Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Bedste strøelse?
Forfatter: 
Dato:  04-02-2016 16:01

Hej alle sammen!

 

Jeg har en 1'er pony, der er et kæmpe bokssvin. Hver dag jeg kommer ud til hans boks, så er alle klatter og tis rodet fuldstændig rundt. Han står lige nu på spåner fra Softspån, og jeg fylder minimum 2 pakker á 20 kg ind om ugen. For det første synes jeg overhovedet ikke at sugeevnen er optimal - strøelsen bliver meget hurtigt brun som jord. For det andet støver det som jeg ved ikke hvad, og jeg hoster helt vild efter det. For det tredje er det en ret dyr fornøjelse med så mange pakker om måneden.

 

Hvad er den bedste strøelse man kan få? Hvad er jeres erfaringer med bokssvin?

 

Hilsen Sara ;)

0
0
Svar på denne tråd
 
 bokssvin
Forfatter: 
Dato:  04-02-2016 19:24

Jeg har heldigvis aldrig haft et bokssvin, men ville nok vælge halm, da andre former for strøelse bliver dyrt, når hesten sviner. Evt med træpiller el træpillesmuld under halmen til at suge det værste våde. Jeg kan se i en anden tråd, at det er RØD softspån, du bruger? Så vidt jeg ved er den røde til grise, mens den blå anbefales til heste. Jeg tror den blå støver mindre, jeg synes ihvertfald ikke det er slemt. Dog kan det godt rive lidt i næsen lige når det strøes ud. Sidst købte jeg "luksusudgaven" Equsana, da de var på tilbud til samme pris, som jeg plejer at give for blå softspån. De dufter helt anderledes og støver absolut ikke, men jeg synes de suger dårligere end de blå.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Træpiller og spåner
Forfatter: 
Dato:  04-02-2016 20:01

Jeg har også et bokssvin. Han står på spåner og han er faktisk renligere på spåner end halm. Han er ligesom din, slæber tis og pærer rundt i hele boksen

 

Jeg køber spåner hos TM Spåner, der er 23,5 kilo i en balle og de koster lige under 62 kr. incl. levering. De støver ikke og sugeevnen er rigtig god. Der er 21 baller på en palle.

tmspaaner.dk/shop/10-32/stroeelse/ tm-spaaner-235-kg-spf-godkendt-

 

Du kan dog overveje at ligge træpiller i bunden. Opstarten er dyr, da man typisk bruger 10-20 sække. Nogle bruger udelukkende træpiller og andre ligger spåner ovenpå.

0
0
Svar på denne tråd
 
 lyder som om
Forfatter: 
Dato:  05-02-2016 07:52

du måske har for få spåner i boksen ?

 

Mine 3 står på spåner- den en er bokssvin. mine bokse er 3,5*3,5m. jeg bruger 5 pakker a 235 kg til opstart af en tom boks- og fylder efter hver 4-7 dag alt efter årstid dvs hvor meget hestene er på fold kontra boks.

 

Så prøv at fortælle hvor mange pakker spåner der pt er i boksen dvs hvor tykt et lag. Min boks har ca 20-25 cm lag

 

 

Laget skal være så tykt at hesten ikke ligger på beton hvis den har skrabet lidt i bunden inden den lægger sig.

 

 

Karina

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 karinae
Forfatter: 
Dato:  05-02-2016 08:51

Det var godtnok mange spåner, 5 pakker a 235kg


0
0
Svar på denne tråd
 
 DitteH...
Forfatter: 
Dato:  05-02-2016 09:07

hehe - ja det tænkte jeg også lidt

 

Kan Karina overhovedet finde hesten efter at have fyldt så mange spåner ind

 

 

Men nu til lidt mere seriøst

Vores står på bund af tørv. Ovenpå dette bruges der hamp.

Synes det giver en god stabil base der suger godt

Hampen støver heller ikke som spåner gør og ligger mere "fast"

Nu ved jeg ikke lige med prisen, for det er staldejer der køber hjem - mener de koster omkring 60 kr pakken leveret

tror min bruger ca 5-7 pakker om måneden alt efter hvor meget de er inde.

Fordelen ved hamp er at det komposterer rimeligt hurtigt og ikke danner voldsomt meget mødding

 

Hilsen Anne


nu tilbage som "sandkasserytter"

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lag af spåner
Forfatter: 
Dato:  05-02-2016 10:40

Det er lidt svært at sige, hvor meget jeg har i boksen, men der er cirka et 20-25 cm lag i en 12 m2 boks. Jeg kører dagligt 1-2 trillebører med både pærer og vådt savsmuld, og så fylder jeg cirka 2 pakker ind om ugen efter behov, men jeg synes det er lidt i overkanten - at der skal så meget til før, at boksen bliver tør og ordenlig at se på.

 

Tror jeg vil skifte til træpiller eller hamp, og se hvad der så passe bedste til ham.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Rød eller blå Softspån
Forfatter: 
Dato:  05-02-2016 11:06

Hvis den røde Softspån er til grise betyder det så, at sugeevnenen er dårligere? Eller er det omvendt? Ammoniaklugten er faktisk ret slem. Måske skulle jeg prøve den blå i stedet.

 

I bund og grund er jeg lidt uerafaren mht. strøelse, da jeg kun har prøvet spåner, så jeg har derfor ikke noget at sammenligne med. Halm er udelukket i vores stald, da én af hestene har støvallergi og det har jeg også selv, så det er nok rimelig udelukket for mit vedkommende, selvom jeg gerne ville have det.

0
0
Svar på denne tråd
 
 blå vs rød
Forfatter: 
Dato:  06-02-2016 09:11

Nej jeg tror ikke de blå suger bedre, men du vil nok opleve mindre støv, da de er grovere. Lyder voldsomt, at du kører 1-2 læs ud om dagen. Jeg samler pærer med handske og spand hver gang jeg er i stalden. Hestene står hjemme, så det er 3-5 gange dagligt. Pærerne fylder knap tre 20 liters murerspande pr hest pr dag= en trillebørfuld i alt for tre heste. Min trillebør er en gammel, tung staldtrillebør, der er noget større end de moderne lette havetrillebører. Vådt muger jeg hver 2-4.uge, og det bliver til 1-2 læs pr uge pr hest. Spånerne er først HELT mættede af tis, når de bliver røde. Så at de er brune, betyder ikke nødvendigvis, at de skal ud, men det er selvfølgelig rarest, at toppen er lys, pæn og tør. Ikke nemt, når han sådan roder rundt i det. Jeg har aldrig selv prøvet det, men har læst, at man kan være heldig at lære nogle heste at blive mere renlig ved at lægge en anden hests pærer i det hjørne, man gerne til have den til at gøde i.


0
0
Svar på denne tråd
 
 Kombi bund
Forfatter: 
Dato:  06-02-2016 12:06

Min står på en kombi at træpiller og spåner. Har en rimeligt stor boks og en stor hest, der på denne årstid er ude i døgnets lyse timer og også er ude af boksen 1-2 timer hver aften (strigling, hygge og motion). Så han bruger vel alligevel op til 15 timer i boksen her om vinteren.

 

Jeg har i staldlejen 2,5 x 16 kg træpiller med om ugen. Derudover bruger jeg 1-2 baller spåner a 25 kg om måneden. Det fungerer faktisk rigtig godt. Træpillerne suger klart mere end spånerne. Spånerne sikre en blødere og mere luftig bund, som jeg synes er lettere at holde lys og lækker.

 

Før en bund er tyk nok og dermed velfungerende er min erfaring at man skal op på 25-30 cm fast ren bund. Jeg har altid fast bund og løst toplag, hvor det kun er tissepletten, der er våd og den fjerner jeg så hver gang den kommer op til overfladen. Hvilket er ca. 1-2 gange om ugen. Nu er min hest som sagt stor, så er bunden ikke tyk og fast, får han rodet den en del rundt når han ligger sig. Plus han også har det med at rulle sig i boksen.

 

Har du spåner med i staldlejen, eller køber du alt selv? For hvis spånerne er med i staldlejen vil det billigste for dig jo nok være at forsøge at få dem til at fungere.

Som en siger bliver spånerne hurtigt nussede at se på, men suger fortsat fint. Det er kun det helt gennemvåde og røde, der skal fjernes. Når du har taget det våde ud, smider du det mest nussede ned i hullet, hopper lidt på det så det bliver mere fast igen og fylder så rent på toppen.

 

Hvis du vil øge sugeevnen på din bund og få den lidt mere fast, så prøv at købe 4-5 poser træpiller (de er som regel billige i Harald Nyborg) og hæld dem ind på samme tid. Gerne 2-3 dage efter du har givet en ny balle spåner. Det bør hjælpe og ellers er udgiften til at overse, hvis du bare køber træpillerne i enkelte sække.

 

Tørv skulle også være godt at blande i spåner. Jeg er dog ikke så glad for den mørke farve, men det kunne man vel vende sig til.

0
0
Svar på denne tråd
 
 hi hi....
Forfatter: 
Dato:  09-02-2016 07:22

tastefejl giver folk smil på læberne :) det er 25 kg der er i mine spånepakker, men gid de var på 235 kg til den pris de koster......at de så ville være lidt svære at manøvre rundt med er en anden sag

 

 

 

Karina

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  09-02-2016 12:45

Jeg har hest på træpiller, men overvejer at smide spåner ovenpå træpillerne. Min hoppe tisser en del, så jeg synes at jeg mister meget bund og den mængde træpiller, jeg har med i bokslejen kan ikke helt følge med den mængde, jeg tager ud. Jeg er også lidt emsig med bunden i min boks og vil gerne have den knastør og ren. Jeg kan se på andre i staldens bokse at jeg måske er lidt rigelig sippet, men...

 

Jeg overvejer at lave bund af træpiller og så tage spåner ovenpå. Man kunne også mixe dem i højere grad, men jeg har god erfaring med en fast bund af træsmuld med halm ovenpå og tænker, at jeg kan imitere det med træ(pille)smuld og spåner ovenpå. I min gamle boks tog man pøller og beskidte halmstrå, flyttede det rene halm ud til siden, tog de våde pletter, fyldte efter med ren smuld og flyttede så halmen ind igen. Det fungerede rigtig fint. Forestiller mig at kunne gøre noget lignende med træpiller med spåner ovenpå.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Blandet
Forfatter: 
Dato:  09-02-2016 15:05

Min erfaring er at spånerne og træpillerne bliver blandet sammen. Jeg gør godt nok heller ikke noget for at det ikke sker. Synes dog at det fungerer rigtig godt med dem blandet. Hører dog rigtig gerne hvordan det fungerer hvis du formår at holde dem mere adskilt.

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  09-02-2016 17:53

Jeg har godt overvejet, at det måske vil blande sig en del, men jeg lurer lidt på, om det måske kan minimere det at vande træpillerne så de smuldrer, stampe dem så bunden er ret fast og så være lidt flittig med at holde spånerne som et løst og luftigt lag ovenpå. Spånerne skal så lige skrabes til side ved mugning og så spredes ind på midten igen. Kræver nok at ens hest er rimelig renlig i sin boks - hvilket min heldigvis er. Det må i hvert fald komme an på en prøve.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Min egen...
Forfatter: 
Dato:  11-02-2016 11:17

Min helt egen uvidenskablige undersøgelse, fra da jeg på et tidspunkt havde problemer med mine spåner

 

Jeg vejdede 100g spånder/piller af og tilsatte afmålt vand, og efter noget tid hældte jeg det overskydende vand fra og målte hvad jeg hældte fra.

 

100g "gamle spånder" optog 1,7dl vand, slutvægt 243g

 

100g nye spånder optog 2,75dl vand, slutvægt 357g

 

100g træpiller optog 3,2dl vand, slutvægt 396g

 

Mener også at jeg har prøve med halmpiller, men det kan jeg ikke finde lige pt. men halmpillerne havde dårige sugeevne end træpillerne.

 

Vi bruger træpiller til vores heste, den ene er noget af en udfordring, men vi kan godt få det til at fungere.

 

Nå, det var bare lige mit lille input


mvh

 

Julle

 

DIN hest - DIT ansvar !!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Elsker halm.
Forfatter: 
Dato:  11-02-2016 18:39

Jeg elsker halm.

 

Sørger man for, at der er godt med strøelse og masser af æde, kan man holde selv den største grissebasse pæn og nydelig :)

 

Og så isolerer halm godt mod kulden nedefra. Hvis man altså strøer godt.

