Kost og motion har stor betydning for, hvor udsat heste er for at få mavesår - et problem, der er kommet langt mere fokus på i de senere år, og som har vist sig at være et langt større mere udbredt problem blandt sports og fritidsheste end tidligere antaget.

Hvem kender ikke sætningen: Du er hvad du spiser! Dette er ikke helt forkert når vi undersøger en bred vifte af sygdomme der er relateret til ernæring. Nogle dårligdomme skyldes at kosten er ubalanceret, andre er udefrakommende, hvoraf nogle kan håndteres med korrekt kost. Anbefalingerne påvirkes oftest af, hvilken ny viden der udspringer af forskning og tidens forskellige trends og kost og motion.

Det gælder også, når talen lander på mavesår hos heste.

Fra overset til fokuseret emne

For få år siden, var mavesår ikke noget man talte om. Det var ikke nogetnder blev fokuseret på og optog hverken dyrlæger eller hestefolk ret meget. Nu ved vi, ved hjælp af forskningen, hvor udtalt problemet er, og hvor meget det kan påvirke vore hestes velbefindende.

Undersøgelser har med sikkerhed konstateret, at mavesår udgør et udtalt velfærdsproblem i hele den samlede hestepopulation! Det er påvist, at op imod 90 % af unge væddeløbsheste har mavesår i nogen eller større grad ligesom man vurderer at det ligeledes gælder op imod 60 % af sportshestene, og helbredsproblemet også det overraskende for mange også forefindes ikke hos både almindelige fritidsheste, føl og ungheste, i ret høje andele. Tillige er fænomenet langt mere udbredt blandt heste der står på stald i op til halvdelen af døgnet, end blandt heste der er opstaldet under løsdriftslignende forhold.

Hvorledes identificeres mavesår?

Mavesår er en samlet betegnelse for slimhinde-beskadigelser i den nederste del af spiserøret, i hele mavens slimhinde og i den første del af tyndtarmens slimhinde. Mavesår giver sig til kende ved at hesten mister appetit, kan få diarre eller kolikanfald, kan udvise reduceret præstation, eller ændret adfærd.

Gastroskopi, som er en undersøgelse, der ved hjælp af et lille kamera i mavesækken, kan afsløre om der er skader på hestens mavesæk, som følge af syredannelse. Der er gennemført megen forskning der har forklaret hvorfor netop, der sker en overproduktion sted af mavesyre,som lettere sprøjter rundt og ud hvor hestens mavesæk ikke er så godt beskyttet. Det er det, der forårsager de smertefulde skader i hestens fordøjelsessystem.

Hvor går vi galt?

Forskerne er generelt enige om, at heste der lever i naturen, kun sjældent oplever at få mavesår. Derfor har det været en naturlig kilde til at finde årsagsforklaringer på problemet, at starte med at se på, hvad det er vi gør anderledes med vore tamheste end de heste der i naturen åbenbart synes at klare sig bedre uden vores indgriben.

Foder og fodringsrutiner

Der eksisterer omfattende dokumentation for, at vore moderne effektive fodringsregimer, udgør en væsentlig faktor, når det drejer sig om omfanget af mavesårstilfælde. Fritlevende heste græsser naturligt mellem 16-18 timer af varieret fiberrigt foder i sig, og mavesækken tilføres herved konstant små mængder foder, der forhindrer at mavesyren kommer de forkerte steder, og ikke stimulerer overproduktion. Hos vores tamheste - der ikke har fri foderadgang men derimod får få større let fordøjelige måltider - bliver fordøjelsen påvirket og kommer ud af balance. Syre pladrer rundt i mavesækken mellem måltiderne, når mavesækken er tom, og overproduktion af syre forekommer, når der skal kunne nedbrydes større mængder på kortere tid. Resultatet er, at den tomme mavesæk påvirkes af den overskydende syre, med syrenedbrydning og smertefuld sårdannelse til følge.

Bevægelse

Bevægelse har også betydning. Betragter man vilde heste, er de kun i kraftig anstrengende bevægelse, når det gælder bestræbelserne på at overleve - altså i flugt situationer. Derimod lægger vi et stort pres på vores tamhestes præstaton - på kommando. En række løbebåndsstudier har vist, at tempoer hurtigere end skridt, får hestens mavemuskler til at spænde op og presser mavesyren opad. Det svarer til det der kendes som mavesyre-reflux, populært kaldet sure opstød eller halsbrand hos mennesker. Det er betegnelsen for at surt maveindhold glider op i spiserøret, og tilbagevendende mavesyre-reflux er en hyppigt forekommende lidelse også blandt mange menneskelige topatleter. Optimalt er det derfor, at hesten har mulighed for at bevæge sig i store dele af døgnet, og samtidig ikke belastes maksimalt ved kraftanstrengelser i korte perioder.

Skal man holde sin hest efter at minimere risikoen for mavesår mest muligt, vil det erfor være hensigtsmæssigt at holde den under betingelser, der mest muligt minder om naturlige forhold. Er det ikke muligt, er det dog andre ting der kan gøres, hvilket vi vil se nærmere på i en kommende artikel.

Mavesår hos hest