Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 En tyndhudet hest
Forfatter: 
Dato:  03-09-2015 13:02

Jeg har fået købt mig en ny hest. Desværre lader det til, at hun er noget tyndhudet - hun får meget nemt gnavsår af, tja, stort set alting - hvad gør i andre med heste, som let slider huller og får gnavsår?

 

Feks. står hun pt stille pga gnavsår fra gjorden, som var en helt almindelig neoprengjord med elastik og fra grimen.

 

Nogen der har nogle tricks?

 


For at opdage nyt land, er man nødt til at miste kysten af syne et stykke tid

0
0
Svar på denne tråd
 
 lam lam og lam
Forfatter: 
Dato:  03-09-2015 13:22

Hej

 

Har selv en af slagsen ang. gjord ihvertfald, han kan kun gå med gjorde med lam eller anden teddypolstring. Neopren osv er bare ikke nok . Heldigvis bliver der lavet mange gjorde der både er brede og med lam efterhånden:)Er ikke så vild med Medilamb gjordbeskytter da jeg synes den fylder for meget. Har også brugt grimer med lam, men dem er han ikke så vild med.

 

vh

lisa


0
0
Svar på denne tråd
 
 Forskellige ting
Forfatter: 
Dato:  03-09-2015 13:23

Hej,

 

Jeg har erfaring for, at læder er godt - til grime og gjord. Hvis det ikke er nok, kan du fore grime og gjord med lammeskind af god kvalitet (hold dig væk fra de billige typer, det skal være enormt blødt og tæt, og så koster det altså noget mere), hvis du holder det rent fra f.eks. avner, snavs og andre ting, der kan genere hestens hud.

 

Hvis du får problemer med udslæt efter f.eks. hovedtøj, kan det være en allergisk reaktion på enten de midler, læderet er garvet med, eller på de plejemidler du bruger på læderet.

 

Desuden skal du være meget OBS på - hvis din hest bruger dækken om vinteren - at dækkenet passer godt og ikke slider pelsen af. Her kan man bruge undertrøjer som hjælp, men en god pasform og evt. et glat stof som for kan ofte være nok.

 

Der kan nok også være noget fodermæssigt inde over tyndhudede heste - det er der sikkert andre end mig der ved mere om. I hvert fald er der en del vitaminer og mineraler, der påvirker hud og pels, så måske kan det styrkes, hvis du lige rammer det rette tilskud.

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

 

Men jeg synes også, at...

 

Rigtige piger rider military!

0
0
Svar på denne tråd
 
 efseldgnsdrlgnsdg
Forfatter: 
Dato:  03-09-2015 13:54

Skønt at høre jeg ikke er alene Har aldrig prøvet at have en så sart hest.

 

Lisa: Hvilken gjord bruger du? Jeg har egentlig altid brugt lædergjorde, men det er lidt en jungle, at finde en, der ikke gnaver - jeg tør næsten ikke eksperiementere så meget, da hun som sagt står stille nu pga. gnavsår og det er synd for hende. Hvad har du af erfaringer fra elastik? Med eller uden? (er kun vant til uden)

 

Mht. grimer, så har jeg ikke kunne finde grimer med lam, som dækker der hvor hun bliver slidt, det er på siden og ikke i nakken og på næsen, som jeg har set før .. og en halsrem er desværre ikke en mulighed (staldejer siger no go til sådan en pga. sikkerhed ved håndtering m.m.)Hvad gør du med grimer?

 

På billedet er det hvide salve, som er smurt på slidmærket

 

Billede

 

Anette: Jeg har som sagt også været vant til lædergjord, men hvilken skal man vælge på markedet? Synes mange har elastik i begge sider som ser lidt sjasket ud og så er de meget smalle - er det ikke bedst, de er brede?

