Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 ændret adfærd
Forfatter: 
Dato:  11-05-2015 09:46

Hej HN

jeg har brug for lidt sparring angående min hest.

 

han har tidligere haft en del problemer med sin afføring hvor der stort set konstant var gødningsvand.

for et par måneder siden fik jeg en foderkonsulent ind over, og vi lavede et foderskift til alpengrün mash og gemüsekrauter som virkelig har virket! maven er HELT i orden nu.
udover det har han fået en microvital kur da han jo har bøvlet med maven længe og det var alligevel lige inden fældningssæsonen.

 

MEN.

efter at microvitalen er brugt og fældningssæsonen rigtigt er gået igang, har Hjalte ændret sig. Han er begyndt at være usikker, spooker over ting der har lagt ved siden af ridebanen altid, osv.
det er ikke voldsomt - men det er en voldsom ændring for ham, der aldrig har været bange for noget som helst.

 

det skal siges at han i mellemtiden har været til massør og få løsnet nogle ting op, samt fået ny sadel da den gamle ikke passede længere.

Det kan jo være mange ting:
- underskud pga. fældning?

- at han nu ikke længere er i underskud pga. omlagt fodring og "det sande jeg" kommer frem? (det virker bare lidt voldsomt for han har jo altid fået vitamin/mineral)
- at kroppen nu fungerer på en helt anden måde? (det forstår jeg ikke hvis det skulle være, for han har jo haft massør osv. før, så hvorfor skulle det komme nu)

jeg er med på at for at måle underskud, skal der tages blodprøver... men er der nogen herinde der har oplevet så radikal en ændring i hestens adfærd? og fundet ud af hvad det var i jeres tilfælde?


nu med gule Hjalte Tidselbjerg

 

men savner min røde basse Apache

 

 

og husk så lige de tre fingre der peger mod dig selv, når du peger på andre!

0
0
Svar på denne tråd
 
 ffffffffff
Forfatter: 
Dato:  11-05-2015 10:34

Kan sagtens være fordi hans depoter er blevet fyldt op og derfor har han fået mere energi/mere liv, udover det er kroppen jo også blevet løsnet op.

 

Måske han gik lidt rundt i en "osteklokke" før.

 

Det prøvede jeg også med min tidligere hest. Kiropraktor, vitamin kure og meget bedre foder - vupti, hesten begyndte at mega spooke og glo på ALT. Det varede ca. en måned. Han skulle lige finde ud af at hans krop virkede anderledes og at han var lige i nakken (alt var jo skævt før) Så kom der meget mere god energi i ham.

 

Jeg begyndte dog at give lidt magensium i 4 mdr og det hjalp også på kiggeriet.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

3
0
Svar på denne tråd
 
 som sandra
Forfatter: 
Dato:  11-05-2015 16:19

Jeg ville nok lige give den en gang magnesium for at være sikker på at det ikke er det som er problemet :)

jeg har været glad for den fra Havens....


pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Sorteper: www.aktivstald.dk

www.sundehove.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 bum bum
Forfatter: 
Dato:  13-05-2015 09:32

måske en lille opdatering er på sin plads... siden jeg skrev sidst er det gået nedad... i forgårs blev jeg ringet op klokken 22.15 om aftenen, og spurgt om jeg ville komme og fange min forpulede lortehest...

De var blevet lukket på græsfold om aftenen, og staldejer havde prøvet i 20 minutter at fange hesten, samt at han har sparket efter hende.
da jeg kom derud løb han lidt rundt, og så snart han løb om et sted hvor der kun var ham og jeg, kunne jeg gå direkte hen til ham... Det tog mig ca. 3 minutter at fange hesten.
Tidligere samme dag har jeg været ude at ride, og ingen problemer haft, hverken med at "fange" hesten (som kom travende op til ledet) eller få grime på ham.
Igår beretter hun at hun må bakke hen til ham, både for at få grime på ham inden de lukkes på græs, og igen da de skal fanges på græsfolden... hun fortæller at han står og læner sig helt tilbage, og prøver at løbe fra hende.. (jeg var ikke hos hesten igår)
Hun fortæller mig at hun tror hesten er overfodret og under-redet, men det kan jeg ikke få til at hænge sammen med at han får sine vitaminer, 200 gram pre alpin alpengrün mash og 2 kg hø (ja han burde jo nok have mere) + halm til natten (de kommer ind klokken 22 og ud klokken 7) samt at han er redet 10 gange de sidste 14 dage... 4 spredte fridage skulle jo ikke give så voldsom en reaktion når han før har stået langt mere stille.

jeg er spændt på at se idag, om jeg igen kan gå direkte ud og lægge grime på uden problemer...

jeg er i syv sind... og aner ikke hvad jeg skal gøre.



nu med gule Hjalte Tidselbjerg

 

men savner min røde basse Apache

 

 

og husk så lige de tre fingre der peger mod dig selv, når du peger på andre!

0
0
Svar på denne tråd
 
 kan græsset
Forfatter: 
Dato:  13-05-2015 22:30

måske det er græsset som er synderen? - der er jo en deeel sukker i desværre - og igen tilbage til magnesium så kan de have et større behov for magnesium netop i forårsmånederne - så er den i underskud kan det godt give yderligere spooky.

 

At han ikke vil fanges - måske han hellere vil være på græs end slankekur i boksen :) - ikke at han skal bestemme det selvfølgelig...


pony-mor med lyseblå T-shirt og hvid paryk

Her bor Nisha & Sorteper: www.aktivstald.dk

www.sundehove.dk

1
0
Svar på denne tråd
 
 bum bum
Forfatter: 
Dato:  21-05-2015 12:42

problemet med "gider ikke ind i boksen" teorien er at ingen andre end staldejer har haft problemer med at fange ham - det ér testet :)

siden jeg blev kaldt derud har der ingen problemer været med at fange ham - kun for staldejeren som stadig skal bakke hen til ham for at komme i nærheden...

Jeg har været i kontakt med clairvoyant, hømeopatisk vejleder, adfærdsrådgivere, foderkonsulent, venner og veninder, dyrlæge og ingen af dem kan se at den markante adfærdsændring skulle skyldes sukker i græs... og det har jeg ærligt talt også svært ved at forene med hans adfærd, for han er ikke den typiske "uha jeg har meget energi og spooker"- hest, men nærmere "uha.... du må altså helst ikke gå fra mig"- hest...

I søndags tog vi til stævne - jeg havde ingen forventninger, og tænkte at nu var det altså en test af om han kunne rumme det... kunne han ikke det, ville han komme i traileren og hjem igen...
Han klarede det til bravour, stressede hverken i traileren eller på stævnepladsen, og tog sågar en 2. plads med hjem i den ene klasse - det var fuldstændigt som at have fået min dreng tilbage, og jeg kunne kende ham..

Det er en rigtig tricky ting det her...

 


nu med gule Hjalte Tidselbjerg

 

men savner min røde basse Apache

 

 

og husk så lige de tre fingre der peger mod dig selv, når du peger på andre!

0
0
Svar på denne tråd
 
 ddddddddddddd
Forfatter: 
Dato:  22-05-2015 13:08

Er du sikker på at han ikke bare tager r'ven på staldejer? ;)

 

Det lyder sådan når i andre ingen problemer har med ham.

 

Ville stadig prøve en magensium kur.


You gotta stick to what you do, because what you've done - got you to where you're at..

0
0
Svar på denne tråd
 
 eller omvendt
Forfatter: 
Dato:  22-05-2015 22:09

Det kan være at staldejer har været så træt af hans opførsel og har haft for store "armbevægelser" så han er utryg ved staldejer nu?

0
0
Svar på denne tråd
 
 Gå med....
Forfatter: 
Dato:  22-05-2015 23:01

Hvis jeg var dig ville jeg gå med staldejer ud og hente ham de næste 4-5 gange, så I sammen kan få ham ind. Ud over det ville jeg stille en pose æbler/gulerødder eller godbidder frem, så hun tager en håndfuld med hver eneste gang.

 

Min hoppe vil ikke fanges af fremmede, og helst kun af mig.

Hvis folk bare én gang har "viftet" hende væk, for at komme hen til deres egen hest, så smutter hun med garanti de næste mange gange de nærmer sig. Jeg tror at nogle heste ligger lidt mere i, hvis de bliver "irettesat" end andre heste.

 

Forleden skulle min mor (som omgås hestene flere gange dagligt, og som de alle kender ud og ind) rense hove på de tre heste. Da hun nåede til min, sagde hun irriteret "løft nu den hov", ikke højt eller noget, men det resulterede i at min hest ligeså stille travede væk fra hende Den finder sig bare ikke i noget.

Heldigvis er min mor foder-giver og derfor bliver hun altid tilgivet hurtigt, men det har altid været helt tydeligt for mig at se, hvem der har viftet/råbt/holdt fast i min hest uden den selv havde lyst, da vi stod et sted med flere opstaldere. Det var nemlig altid dem der måtte ringe til mig ved indluk og bede mig om at hente min åndssvage hest, fordi alle andre nu var taget ind, og den stod ligeså fredsommeligt og græssede, og smuttede fra dem hver gang de nærmede sig.

 

Jeg tog det lidt oppefra og ned, kom altid når de ringede og lukkede ind for dem, lukkede gerne alle hestene ind selv hvis det kunne passe med tiden, bad dem alle om at give min hest en godbid når de havde tid, og altid ved indluk/udluk. Den fik halsrem på når de stod på folden, og ellers prøvede jeg bare at lette de andres besvær, for at undgå så meget af deres irritation ville smitte af på min hest, som muligt.. Det bedste der er sket for min hest, er at vi nu står hvor det kun er min mor og jeg der håndterer, og flokken består samlet kun af tre heste.

 

Når du siger at din hest kun reagerer på staldejer, vil jeg helt klart råde dig til at hjælpe hende med at vende situationen med godbidder (gerne flere gange dagligt uden indluk) og hjælp fra dig.

0
0
Svar på denne tråd
 
 bum bum
Forfatter: 
Dato:  27-05-2015 10:29

jeg har forsøgt - har godbidder og gulerødder stående i stalden og har spurgt om hun ikke kan tage noget med ud til ham..
nej for det giver uro på folden...
jamen om hun ikke kan snige det med...
nej, de andre opdager det altid.

så ejer af stalden er ikke interesseret i rigtigt at gøre noget for det..

Jeg har besluttet at flytte hesten, fordi jeg heller ikke kan leve op til de forventninger der er til at jeg skal hjælpe på gården..


nu med gule Hjalte Tidselbjerg

 

men savner min røde basse Apache

 

 

og husk så lige de tre fingre der peger mod dig selv, når du peger på andre!

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider