Den ene af mine vallakker er en hård hund - piver aldrig, og går lige til han bryder sammen.

Den anden er en pyllerrøv ! Han er ligefrem endt i boksro pga en vagtdyrlæge mente han havde fået en slem seneskade - kræet havde så en lille hovbyld, som blev skåret fri efter 3 dage, før havde den ikke samlet sig.

Ham har jeg lige hentet hjem fra ridning hos min underviser. Kræet havde trådt en sko af, og fik optoget op i hoven. Han var springhalt ! Fik skoen pillet af, blev sæbebadet, fik sko på igen, fik mere Sæbebad, og vedblev med at være halt.

Jeg hentede ham hjem, tog ham fra traileren ud og blive longeret, for at se hvor slemt det var - og han var rengående !

Jeg tror han er så "klog", at han kobler smerte med stedet/begivenhed.

I vinters fik han en grim hovbyld, hvor smeden havde sømstukket ham i tre sømhuller på indersiden af en baghov. Han blev ved med at være urengående, rigtig lange tid mange mange uger. Jeg havde dyrlæger og smed ind over flere gange, kiropraktor m.m. Og til sidst blev "ordren" at han skulle rides, og finde ud af at det altså ikke gjorde ondt. Han var ikke øm ved visitering, eller i kroppen, men gik de første trin sådan lidt "åh åh gør det nu ondt".

Han blev fint gående igen, men det tog altså alt i alt flere måneder, før han trådte normalt igennem.

Så jeg tror godt, at de kan være så følsomme, at de "lærer" af smerten i løbet af to-tre gange, og så sidder det i hovedet på dem. Og det passer jo fint med at det er lærenemme og følsomme heste.

Men som dig stoler jeg jo også på, at de viser der er etellerandet, og derfor får jeg dem også tjekket for at være 100% sikker på, at det ikke er noget alvorligt.

God bedring med hende.

mvh Charlotte

Tak for din erfaring, Charlotte. Lyder rigtig meget som Lara

Pyller-sarte dyr.

Vi holder hende på metacam til fredag og så prøver vi at gå nogle små ture med hende. Jeg må evt. lægge en bandage på hende (det er mærkeligt hun godt kan lide at have bandager på) Så må vi trække og trække og tvinge hende til at gå ind og lægge lidt mere vægt på bagbenet.

Er hun stadig pyller og stok halt i trav næste uge, må hun på klinikken for at være sikker.

Har også allerede skrevet til min kiropraktor.

Flere med erfaringer vil jeg selvfølgelig gerne høre fra

I går skridtede hun faktisk helt igennem og var ikke halt i skridt. Jubi, fremskridt.

Prøvede at sætte hende lidt i trav og i starten var hun stokhalt, men fik hende til at løbe en runde mere og haltheden blev mindre og mindre efter hver travtrin hun tog

Efter nogle runder i luntetrav begyndte hun at træde bedre ind. Dog stadig uren og gik og aflastede.

Så om det sidste rest nu er psysisk i hovedet på hende, eller om det er noget der gør ondt må tiden nu vise.

I dag skridter jeg hende ½ times tid en tur i skoven og det samme gør jeg på torsdag.

På fredag tjekker jeg igen om hun er halt i trav. Er hun det, bestiller jeg tid på klinikken til på mandag.

Det kan sagtens være psykisk.

Jeg har en hest, som er både og.

Da han for nogle år tilbage havde en seneskade på den dybe bøjesene på venstre bagben, var han stort set rengående og virkede ikke synderligt generet af det, men får han en lille bitte skramme på det ene ben kan han nogle gange være stokhalt.

Han har efterfølgende haft rullet sig på en sten på folden og lavet et rigtig flot sår - på venstre bagben selvfølgelig. Han var ikke halt på noget tidspunkt, men meget berøringsangst i en meget lang periode efterfølgende. Dyrlægen var med inde over og kunne ingenting finde andet end en lille smule arvæv, og kunne konstatere at det var psykisk at han forbandt det sted med smerte. Efter lidt tid med intensiv træning med berøring af det sted, stoppede hans kraftige reaktion og der har ikke været noget siden.

Sidste sommer blev han sparket noget så gevaldigt - igen gik det ud over venstre bagben. Det skete selvfølgelig på sommerfolden, som ligger et stykke væk fra stalden. Jeg havde en humpende hest hele vejen ind med blodet fossende ned ad benet. Efter afkøling og dyrlægebesøg var han kun en anelse uren i skridt og trav.
Dagen efter var han rengående, og var det faktisk under hele genoptræningsforløbet, dog en smule stiv i venstre bagben på ridebanen på volter, på trods af massør jævnligt.
Jeg gav ham et langt genoptræningsforløb, men han fortsatte med at være en smule stiv i venstre bagben og ville ikke træde helt igennem, men var stadig ikke halt eller uren. Dyrlæge og massør kunne ikke finde noget.
Jeg begyndte at ride lidt dressur igen og fik min far til at undervise mig. Han bemærkede straks at min hest ikke trådte helt igennem på venstre bagben. Han kender en del til fuldblodsracen og deres sensitive og specielle sind, så han var overbevist om at det var psykisk den var gal - især taget i betragtning at han har haft så mange skader på lige netop venstre bagben. Jeg fik derfor besked på at "tvinge" min hest til at bruge bagbenet og lægge vægt på det. Dette gjorde vi ved at lave volter tilbage, forpartsvendinger på små og store volter, schenkelvigninger, versader osv. Efter 20 min brugte han bagbenet helt normalt, og har gjort det siden.
Han skulle bare lige skubbes ud over grænsen for at se at det ikke gjorde ondt at bruge benet helt normalt.

Jeg bruger så generelt altid mange smidiggørende øvelser i opvarmningen og under træningen for at holde min hest smidig og løssgjort.

Så ja, jeg er sikker på at mange heste psykisk tager smerten mere til sig end andre og dermed også har sværere ved at slippe den igen.

Tvang hende til trave. Nu er hun helt rengående

Så nu skal jeg bare have min kiropraktor ud og kigge på hende