 

Jeg kan godt se ideen med lam, men vil helst se om jeg kan finde en løsning uden, da jeg rider jagt og military = vi får en tid i møde, hvor vi bliver smurt ind i mudder osv. og så vil det være fabelagtigt, hvis jeg kan finde en løsning, hvor jeg kan undgå lam, da det er ualmindeligt svært at holde rent

 

Der er heldigvis ikke tegn på udslet - men alt mit udstyr er til gengæld også som standart pinligt rent (har en kæphest mht. rent udstyr)

 

Dækkener er endnu en sag, jeg skal igang med. Jeg har et lager, der bugner af dækkener i alle afskygninger ... meeen denne hest er lang oveni er hun lang og bred/firkantet og pt. er der ingen af mine dækkener fra lageret, der passer hende. De strammer allesammen på skuldrene og med denne oplevelse med gjord og grime, så er jeg ekstra obs... hvilke dækkener bruger man til de firkantede typer heste? (har prøvet Rambo, Ammigo, Finn Tack og 4 Horses, som alle strammer på skuldrene på trods af de er lange nok)

 

Damn... det er en besværlig dulle, jeg har købt

 


For at opdage nyt land, er man nødt til at miste kysten af syne et stykke tid

0
0
Svar på denne tråd
 
 Nikkel allergi
Forfatter: 
Dato:  03-09-2015 14:15

Jeg tænker ud fra dit billede at din hest måske har nikkelallergi, fra ringen der samler grimen lige der hvormærket er?

 

Det er bare et bud, men syntes det er ud som om det er ringen i grimen der er problemet?

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 At se på....
Forfatter: 
Dato:  03-09-2015 14:26

At se på dit billede, ser grimen lidt lille ud? det kan også bare være at billede snyder.

Den ser lidt stram ud hen over næsen?

 

På min sart hest, har en grime med flere justerings muligheder været løsningen. Jeg har ellers altid sværvet til Bucas, da de er lette og ikke har alle mulige og umulige spænder.

 

Jeg har købt en Schockemöhle grime, hvor der er spænder i begge sidder og under næsen. RBH laver også en.

 

Vi er endnu ikke nået til det med dækkener, men håber dog at hun kan bruge mit Rambo Duo.


mvh

 

Julle

 

DIN hest - DIT ansvar !!!

0
0
Svar på denne tråd
 
 ja...sdfsd
Forfatter: 
Dato:  03-09-2015 14:31

Nå ja, nikkel allergi - det kan det sagtens være .. grimen er en str. X-full, så tror det er billedet der snyder :-)

 

Bucas.. jeg har vist nok en til at ligge derhjemme et sted, den prøver jeg da lige om den passer

 

Igen tusind tak for inputs - det er det skønne ved HN


For at opdage nyt land, er man nødt til at miste kysten af syne et stykke tid

0
0
Svar på denne tråd
 
 Sart hest
Forfatter: 
Dato:  03-09-2015 15:49

Hej Karina.
Jeg har en "undertrøje" hængende på tørrestative hjemme, den er helt i orden og nyvasket. Den kan du bare køre forbi og tage, så har du i det mindste løst problemet på skuldrene.

Mvh.
Morten

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har sådan en
Forfatter: 
Dato:  03-09-2015 16:14
For os virker det ikke med lam osv. Præcis som hesten på billedet er det bare spænder osv som gnaver i stedet.
Hos os er LETTE grimer løsningen. Dem, der ikke er særlig fede og i ret dårlig kvalitet.


Om du tror at du kan - eller om du tror at du ikke kan. Så har du ganske givet ret. Henry Ford

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 udstyr suk
Forfatter: 
Dato:  03-09-2015 23:32

Det er bare en jungle at finde det rigtige udstyr og en dyr fornøjelse når man vil det bedste for sin hest:)

 

Der er så mange meninger ang. gjorde med elastik og uden. Jeg har en drøm om en Equisoft gjord eller lignende, men det er pga at min hest er tøndeformet og ikke fordi han er sart:)

 

denne synes jeg ser lækker ud.riderbyhorse.dk/DK/Kentaur/ Gjorde.aspx?accb0da0bb...newsId=136 eller

riderbyhorse.dk/DK/Kentaur/ Gjorde.aspx?accb0da0bb...newsId=128 eller

www.marystack.com/tekna-pressureeze- girth.html

 

Jeg foretrækker også Bucas grimer pga pasform og det bløde stof de er lavet af og så er de enkle. Min hest har så ikke grime på hverken på stald om natten eller på fold, det foretrækker vi.

 

Tror også det er spændet der gnaver, der er ikke andet end hud/pels der hvor spændet gnaver på din hest. Grimen virker lille trods x-full:)Hvis nikkelallergi ville det vel slå ud andre steder også?

 

Ang. dækkener har du prøvet Weatherbeeta?, de er store i størrelsen. Eller RBH dressage. Jeg har dog et problem med at de fleste dækkener trykker på manken, vil gerne have et Trust hestenshelse.dk/-hest/trust-tetris- prisbelonnet-daekken-til-hesten-/

 

Lisa

 


0
0
Svar på denne tråd
 
 Lidt om dækken
Forfatter: 
Dato:  04-09-2015 09:02

Hej igen,

 

Ja, jeg tror, at det enten er spændet eller ringen, der generer, så jeg håber, du kan finde en anden type grime, der ikke gør det. Ellers må du i gang med at designe noget, der beskytter hende for metaldelene

 

M.h.t. dækken, så er min dame om nogen firkantet og bred, og der er Weatherbeeta helt klart de bedste dækkener jeg har prøvet endnu, så dem kan jeg varmt anbefale. Der findes også billige dækkener fra Horze, der rent faktisk ligger godt på hende fortil, men så gaber de bagtil i stedet for.

 

MVH

Jette


Vi rider akademisk, min hest og jeg, og vi elsker det!

 

Men jeg synes også, at...

 

Rigtige piger rider military!

1
0
Svar på denne tråd
 
 læder læder læder
Forfatter: 
Dato:  04-09-2015 14:13

Hejsa

 

Sådan en glashest har jeg også -især om sommeren. Har slet ikke tal på hvor mange grimer, gamacher, klokker, underlag, dækkener og gjorde jeg har købt... brugt tre dage for derefter at blive kasseret... og så får hun enormt nemt sadelknubber oven i...suk

 

Men her er lige lidt af de erfaringer vi har gjort os:

 

-grimer: her er min erfaring at det skal være lædergrimer. Vi har prøvet utallige både nylon og lædergrimer og den som har passet vores bedst er catagos billige (for en gangs skyld) til 250 kr. De har nu holdt flere år og så længe de bliver rengjort med jævne mellemrum gnaver de ikke (snavs og sved gnaver)

 

-Gamacher: her går vi meget op i at de skal være bløde og luftige uden nogen skabe nylonkantbånd og sygninger

 

-klokker. det er et helvede. enten sidder de af helvede til eller også gnaver de. PC er ok men inderforet bliver slidt hurtigt op. men det er den løsning vi bruger lige nu. og på fold går hun med de helt tykke neuprenklokker som skiftes hver dag når de er våde (for ellers får hesten jo bare mug)

 

-dækkener: nøj vi har også købt mange forskellige. Nu har vores hest åbenbart et meget stor skulderblad som gør at der ikke helt er plads nok. Her er det vigtigt at der er glat nylonforing uden sygninger hen over skulderen. Og så har vi simpelthen fået en sadelmager til at syg dem om. Her bruger vi omsyget amigodækkener med lindersystem. Fordelen med linersystemet er at man let kan skifte det så hesten altid er ren og tør ind mod huden.

Ellers har jeg også rigtig god erfaring med Horzes dækkener med halvhøj hals og stor skulderslids... De er noget brede til hende ellers men ligger også super godt.

Bliver altid vasket i brun sæbe.

 

-underlag. primært RBH som er gode luftige. de vaskes tit og ligeledes i brun sæbe. Desuden er der en meget tynd lammeskindspad mellem hest og underlag som selvfølgelgi også vaskes jævnligt...Hesten bliver skyldet i sadellejet efter hver ridetur... både sommer og vinter. nå ja og før hesten får sadlen på bliver den lige støvsuget i sadelleget så støvet bliver fjernet (lyder skørt men efter vi begyndte på det har der stortset ingen problemer været med knubber).

 

Gjord: Her er det også vigtigt at se på hvordan hestens gjordleje ligger ift en alm lige gjord. ligger det forkert vil gjorden glide nemmere rundt og dermed gnave. Her bruger vi en anatomisk gjord enten i samme materiale som wintecgjordene eller en læddergjord. Igen er rengøring vigtigt.

 

Håber mine erfaringer kan hjælpe lidt :)

 


Cand. Agro.

0
0
Svar på denne tråd
 
 sart hest
Forfatter: 
Dato:  06-09-2015 10:19

Jeg har også en hest som er meget tyndhudet.

især om sommeren kan han næsten ikke tåle noget, så der går han uden grime.

Jeg har også haft store problemer med at finde en gjord han kan gå med. Han har ellers prøvet en masse forskellige, der alle skulle være meget skånsomme, men som alligevel kunne lave sår efter én ridetur.

Jeg fandt til sidst en Norton gjord, som viste sig at passe perfekt til min hest. Det er denne gjord han har: www.padd-horsetack.com/dressage- girth/309-norton-pro---soft-leather- --short-girth.html

med hensyn til dækkener har han Premier Equine, de kan dog godt ligge lidt for tungt på manken. Han fik sidste vinter et dækken fra Swish-equestrian, det har jeg været super tilfreds med. Det ligger godt, og genere ikke selvom han har en kraftig skulder.

Hilsen Grilla

0
0
Svar på denne tråd
 
 sdvdfbdfbdfb
Forfatter: 
Dato:  07-09-2015 12:28

Hold op hvor er det fedt, i vil dele jeres erfaringer med mig

 

Jeg har læst allere jeres opslag nøje igennem.... og har været på indkøb efter jeres anvisninger

 

Grimen blev en Bucas, som flere af jer anbefaler. Jeg har designet noget beskyttelse i form af teddy (tænker det kan vaskes) så spænderne ikke kan slide hul i hende ... Hun har fået lov til at stå uden grime om natten indtil såret er helet op - indtil videre ser det ud til at virke med hendes "bakkenbarter" det ser sjov ud med de 2 teddy dimser på siderne

 

I weekenden tog jeg hele lageret med af dækkener for at få afklaret hvad der duer og hvad der ikke duer .. desværre var der ingen der sad lige i skabet .. længden passer, men de sidder meget tæt omkring skuldrene (har prøvet: Rambo Duo, Amigo, Finn Tack, Bucas og 4 Horses) Æv æv... men så var jeg på Store Hestedag, der var der tilbud på Horzes dækkener og sørme om det ikke ser ud til at ligge rigtig godt - så jeg må hellere få købt et overgangsdækken til hende, nu her hvor sæsonen for dækkener snart starter. Så må de andre dækkener ryge i den blå .. for de er desværre også primært str. 145 (hun skal bruge en 155-165)

 

Gjorden blev et par forskellige modeller ... skal lige huske at nævne, det er en lang gjord til min springsadel (de ser ellers lækre ud, dem som der linkes til) Jeg havde en gammel Kieffer Airtex gjord til at ligge til min dressur sadel, den ser ud til at virke - så jeg opstøvede en lang model i min lokale udstyrs forretning - ret heldigt, for den er udgået for længe siden ;-)

 

Så nu må vi se om det virker.... kan se, jeg ikke er den eneste, som er ejer af en musse, som der nemt går hul på - det kan hurtigt blive dyrt i udstyr, der ikke virker og så er det rart, man kan få lidt input fra andre - så TAK!!

 

Ps

Renlighed er min kæphest, og kan SÅ godt forstå dig KM ... her i mit hestehold er alt også pinligt rent. Jeg har et helt tårn med underlag (alle hvide ) fordi jeg altid rider med rene underlag, da skidt og møj generede meget hurtigt min gamle hest i sadellejet så den vane er inkorporeret her også :-)

 


For at opdage nyt land, er man nødt til at miste kysten af syne et stykke tid

1
0
Svar på denne tråd
 
 Flere tip
Forfatter: 
Dato:  16-10-2015 23:49

Et godt tip til sarte heste er showshine. Spray lidt showshine på de områder der bliver slidt fx bag albuerne, bag ørerne og på skuldrene, så bliver pelsen glat og der er mindre friktion.

 

Har hesten svedt så vask sveden af efter ridning, så huden ikke bliver irriteret.

 

Horseware Ireland laver dækkener i en XL model, til de heste hvor almindelige dækkener strammer.

 

Bliver den slidt under sadlen, så tjek sadlen ligger i balance, og brug evt et underlag med lam på undersiden.

 

I forhold til grimer, så kam lam være rigtig upraktisk hvis hesten går på fold pga. regn og mudder. Her kan en helt let nylon grime nogle gange være bedre end en med foreing, da den ofte er tungere så slider mere bag ørerne.

 

Hilsen Mette

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider