, før han måtte aflives som 25 årig.

Min næste hest Medoc blev aflivet som 17 årig - der havde han gået 2 år som selskabshest/chef på folden, fordi han pga en foldskade ikke kunne holde til ridning. Han gik i 2 år, før han begyndte ikke at kunne følge med de unge heste, når der skulle løbes. Og så fik jeg ham aflivet, mens han stadig var en flot fyr og stadig chefen endnu på folden.

Medoc gik som selskabshest stadig med 4 sko, dækner om vinteren, fik godt foder, strigleture og små skridtture en gang imellem - det eneste han ikke fik, som han fik da han var ridehest, var vaccination.

Så han var en dyr selskabshest - men han skulle ikke gå og blive ømtået pga jeg pillede skoene af for at spare ect. Han skulle have det godt - og når det ikke så var godt mere, ja så skulle han ikke videre.

Så enten forær ham til parten, og lav en kontrakt med "forbehold for fx opstaldning, ingen videresalg ect. Eller sig farvel til din gamle syge dreng.

mvh Charlotte

Hej,

Jeg har kendt et par stykker, der har udlånt deres heste til helt særlige personer på den betingelse, at hesten aldrig kommer videre men i stedet bliver aflivet, hvis det kommer dertil.

Deres beslutninger var begrundet med, at med et udlån ejer du stadig hesten og har derfor fortrydelsesret, hvis lånerens situation ændrer sig. Det kan jo være, at låneren pludselig ikke kan have hesten længere (studier, ulykke, flytning eller andre forhold) eller ønsker at flytte den fra dit foretrukne sted, og så har du vetoretten (selvfølgelig afhængig af, hvilken aftale, I bliver enige om).

Den ene udlånte sine veltjente, men ikke udtjente, og velredne rideheste til en god, pålidelig rideskoleejer, hvor hendes heste blev skattet som de bedste i stalden. Når de var udtjente (og nej, jeg mener ikke udpinte), blev de efter aftale med hende aflivet. Den anden havde en hest med nogle besværlige luftveje, som krævede særlige omstændigheder. Hun fandt frem til en låner, der kunne tilbyde disse vilkår, og hesten blev symptomfri i mange år og nød livet som skovturshest - og kom aldrig derfra igen.

Hvis du forærer din hest væk, mister du muligheden for at bestemme. Hvis din part er stabil og passer godt til hesten, kunne "permanent" udlån måske være en løsning?

MVH

Jette

Hej

Jeg har meget større respekt for mennesker der afliver deres ældre/gammel hest end dem der sælger dem eller på anden måde giver dem videre. Hvordan man kan finde på at give en gammel hest videre fordi man ikke kan aflive er for mig så egoistisk. Få den nu aflivet pæn og ordentlig. Tag en ordentlig afsked.

MVH Hanne.

Tak for jeres svar.

Det gør det lidt lettere at træffe en afgørelse - jeg vil hører min

part om hun kan overtage (jeg vil bestemt ikke give ham til En fremmed Hanne )

ellers må dejlige donnie til de evige græsmarker i starten af det nye år. Selvom det er skide hårdt.