Min islænder er i dag kommet sig ovenpå en skade på den dybe bøjesene i et bagben Min hest hvilede i øvrigt også gerne bagbenet i sådan en "overstrukket facon" de første par måneder, når hun slappede af. Efterhånden som hun blev bedre gående hvilede hun en gang i mellem på de andre ben, og i dag er alt normalt. Hævelsen hun havde omkring skaden svandt først helt ind til slut i genoptræningsfasen. Jeg behandlede ikke med andet end ride-fri, og så de kilometer hun hvert døgn fik af at gå på store folde.

Jeg valgte med det samme at min hest skulle blive i flokken, der var store folde med masser af gå-tid, forbundet med at finde vand, skygge, græs dagligt. Jeg synes det er vigtigt at man medregner, at holdes kredsløbet og kondien ikke let igang, på grund af en lille sygefold/boks døgnet rundt i hele eller halve år, så svækkes hele kroppen og genoptræningen med x antal kg på ryggen, ville jeg være meget bekymret for. Desuden er der det psykiske, en hest er i mine øjne skabt til at gå sammen med sine artsfæller, og jeg synes det er rigtig synd at fratage dem dette i så lange perioder, som man jo ved det kan dreje sig om. Argumenterne for mindre-sygefold med en ven kan jeg dog godt se, især hvis flokken er meget stor, med udskiftninger og der er generelt meget uro.

Min hest var "stillestående/fold-gående" i omkring 5 måneder på grund af seneskaden. Den sidste måneds tid var hesten egentlig rentgående, men jeg ville være helt sikker på at den var stærk nok til at påbegynde genoptræning, så jeg gav den en måned oveni før jeg startede meget forsigtigt ud.

De første par uger trak jeg hesten i først fem minutter, efter 14 dage trak vi 20 minutter, og jeg satte mig op for første gang og skridtede 5 minutter. Jeg satte tiden op med 5 minutter hver eller hveranden gang jeg red, (red 3-5 gange om ugen). Skridtede kun ligeud og helst på hårdt underlag det meste af tiden, og travede ikke før jeg var oppe på to timers skridt. Galop påbegyndte jeg først 2 måneder efter trav, og jeg rider ikke i dyb bund længere, med mindre der ikke er nogen vej udenom. Så ja, det er en langsommelig proces, og det der gør det rigtig svært er at hesten ikke kan fortælle dig om den får ondt, hvis du går for hurtigt frem. Derfor mener jeg at man skal man virkelig være påpasselig, hvis ikke man vil forcere noget og lave en ny skade i den gamle, før hesten er helet helt op.

Samlet set brugte jeg næsten et år fra hesten første dag var halt, og til jeg kunne kalde den færdiggenoptrænet. Jeg følte mig heldig, for jeg vidste at halthedsperioden, der i mit tilfælde varede 5 måneder, snildt kunne have varet et år alene. Men 6 måneders genoptræning er i mine øjne realistisk, hvis man ønsker at give sin hest den bedste chance for at komme ud af forløbet uden tilbagefald. Rigtig meget held og lykke til dig og din hest!

Tusind tusind tak for din fortælling - DEJLIGT med en positiv af slagsen

Jeg har endnu ikke besluttet mig for om det bliver boksro med græsning for hånd, eller om jeg lukker hende ud igen i næste uge..

I forløbet her i januar har hun haft 2 ugers boksro (fra hun fik taget røngten billeder d. 2 januar til hun blev scannet 14 dage senere.. I de 14 dage var hun RET hævet op af hele bagbenet...

Da dyrlægen så scannede og sagde der var den forkalkning (som dyrlæge 2 så mener der ikke er), fik jeg afvide at jeg bare kunne lukke hende ud.. Og siden har hun gået ude (med back on trac både ude og inde)..

Og hun er blevet væsentlig bedre gående, efter det værste hævelse er faldet (hævelsen i seneskederne faldt dog ikke - overhovedet).. Men det op af piberne gjorde - og jeg er overbevist om at det har været godt til hendes smerter, at det hævelse forsvand...

Jeg har hestene hjemme, og hun går i forvejen alene eller sammen med min 3ér pony... Ingen mudder på foldene (men der er selvfølgelig glat pga der er vådt)... DOG kan hun en gang imellem finde på at tage en "tur" på folden med et par bukkespring - det er dog ikke sååååå tit som andre heste..

dog med ligmentskader -så det kræver HELT ro da de er meget svære at få til at hele...

Men da hun nåede til at måtte gå på sygefold var det skønt... der gik 13 måneder fra vi (efter 2 måneders leden efter skader)satte hende i boksro - og til jeg sad på hende 5min for første gang - der gik 2 år(vildt!!!) fra hun blev halt og til dyrlægen erklærede at det (ligamenterne) var groet sammen som det skulle!!! - weee

havde det været en seneskade havde vi ladet hende gå i løsdrift istedet - så når du ligefrem har dem hjemme....

Selv i boks vil de flippe fra tid til anden - om ikke andet når man prøver at gå ture

Og så ville jeg hælde alle de tilskud i der understøtter opheling af sener, og sikre at hun i den periode får ekstra mineraler. Og fodre mig ud af evt overskudsenergi....

Jeg gav bl.a. Pronine og Profeed, samt en kur med kiesel.

Jep, det har jeg.

Cashew fik et stk seneskade på den dybe bøjesene i forbenet dog. Han stod 3 måneder i boksro med BOT på.

Efter 3 måneder boksro havde han - på en eller anden mærkelig måde - fået overbelastet det andet forben og havde faktisk også lavet en seneskade på den.

Så mit tilfælde er lidt specielt.

Men der var små chancer for at han ville hele rigtigt, så han blev aflivet.

Men han var et lidt specielt tilfælde.

Øv for en omgang med din stakkels hest

Jeg kan komme med en positiv historie, som jeg håber kan hjælpe lidt på at du kan se lyset for enden af tunellen.

Min hest pådrog sig en seneskade på den dybe bøjesene på venstre bagben pga. elendig ridehusbund og en part, der ikke tog de nødvendige forholdsregler , i februar 2009.

Han kom til scanning hos Helge Jacobsen, som fandt ud af at den dybe bøjesene næsten var knækket. Min kære hest blev ordineret boksro med det samme og vi fik smertestillende med hjem til de første 8 dage. Derudover skulle jeg bandagere hans bagben hver aften og i løbet af efterfølgende dag skulle han have lov til at stå et par timer uden. Vi fik strenge ordre på fra dag 1 at skridte en time på hårdt underlag, hver dag.

Desværre havde jeg min hest opstaldet et meget uhensigtsmæssigt sted, som på ingen måde var interesserede i at være bare en smule behjælpelige forløbet igennem.

De fodrede med valset havre og melasse og hvis hestene var heldige, fik de et par kg. wrap dagligt, ellers kun lidt halm. Og eftersom min hest er ren fuldblod, var det en livsfarlig cocktail. Jeg måtte selv ud og købe special foder, ekstra hø og gulerødder/æbler, så han kunne holdes beskæftiget. Staldejeren var ikke interesseret i at give min hest sit special foder, selvom jeg stillede det klar i fodervognen, så jeg måtte lave en under-bordet-aftale med vores søde staldmand, om at jeg bare stillede foderspande klar i en tom boks, og så skulle han nok sørge for at min hest fik hvad den skulle have. Han var guld værd for ikke mindst mig, men så sandelig også for min hest. Han gav ham ekstra opmærksomhed, mugede hans boks lidt ekstra og sørgede altid for at der var en hest i stalden til at holde ham med selskab. Jeg er ham evigt taknemmelig!

I marts måned kom vi til scanning nr. 2 og allerede der var det begyndt at hele rigtig pænt. Vi skulle stadig skridte en time om dagen på hårdt underlag og fra april måtte jeg lægge 1 minuts trav på om dagen, med en masse skridtintervaller undervejs. Derudover måtte han komme på en lille bitte sygefold en times tid eller to, men kun hvis han kunne stå stille. Han blev derfor bestukket med hø og gulerødder for ikke at han skulle spasse rundt.

Slut april kørte vi til den 3. scanning og mit hjerte sad helt oppe i halsen mens dyrlægen scannede løs. Heldigivs var det gode nyheder - senen var vokset sammen Dog skulle vi stadig tage den lidt med ro, men jeg måtte nu lægge 1 runde galop på om dagen. Min hest var ovenud lykkelig, og det var jeg selvfølgelig også.

I midten af maj godkendte dyrlægen at han gerne måtte komme på fold, men kun under opsyn og alene til at starte med.

Det var en hård kamp og jeg var flere gange ved at miste modet. Jeg var ikke i tvivl om at min hest nok skulle komme sig, men det var svært at komme igennem dagene. Min hest var kropumulig, møgsur og til tider direkte livsfarlig, og hvem kunne bebrejde ham det, men vi tog en dag ad gangen og jeg gjorde mit bedste for at beskæftige ham på anden vis og give ham en smule indhold i hverdagen, selvom det til tider var rigtig svært at holde humøret oppe.

Den dag i dag er han kommet sig 100% og har ikke nogen mén efter seneskaden. Han har så de efterfølgende år været god til at pådrage sig skader på lige netop det ben, men ikke nogen, der har betydning for hans velvære og funktionalitet. Han kan til tider være lidt stiv i venstre bagben og ikke træde helt igennem på det. Hverken uren eller halt, bare lidt småtgående, men det går altid over efter en god opvarmning i skridt. Dyrlægen siger at det noget psykologisk, der gør at han til tider ikke selv tror på at han kan træde igennem.

Her er lidt billeder af en meget begejstret hest på fold for første gang i næsten 4 mdr.

Det er altså lidt sjovt, så forskellige behandlinger dyrlægerne ordinerer til sådan en seneskade. Hvad skal man dog som hesteejer læne sig op ad?

Min gamle Chanell på 27 år pådrog sig en akut seneskade i sit venstre forben i starten af december 2014. Dyrlægen kom samme dag og undersøgte hende. Hun skulle have smertestillende i 6 dage og dyrlægen så helst, at hun gik alene på sygefold fra dag 1 istedet for kun boksro. Jeg har ponyerne hjemme og da der kun er Chanell og min shetter Nova, så lavede vi bare en lille sygefold inde på deres almindelige fold, for så kan Nova gå lige ved siden af og holde Chanell med selskab.

Senen skulle køles flere gange dagligt i de første 3 dage og derefter holdes varm, så hun står med staldgamacher med keramiske indlæg fra Horseguard, når hun er i sin boks. Jeg afprøvede staldgamacherne fra BOT, men de sad mildest talt ad H..... til på Chanell, men andre er jo glade for dem. Hun får i forvejen et glucosamin produkt pga mild gigt i bagbenene og det var det eneste dyrlægen ville anbefale af kosttilskud, så det var jo bare at fortsætte som hidtil. Smeden blev også tilkaldt og Chanell fik kiler på. Chanell støttede på benet, så snart det smertestillende begyndte at virke og har gjort det lige siden. Derfor er vi heldigvis ikke løbet ind i en overbelastning af det raske forben, så vi skulle slås med det også.

Dyrlægen kom igen efter 14 dage(lige før jul)og scannede senen, da hævelsen var faldet væsenligt. Scanningen viste, at skaden sidder lige der hvor støttesenen hæfter på den dybe bøjesene. Der blev scannet for at få et udgangspunkt for skadens omfang, så vi kan se hvordan og om helingen skrider frem ved fremtidige scanninger. Hun skal scannes næste gang i marts.

Jeg har været i telefonisk kontakt med dyrlægen i fredags og da hævelsen og umiddelbar ømhed ved tryk er væk, så har jeg fået grønt lys til at begynde at trække hende ligeud i skridt på asfalt. Vi er startet med 10 minutter dagligt og hvis det går fint, bliver tiden sat op.

Chanell er ikke decideret halt, men det ser ud som om, at hun nærmest svirper benet fremad og så sætter det lidt forsigtigt til jorden. En gang imellem får hun ikke løftet benet højt nok og så snubler hun. Jeg er lidt usikker på om, det så er for tidligt, at begynde at gå med hende og jeg skal have ringet til dyrlægen i morgen og snakket med ham om det.

Svensen: Chanell havde for 4 år siden, en ligament skade i det ene bagben og der gik kun 4 måneder fra den opstod til jeg kunne påbegynde genoptræning. Genoptræningen varede 2 måneder og så var hun oppe på fuldt blus igen. Det er altså vildt så stor forskel der er

Min daværende dyrlæge, der desværre er skiftet ud pga flytning for langt væk, havde selv en 4 års med samme skade, som han ikke kunne få til at vokse sammen igen. Derfor gav han ikke særlig gode odds, da han diagnosticerede Chanell, specielt hendes alder taget i betragtning. Men hun snød ham altså og blev helt fit for fight igen og det endda ret hurtigt

Jeg håber jo så bare, at hun gør sig selv nummeret efter den her gang også

Tusind tak for alle jeres kommentare

Min "plan" er at nu får hun boksro ugen ud, som anbefalet af dyrlægen (pga hun blev drænet i seneskederne samt fik den anti inflammatoriske indsprøjtning)..

Derefter er tanken at lave en sygefold inde i den almindelige fold.. Så må Isabella gå der (og forhåbentlig blive inde!!) og så får hun BOT bandage underlag på med en uld bandage ud over.. og inde står hun med sine BOT gamascher på alle 4 ben, og så kan ponyen gå i den "store fold" uden om... Og så ryger Attica over på en anden fold for sig selv - og så HÅBER JEG at han gider lade være med at holde for meget fest!!!

Og så tager jeg den en dag af gangen og ser hvordan dyret arter sig (og hvordan vinteren arter sig!)..

Dyrlægen mente 2 måneders ro med trækketure fra næste uge, og derefter måtte jeg skridte på hende...

Dog er jeg usikker på det med at trække med hende, så længe hun ikke går på fold.. For jeg kan kun trække ude ved stor vej (på cykel sti).. Hun er normalt trafik sikker - meeeeen rigelig spændende når hun har boks ro...

Jeg har været igennem 2 x seneskader på støttebåndene til den dybe bøjesene (begge forben) med min hoppe.

Jeg havde desværre ikke nogen lille sygefold til rådighed i starten, så hun fik boksro i 3 måneder med 1 times skridt på fast bund om dagen.

Spørgsmålet om boksro, sygefold, alm. fold tænker jeg kommer meget an på hesten. Min hoppe kan blive ret vild på folden. Men så snart hun er i snor eller sadlet op, så er hun den flinkeste nogensinde. Jeg kunne derfor sagtens sadle hende op og skridte en tur ud på vej og i skov, selvom hun stod inde hele tiden. Efter de 3 måneder havde vi købt vores eget sted, og hun fik derefter lov at komme ud på en sygefold, der havde samme størrelse som boksen. Stille og roligt gjorde vi så folden større.

Jeg har aldrig givet nogen fodertilskud. Som sagt så skridtede og skridtede jeg og fik kontrolscannet senen et par gange i forløbet for at tjekke, at det gik den rette vej. Efter en måned tror jeg det var mente dyrlægen, at vi godt kunne skridte endnu længere, så der satte jeg det op til 90-120 minutter (dog ikke så lang tid hver dag, da det var vinter og meget koldt for mig )

Hun fik kølet benet hver dag efter skridt og derefter masserede jeg benene med en varmende gele (compagel - sådan en grøn en i en gul tube) og så stod hun med staldbandager. I hele perioden.

Det er lidt over 3 år siden nu. Nu rider jeg hende mere eller mindre normalt. Jeg er bare meget opmærksom på bunden og på at holde øje med senerne. Men hun går en del dressur på LA-niveau med undervisning ugentligt, og så rider jeg gerne ud og lader hende få lidt galop på skovstierne. Hun har også gået en enkelt baby-jagt, uden der var noget at se på senerne næste dag.

Der går så kun 6 uger mellem smeden er her til hende, og hun har rollersko på forbenene. Og hæver senerne lidt (nogle gange er det måske bare indbildning, fordi jeg er så bange for skaden kommer igen), så skridter jeg ud på fast bund nogle dage. Efter hårdt arbejde får hun kølet benene og derefter varmegele på.

Håber du får din hoppe rask igen.

Venlig hilsen
Anna

Annemette - nu har jeg heller ikke nævnt nogen steder at min hest skal have boksro i et år.... Det kunne jeg skisme aldrig finde på! Men dyrlægen vurderede at det ville tage et år før hun kunne være 100% tilbage i ridning, hvis det hele lykkes

Aldrig køle en skade over 24 timer gammel.

Skal være varmt hvis man skal putte noget på benet.

Sandie, god ide med BOT: Brugte jeg også og jeg synes det havde effekt.

hun har jo stået med BOT længe, så det er der ikke noget nyt i, ud over at hun har haft det på på folden her i januar også

Sandra, det er rigtig nok at man skal køle de første par døgn ved en akut skade for at få hævelsen til at falde og begrænse skadens omfang.

Men det er stadig godt at bruge en vekselvirkning mellem at køle og at varme efter den helt akutte vase. Det hjælper nemlig stadig til at fjerne lidt hævelse og få gang i blodomløbet.

Og endelig er det jo altid godt at køle 20 minutter umiddelbart efter arbejde og så varme bagefter. Derfor vil det være en fordel i genoptræningsfasen eller bare hver dag efter skridtmotion at køle først og derefter varme.

Det er også, hvad jeg har fået anbefalet af alle de dyrlæger, jeg har brugt.

Venlig hilsen
Anna

såmænd heller ikke, men som jeg forstår det har en anden i tråden haft sin hest lukket inde i 13 måneder

Annette - det skrev jeg ikke - den stod længe ja men det jeg skrev var at der gik 13 måneder før jeg sad på ryggen af hende igen

Sådan en skade fik min gamle hest. Den var halt grad 2 af 5 da det blev diagnosticeret, og vi fandt aldrig ud af, hvordan det opstod.

Skaden blev scannet og vi fik med det samme et genoptræningsprogram med hjem. Ellers blev den ikke behandlet, men det ligger også nogle år tilbage, så behandlingsmuligheder var mindre for 10 år siden.

Genoptræningsprogrammet bestod af 3 måneders skridt genoptræning - lige ud hårdt underlag. Herefter trav og galop langsomt på minut for minut, fortsat ingen banetræning i hele perioden.

Vi blev også anbefalet boksro, men valgte at lukke den på fold. Det var en sommer, og de andre heste gik på døgnfold. Så det var enten det eller lade den stå inden alene. Hesten havde i forvejen store problemer med at være alene inde, og da det var en ældre hest, valgte vi at lukke den ud - det måtte briste eller bære ift. den skade. Det skal siges, at det var en ret rolig flok, og det var ikke en hest som normalt løb meget rundt på folden.

Hesten blev brugt til let ridning igen, men det blev ikke det samme som det var før. Vi undlod at presse den og holdt os fra samlet arbejde og små volter, på den måde fungerede det nogenlunde i et par år - dog klart bedst om sommeren, hvor vi kunne ride ligeud og i skoven. Herefter fik den problemer med hovleddene og blev aflivet.

MVH Mette

Hej

Min hoppe havde en skade på den dybe bøjesene sidste år i august.. Det skete på folden.

Jeg gav hende boksro i omkring 1 måned, samtidig med nogen gåture i løbet af dagen, så hun kom lidt ud.. Har heldigvis en hest, der tog det med ophøjet ro, ellers havde jeg nok overvejet fold i stedet, hvis hun havde hoppet rundt.

Jeg gav hende desuden magnet bandager på hver dag, da jeg havde en veninde i stalden, som havde god erfaring med disse.
Hun blev igen scannet i oktober, mener jeg, det var.. Og der var en meget lille forandring at se, så dyrlægen sagde ok for at prøve at skridte hende i 14 dage i 15 min pr dag.. Og så derefter prøve med lidt trav.
Hun er kommet sig fuldt ud.. Og bruges igen som ridehest..

Jeg kan fortælle at jeg nu har en hest som er rengående når hun mønstres på hård bund (cykel sti)

Hesten går på 10x10 meter sygefold, og bliver pt trukket med 20 minutter om dagen... Dyrlægen var MEGET positiv over at høre hvor hurtigt hun er blevet rengående...

Så nu er det bare at tage den stille og roligt.. Og selvom dyrlægen sagde for en uge siden at jeg måtte begynde at skridte på hende - så har jeg valgt at udskyde det en måned, hvor jeg så trækker gode ture..