 

Jeg tager klatter 2 gange dagligt og muger i bund ca. 1 gang om ugen.

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Hvorfor 2 gange?
Forfatter: 
Dato:  11-02-2016 18:43

Må jeg spørge, hvorfor du dog muger 2 gange dagligt? Det lyder da godt nok voldsomt! Står din hest inde hele dagen eller hvad?

0
0
Svar på denne tråd
 
 strøelse
Forfatter: 
Dato:  11-02-2016 21:22

I de snart 24 år jeg har haft Chanell, har jeg prøvet halm, spåner, hør, snittet raps og træpiller som strøelse. Hos mig vinder træpiller helt suverænt og det er også dem, jeg bruger nu. De har en vildt god sugeevne, de fylder ikke ret meget på møddingen, de støver meget lidt og jeg synes de giver en tilpas fast men alligevel affjedrende bund i boksen.

 

Efter jeg har fået ponyerne hjem at stå, muger jeg også 2 gange om dagen. Ponyerne går på døgnfold om sommeren, og resten af året går de på fold alle døgnets lyse timer - pt fra kl 8.00-17.30. Der bliver muget inden de kommer ind og så igen ved 23.00 tiden, når de bliver fodret til nat. Chanell kan godt finde på at vandre i boksen, hvorved hun tramper alt lorten ud i hele boksen. Ved natfodringen har hun som regel nået at klatte 2 gange siden de kom ind, men hun har som regel ikke nået at trampe det rundt endnu. Derfor er det nemmere for mig, at fjerne klatterne på dette tidspunkt end at vente til næste dag, hvor hun har trådt dem ud i hele boksen. Nova får også muget ud ved natfodringen, ikke fordi hun er en gris ligesom Chanell, men fordi jeg ikke kan lide at gøre forskel


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 
 Fan af halm
Forfatter: 
Dato:  11-02-2016 23:04

Hej!

 

Jeg sværger til halm. Min hest ligger normalt meget ned, men når den står på spåner eller piller, ser jeg den ALDRIG ligge ned Går udfra at den ikke synes, at det er blødt nok...


KH Line

 

Grevens Rumba, e. Blue Hors Romanov x World Cup 1, tysk oldenborg, B-hest i dressur, Vallensbæk Ridecenter

 

MIN BLOG: http://horsesandlipstick.com

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sara W
Forfatter: 
Dato:  12-02-2016 01:31

Selvfølgelig må du spørge.

 

Nej, mine heste går meget ude. Er priviligeret med stort naturområde hvor der er alt hvad en hest kan begære af græs, skov, eng og søer.

 

Jeps, jeg tager klatter 2 gange dagligt. Så boksene er ordnet når hestene kommer ind og igen når jeg "natter af" inden sengetid, snupper jeg lige de par klatter de har lagt. I mit natte-ritual får de også dæknerne af så de kan pelspleje og nusse og så kan jeg jo lige så godt tage klatter imens ;)

 

Det er blot forslag til en metode - som virker her hos mig - hvis du gerne vil holde dine heste og bokse pæne og rene :)

Billede

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 6 tegn
Forfatter: 
Dato:  12-02-2016 09:58

Da jeg arbejdede i stald blev der muget 4 gange dagligt. Der blev decideret muget morgen og aften og der blev taget klatter før frokostpausen og som det sidste før sengetid. Det var nogle MEGET rene bokse!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tid og transport
Forfatter: 
Dato:  12-02-2016 10:11

Jeg ville da gerne muge ud 2 gange dagligt, men jeg bor 5 km fra der, hvor min hest står. Jeg er kun 14 så jeg har ikke liiiiige mulighed for andet en cykel. Mine forældre gider desuden ikke at ligge og køre konstant.

0
0
Svar på denne tråd
 
 pony/boksgris
Forfatter: 
Dato:  12-02-2016 10:34

Vores ponydreng er også en rodemikkel/boksgris. Vi bruger egentlig halm og har masser af det - muger 2 gange dagligt samt fjerner klatter før sengetid og alligevel griser han. Slæber benene og dermed halmen rundt i boksen.

Hans boks fungerer bedst når vi fylder træpiller i bunden og halm ovenpå. Så kan vi lave en fornuftig madras der suger tisset.

Vores store vallak er derimod super til at lave madras under.

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider