Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Stoppe op - adfærd. Hjælp!
Forfatter: 
Dato:  24-06-2015 11:40

Jeg har en sød vallak på 12 år, som jeg har haft i 1 år nu. Vi startede lidt forfra med jordtræning da jeg fik ham, da han var "ude af træning" og meget reserveret og skeptisk. Det er gået langsomt fremad og jeg har forsøgt ikke at presse ham for meget, men være tålmodig og give massevis af kærlighed. Måske har jeg været lidt for blød endda. Vi har nemlig nu et problem, som jeg har rigtig svært ved at "komme ud af". Når der er noget, som min vallak ikke vil - foreksempel gå med op fra fold, gå ind i ridehuset, gå videre efter at have græsset lidt, gå forbi andre heste eller gå ned mod skoven, så planter han alle fire hove i jorden og står dér!

Det startede med, at han ikke ville med ind fra fold, pludseligt. Jeg forsøgte forskellige ting (negativ/positiv) forstærkning og KUN blide metoder, da han først går helt i baglås, hvis man hidser sig op. Efter 1,5 måned stoppede han "legen" og har siden fulgt med ind fra folden. Men så startede samme adfærd fra stald til ridehal og fra ridehal til stald. Den "leg" har han nu også droppet, på nær et par undtagelser indimellem, hvor han laver mange stop undervejs.

 

For 1,5 mdr. siden kom han så ned på sommerengen at gå, og så gentog adfærden sig. De første 4 uger ville han ikke med fra engen og op i stalden. Han kom mig glad imøde hverdag, når han så mig og gik med ud af leddet. Men udenfor ledet ville han ikke gå med videre. Det arbejdede vi med i 4 uger og det problem er nu også løst - primært ved at lokke med mad og have mad klar til ham oppe i stalden, samt bruge negativ/positiv forstærkning (ligesom de andre gange).

 

Problemet er, at jeg ikke føler, at jeg kommer denne stop-adfærd til livs. For nu laver han denne stop-adfærd på stykket ned til skoven. Det drejer sig om 100 m. ned af en græssti. Han sætter hovene i og vil IKKE med. Jeg holder et pres i torvet og slipper ligeså snart han går fremad, og sådan gør vi hele vejen derned. NÅR vi så er kommet ned i skoven, så er han simpelthen så begejsret og lunter afsted med ørene fremme - HELE TUREN. Men det stykke ned til vil han bare IKKE! Og jeg føler ikke, at det bliver bedre. I forgårs gjorde han så også stop-adfærden i ridehallen. Pludselig ville han ikke gå længere - jeg drev ham med sæde, stemme og hæle, men endte med at hoppe af - og så gik han villigt med.

Det er både fra jord og ryg han gør det - og jeg fornemmer, at det mest af alt er blevet en dårlig vane! Og derfor vil jeg bare gerne have løst det HURTIGST muligt - jeg føler, at når jeg løser én situation, så gentager adfærden sig i en anden situation.

Vi laver INTET hårdt ridemæssigt. Og laver mere fra jorden end fra ryggen. Ingen dressur, men jordtræning og rideture i skoven. Han rides bidløst for løse tøjler og får MEGET ros.

Han er så sød på mange områder - men har denne stop-adfærd, hvor han bare er rigtig strid. Og jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor han gør det og bliver så ked og frustreret over det :(
Jeg er også en meget blid rytter - og har fået afvide, at jeg skal skrue bissen mere på overfor ham, men jeg har svært ved at finde balancen ift. at være kærlig men konsekvent. Min mavefornemmelse siger mig, at han skal "snakkes" med og ikke kommanderes med hård hånd.

Jeg beklager, at det blev så langt, men det symboliserer nok min frustration :( HÅBER, at I vil tage jer tid til at dele jeres erfaringer og evt. komme med nogle råd. Har I prøvet noget lignende? Hvad gjorde I?

Mvh Balous ejer

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 beslutninger
Forfatter: 
Dato:  24-06-2015 19:16

Ja, som du siger, man kan også være for mild.

 

Jeg er også meget mild ved mine heste, men stiller altså også krav.

Kan man forestille sig at du selv er i tvivl om hesten vil gå med dig, når du skal hente den? For så vil hesten ikke med dig, den forlader ikke sin flok for en "usikker fører".

 

Du skal beslutte dig for hvad du vil inden du henter hesten.

 

fx. : I dag der skal hesten gå med mig fra fold og uden for leddet og så står vil lige og snakker og roser og så sætter jeg hesten retur igen. Husk at vend hesten om mod dig og tag grimen/træktovet af , gå ud af leddet, INDEN hesten når at løbe ned til sin flok. Du forlader den, ikke omvendt.

 

Når du har givet grime og træktov på nede på folden fx. Så retter du ryggen og siger SKRIDT og så går "vi" altså. Med det samme hesten sætter alle 4 ben i jorden så skifter du retning, fx. til højre, næste gang til venstre osv. Ros med det samme den skridter med dig. Kun guf og ros når den gør det rigtige.

 

Vend dig til stemmekommandoer: Skridt, trav, stå osv. Så har du en forstærkning af hjælperne og kropssproget. Vær overbevisende.

 

Ikke ludende skuldre der signalerer: Øhh, hest, mon du har tid til at gå med mig?

Og ikke guf før hesten rent faktisk har udført en lille opgave.

 

Når det foregår fra ryggen, så har jeg en yngre islænder der også lige kan finde på at synes at neiiii, ikke længere når vi ikke har nogen anden hest med i dag. Der har jeg altså været konsekvent og givet et lille rap samtidig med stemmen SKRIDT. Det er så belastende med en hest der stopper op uafbrudt og jeg kender hesten nok til, at det er ikke rigtig "skræk", for så er situationen jo helt anderledes.

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  24-06-2015 23:44

prøv når du skal trække med ham, at skifte grimen ud med en rebgrime. når han så stopper, så strammer du rebet sådan at der er tryk på grimen, og du skal ikke forsøge at slæbe hesten, bare holden den stramt. når han giver efter går du bare videre som intet var hent.

prøv evt at google "de 7 lege". her er der mere omkring det med at vige for tryk, og brugen af rebgrime.

 

mine kan godt finde på det, hvis jeg laver om på deres orden.



2
5
Svar på denne tråd
 
 Tror du har ret...
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 08:39

Tusind tak for dit repons Rosenholm! Jeg trækker lidt på smilebåndet ved "øhh hest, har du mon lyst til at gå med mig" - for det har nok lidt været mig ja. Man skal jo se indad :) Jeg tror helt sikkert, at jeg tidligere har været for "vag" og usikker og dermed har virket som en svag leder for hende. Det prøver jeg at råde bod på nu, for jeg er bekendt med, at det er mig, der har bidraget til denne adfærd. Det er rart at få et par gode tricks, især når man mister modet indimellem. Jeg kan se logikken i, at jeg skal beslutte mig for noget vi skal og så GØRE det overbevisende.

Det er nemlig rigtig belastende med en stop-hest. Jeg har en drøm om en velafbalanceret og samarbejdsvillig hest - og derfor skal der bare trænes og trænes. Og så må jeg forhåbentlig se en forbedring på et tidspunkt. Måske hun skal finde ud af, at nej - hun vinder heller ikke "kampen" i en ny situation.

Men UHHHH, hvor kræver det altså en MASSE tålmodighed (og stædighed), når man skal kæmpe i 20 min. for 40 m ned af en græssti, med en hest, der ikke gider at gå og konstant prøver at få hovedet ned for at spise græs..... :) Som skrevet er hun SÅ begejstret, når vi først kommer ned i skoven og afsted - så fornemmer bestemt heller ikke, at hun er styret af skræk - hun er bare mere motiveret for at stå end at gå med mig, og det går hun så ;)

Jeg starter arbejdet op allerede idag - og må skrue bissen og overbevisnignen lidt op.

 

TUSIND tak for råd, det betyder MEGET!

0
0
Svar på denne tråd
 
 anja n
Forfatter: 
Dato:  25-06-2015 08:41

.. tak for din besked. Jeg er lidt nysgerrig på, hvad du mener med, at dine kan finde på at gøre det, når du laver om på deres "orden"? Måske jeg kan genkende noget fra min egen.

Man kan være tilbøjelig til at føle, at det kun er ens egen hest, der agerer sådan.... men det er det nok ikke.. . :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 husk nu
Forfatter: 
Dato:  26-06-2015 20:44

Mht at være For blid. Det kan være meget stressende for heste.

Heste er som bekendt af natur født ind i en hakkeorden. Ser du på 2 heste er den ene hest nr. 1 i den orden og den anden nr.2. Heste vælger sjældent selv at blive nr 1, men nr 2 vælger ofte at sætte sin tillid til den.

Denne natur har heste med sig uanset hvor meget vi ønsker at indføre kommunisme mellem os og heste. Hvis du ikke er nr 1, ja så må hesten jo være det ( i dens verden). Nr 1 "lyver" ikke for de andre. Det vil sige at beder du om noget som nr 1, eks. et skridt frem så må du ikke "bluffe" eller "lokke", da det vil være en løgn i hesteøjne og du mister troværdighed hos hesten.

En god nr 1 er ikke voldelig eller andet, men meget tydelig i sine signaler, selvsikker, gør altid hvad der er signaleret hele vejen. Disse ting gør én tillidsfuld for en hest, fordi den hele tiden ved hvad der foregår og ved at hesten ikke skal være nr 1 selv, slapper den mere af, da den ikke selv skal være lige så meget på stikkerne for farlige ting.

 

1
1
Svar på denne tråd
 
 Ikke fordi....
Forfatter: 
Dato:  27-06-2015 14:42

det overhovedet har nogen relevans for emnet, men jeg studser bare over, at din hest tilsyneladende har foretaget er kønsskifte i tidsrummet 24/6 kl. 11:40 - 25/6 kl. 8:39...?

 

Iøvrigt synes jeg du har fået flere fornuftige og brugbare råd; jeg hæfter mig dog ved, at du skriver at du har anvendt lokkemad.

Det kan, selvfølglig afhængig af timingen, faktisk være med til at forstærke adfærden, hvis hesten kobler den udløste godbid sammen med parkeringen: Fuldt stop = efterfølgende belønning.

 

Et simpelt trick, der ofte virker på heste, der ikke vil gå frem, er at bakke dem i stedet.

Hver gang hesten stopper, be'r du den om at bakke, ikke bare et enkelt skridt eller 2, men "rask march baglæns", og som Rosenholm skriver, ledsaget at et beslutsomt kropssprog fra din side - det er væsentlig lettere at "fylde" og virke overbevisende, når man går mod hesten, end når man står foran den og forsøger at få den til at gå med.

Stop den, bed den følge med frem, og gør den ikke det, så bak den umiddelbart igen.

 

Du kan med fordel skifte retning, når du beder den gå frem; det bringer den ud af balance, hvis du trækker skarpt til siden i grimen, og derved bliver den nødt til at flytte mindst et forben - og så er den jo faktisk allerede i bevægelse.

Worst case, så kan du på den måde vende den 180 grader, og bakke videre i den retning, i faktisk skal i...

 

Dorte

2
0
Svar på denne tråd
 
 Dually Grime
Forfatter: 
Dato:  28-06-2015 22:34

Jeg er helt enig med Dorte i at den form for læring er super effektiv. Kan du ikke lide at skulle være så "voldsom" eller ønsker du at mindske din brug af styrke overfor din hest, men samtidig få den ønskede reaktion kan man bruge en Dually grime, de er super effektive og kan bruges i alle situationer hvor hesten ikke lystrer eksempelvis også ved trailer læsning. Grimen ser således ud:

 

24ride.com/hest/grimer-og-traektove/ dually-grime-monty-roberts.html?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar
Forfatter: 
Dato:  29-06-2015 08:55

Dorte: hahaha, ja jeg faldt godt selv over "kønsskiftet" - det er stavekontrollen på min telefon, der syntes at det var "sjovt" :D Kan ik lige finde af at ændre i indlægget. Men Balou er altså en vallak :D

Tak for alle jeres svar. Jeg er ret sikker på, at problemet ligger i min udstråling og (for) blide håndtering, som både Perlen og Rosenholm skriver om. Siden jeg skrev indlægget, har jeg været endnu mere bevidst om min egen udstråling og at være overbevisende. Og det har faktisk givet pote. Jeg har været "ude" med ham tre gange siden jeg skrev mit indlæg, og har brugt metoden med at "Nu GØR vi det her" og ikke "vil du mon gøre det her", og fokuseret på at være "fører" - og det har altså haft rigtig god effekt. I fredags kom vi længere på tur end vi har været før med ét enkelt stop. Han var faktisk meget villig og reagerede som ønsket - så arbejdet ligger helt sikkert hos mig! To skridt frem :D Dét er skønt, når man har været frustreret!

 

TAK for jeres input. Vi fortsætter det gode arbejde! :)

1
0
Svar på denne tråd
 
 tænk dig om
Forfatter: 
Dato:  29-06-2015 09:10

Balou-z.

Godt du kunne bruge mine små "pip".

Tænk dig godt om når du lytter til andre.

 

Brug lidt tid til at skrive et notat til dig om hvad DU synes der er vigtig i omgangen med heste.

Altså fx. :

Min hest skal gå med mig når jeg går frem.

Den må gerne græsse når jeg holder pause på tur.

Den må ikke græsse når jeg holder pause.

Den må gerne ......

Den må ikke........

 

Man skal passe på ikke at overtage andres regler.

Kan huske hvordan jeg tænkte, : Nåå, okay, så må min da heller ikke...... osv. Da jeg i starten red ud med forskellige grupper og alle havde en mening om alt.

Den enes hest måtte gerne græsse når rytterne holdt pause på længere gruppe-skov-ture. Den anden ikke.

Jeg var for nem at påvirke, skiftede mening osv. og det var meget tydeligt, at når jeg "indførte" noget som jeg ikke egentlig helt kunne se meningen i, så virkede det slet slet ikke. Hesten kunne jo godt mærke at jeg ikke mente det rigtigt, selvom jeg forsøgte at virke overbevisende.

 

Det jeg har fundet ud af er vigtigst, er ærlighed.

 

Altså at du er tro mod dig selv, din mening om heste-håndtering og din hest, justeret lidt i forhold til liiiiige hvordan denne her hest nu er.

Lad vær' med at forsøg at blive den "hårde hesteejer" fordi nu er du bare træt af en hest der ikke gider gå med dig. Du er gennemskuet allerede inden du når ind på folden, husk hestene i naturne overlevede ved at vide om rovdyret kiggede på dem eller en anden flok, en anden hest, eller slet ikke var på jagt lige nu, så derfor er din beslutning om hvad du og hesten nu skal også så vigtig. Du bliver "læst" med det samme.

Så tag nogle små, men vigtige beslutninger og vær så også beslutsom.

Jeg synes slet ikke du skal tænke "nu skal vi træne". Synes du skal tænke, at nu er det på tide at hesten ved hvem jeg er og hvad jeg egentlig vil, for du har ikke nøde at træne hesten i at følge dit kropssprog, det gør den allerede. Du skal bare have et kropssprog der signalerer " nu går vi 2 ud af folden makker".

 

Jeg har tænkt over det samme i forhold til mine børn, da de var små.

Det var ALDRIG til diskussion om hvorvidt de skulle børste tænder eller have sele på i bilen. Ergo var der aldrig problemer omkring dette, det blev bare gjort.

Til gengæld kunne de straks mærke når jeg var i tvivl om min beslutning om at de IKKE måtte få en is nu. De begyndte at plage osv., for jeg tænkte, arrg, der er alligevel længe til aftensmad, kan de mon ikke godt tåle en is osv.

Gennemskuet

 

Så skriv et par få ting ned, som viser hvem du er og vil med din hest. Ikke for mange regler du alligevel ikke overholder. Få vigtige.

Held og lykke.

 

3
0
Svar på denne tråd
 
 Rosenholm
Forfatter: 
Dato:  30-06-2015 09:11

... tusind tak for dit rigtig gode indlæg Rosenholm. Jeg giver dig fuldstændig ret. Det er nemlig nemt at blive påvirket - i særdeleshed i denne hesteverden, hvor alle har en mening om alt, og hvor der er 100 veje til Rom.

 

Det er en rigtig god øvelse at skrive de her få ting ned, som betyder mest for mig i samværet med Balou. Det har jeg ikke tænkt over før, men det vil jeg helt sikkert gøre brug af.

 

Jeg kommer ALDRIG til at forsøge at blive den "hårde hesteejer", for det er jeg ganske enkelt ikke - det er jo en erkendelse af, hvem man er. Ærlighed, som du skriver. Det ville være så unaturligt for mig. Så det er rigtigt - man skal ikke forsøge at være noget sammen med sin hest, som man ikke er - det kan hesten gennemskue.

Mht. Balou lytter jeg meget til min intuition - og det er derfor jeg har håndteret ham meget blidt. Måske jeg lige skulle finde ud af, at man godt kan være blid og være "fører" samtidig :) Det er faktisk kommet lidt bag på mig, at jeg allerede føler en effekt af et lidt ændret kropssprog, stemmeleje og troen på, at han gør, som mit kropssprog signalerer (dette er ikke til diskussion-mindsettet) og det er jo helt fantastisk, at der skal så lidt til faktisk :) Dér fortæller hesten jo virkelig meget - som du også er inde på. Tror man selv på, at hesten går med én? Ellers tvivler den jo. Det er jo i virkeligheden såre simpelt, men det er egentlig først nu det sådan rigtig går op for mig - bedre sent end aldrig :)Jeg troede lidt, at vi kunne være et ligeværdigt makkerpar - forstået på den måde, at hverken ham eller jeg bestemte. Men det er jo meget unaturligt for en hest - for de laver jo rangordener i alle flokke og som noget af det første, når de møder en ny flok - eller der kommer en ny i flokken. Så derfor må jeg ta fører-rollen, for ellers gør han det. Igen, meget logisk - men vigtigheden er først gået op for mig nu. At jeg nu ved, at jeg er føreren og derfor agerer derefter og mener det, når jeg siger, at han skal gå med, giver jo et MEGET mere blanceret forhold, og en mere rolig hest, for han skal ikke bruge energi på at tage stilling til om jeg faktisk mener det - for det gør jeg! Og jeg kan finde mig fint til rette med at være en blid og konsekvent fører for ham. Når jeg selv tror, så tror han også :) Når tingene ikke er til diskussion, så er de ikke til diskussion - som du skriver. Det giver stor mening for mig - nu :) Så tak for det!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Du er absolut.....
Forfatter: 
Dato:  30-06-2015 11:43

Du er absolut ikke alene om, at stå og opleve at for blid/mild/sød/rar ikke fungerer i et godt samarbejde med heste.

Det er jo det fantastiske ved heste og træning, man lærer SÅ meget om lederskab :-)

 

En leder, om det er mennesker eller heste, kan ikke på lang sigt kører et godt lederskab, hverken ved at være for uklar i sin ledelse, eller ved at lede via frygt.

 

Uklarhed skaber forvirring og til sidst forsøger en at tage lederskabet/beslutningen om hvad der skal ske.

Frygt skaber til sidst modstand og agression.

 

Jeg har to historier du skal hører, som begge giver indsigt i heste (og mennesker) :-)

 

Min veninde har en stor 6 års vallak, som er forholdvis voldsom og uopdragen. Min veninde er meget blød og blid overfor hesten. Hendes mand er den gammeldags type af hesteejer - de skal bare have en i måsen og så lidt råb oveni.

De har STORE problemer med at læsse hesten i trailer. Sidst ringede de at de nu havde brugt 3 timer, og endte med at 4 mand bar hesten ind i traileren. Om jeg ville komme og hjælpe, da jeg har et godt tag på trailerlæsning.

Det ville jeg gerne, og sagde til min veninde, at nu måtte hun ikke blive ked af det, for jeg vidste at hesten ville gå i trailer når jeg kom ! Manden blev nærmest sur, fordi jeg troede.....

Jeg kom, tog hesten i snor, gik ud til traileren og læssede hesten.

Jeg VIDSTE at jeg ikke ville få problemer, og derfor fik jeg ikke problemer.

 

Til gengæld har jeg selv en meget varm unghest hjemme. Og jeg har folde med elastiske led. Lige ved siden af folden er der buske, og min store angst har altid været, at hvis nu leddet smuttede fra mig og over i buskene, så ville hesten jo løbe væk i angst.

Jeg var så ude at rejse, og min mand som ikke er specielt hestevant skulle tage hesten ind. Jeg ringede om aftenen for at hører at alt var vel, og Peter kunne fortælle mig at leddet var smuttet fra ham og over i busken ! Jeg trak jo nærmest ikke vejret, da jeg så spurgte hvad hesten havde gjort ?!? Jo den havde da snøftet og prustet, men da de så havde rodet leddet fri af busken, så havde den hygget sig med at pille i buksen samtidig.

Jeg er sikker på, at havde jeg været der, så havde min angst sat hesten afsted i fuld panik. Men Peter var ikke bange/vidste ikke det burde være skræmmende, så derfor blev der intet problem ud af det :-)

 

Så det betyder rigtig meget, hvordan og hvad vi udstråler som menneske. Og en hest bliver ikke tryg af at have en uklar leder, men har det godt ved at vide, at den skal gører som chefen siger, for den kan slappe af i tryghed om at den bliver passet på og behandlet ordentligt.

Men en god chef fejler så heller aldrig, derfor er det forbudt at tænde af på hesten, , hvis det reelt er kæresten eller skolen man er sur på. Ærlighed og tillid får samarbejdet til at glide.

 

mvh Charlotte

2
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider