Jeg har altid haft et afslappet forhold til håndfodring. Selvfølgelig skulle hypserne have lidt lækkert når de havde gjort det godt eller bare var særligt kære. Men efter at jeg har fået part på den her shetlænder, tænker jeg mere over det med om det nu er godt. Ponyen havde ikke fået godbidder særlig mange gange før hun begyndte at nappe under træningen (træner hende fra jorden)

Først var det bare med læberne men det udviklede sig til at hun også tog tænderne med. Hun bed aldrig rigtigt men det er stadig enormt provokerende og i øvrigt tigger hun også helt vildt så nu får hun altså ikke godbidder under træning mere! Hun får en halv gulerod eller lign. efter træningen hvis hun var været særlig dygtig.

Så jeg er begyndt at tænke mere over det med godbidder men jeg mener ikke at det er direkte skadende for hesten. Slet ikke!

Hvis du tænker på mht at tigge og evt. bide, så får folk kun en hest der gør det fordi de selv lære den det

Bevist eller ej, så lære man selv sin hest at opfører sig som nogle heste fx gør når de tigger og bider.

Jeg håndfodre sjældent - selvom jeg har to meget forskellige vallakker, som takler håndfodring forskelligt.

Den ene, en god ollebolle, slår knuder på sig selv for mad. Han bliver bøvlet, skrumlende og uforkuseret på ALT andet end mad, hvis han tror det er til ham.

Den anden en myndeslank DV'er er kold i måsen overfor mad - han vil hellere stå og blive kløet bag øret, end at spise hø/wrap/græs/foder.

For ikke at ende i, at jeg skal "afrette" en ellers sød, velopdragen men kronisk sulten ollebolle, og fordi jeg ikke "vinder" en kærlighedserklæring fra den anden som hellere vil nusses, ja så får de meget sjældent håndfoder.

De trænes med positiv/negativ forstærkning med primært stemmen - det fungerer glimrende både til at lærer dem selv gå op i trailer, i tilridning og al anden håndtering.

Der kan så altså godt falde et æbleskrog af til dem, eller en stump gulerod, men den kommer altid "overraskende" og aldrig rutinemæssigt for en opgave eller på et fast tidspunkt.

Så mit svar vil være, at du nok næppe ødelægger de fleste heste med håndfodring. Men at du ved nogle meget sultne typer, og/eller ligeglad med mad typer ikke "vinder noget" ved at håndfodre, men mere risikerer at provokerer uønsket adfærd.

mvh Charlotte

Håndfodring er ikke noget problem, så længe man bare husker at belønnet adfærd gentager sig. Så giver du hesten noget når den tigger, ja så bliver den sjovt nok ved med det.

Jeg håndfodre kun min hest, når hun bliver hentet fra mark (hvis hun kommer, falder der en godbid), og når hun bliver lukket på mark, for så stryger hun ikke ind, men vender sig om og venter pænt.

Der kan sagten falde en gulerød af på staldgangen, men mener af princip ikke at hun skal tigge for den. Så skubber hun eller skraber for hun ikke noget...

Så derfor kan jeg godt gå tur, og stike hænderne i lommen uden jeg også har en hest nede i lommerne... Men men men selv samme hest, kan være skubbende, tiggende og ja træls, når hende der passer hende, (hvis jeg skal på ferie) kommer. Fordi hun af princip giver både hendes egne og min noget, når de står og tigger osv. Og da hun også har heste i stalden, betyder det at tigger man når hun er der (som hun er dagligt) så falder der noget af.. Derfor har jeg sagt, at når min hest skubber og bliver en smule voldsom, at hun bare kan lade værre, for hun belønner selv den dårlige adfærd. Hun er dog indforstået med, at hun bare kan stoppe. Og at jeg ikke bifalder den adfærd min hest laver, men vil heler ikke skælde hesten ud, nu hun faktisk kan finde ud af, at er det andre en "hesepasseren" så er man stille og rolig, og for ikke noget med mindre man er ordentlig.

jeg gider aldrig noget til mine - eller for den sags skyld andre folks heste - af hånden

end ikke i træning - her er der kun ros og klap

gider ikke at have en hest som tigger det halve af dagen

her er de trænet op til, at der kun falder noget af i bestemte situationer.

Den ene har jeg haft fra føl, så han er vokset op med det, den anden var utrolig madfikseret da jeg fik ham ( havde ikke haft den bedste tilværelse inden) men han lærte faktisk hurtigt reglerne med lidt træning.

Reglen er : tegn til godbid er en knyttet hånd ( med godbiden i) holdt foran mit bryst, når de ser den skal de dreje hovedet væk og må først tage godbiden når der siges værsgo.

Det fungerer upåklageligt og forhindrer anmasende hestemunde, netop fordi de ved, at man får ikke noget, medmindre begge regler er overholdt.

Jeg synes, at heste, der står og tigger på staldgangen er dybt belastende, så som hovedregel må min hest ikke få noget på staldgangen, og det er alle i stalden klar over.

Han får selvfølgelig, hvis han ser, at de andre får, eller hvis der står en og spiser et lækkert æble foran ham, og gerne vil give ham skroget.

De heste jeg har haft, har været lige så glade for, at folk gad kæle med dem, som for at få en godbid, så jeg tror ikke de føler, at de går glip af noget

Til gengæld ligger der altid noget til ham i krybben, når vi er færdige for den dag, og han kommer tilbage i sin boks.

Igen, jeg gider ikke tiggeri, så jeg lægger det i krybben, inden jeg sætte ham ind i boksen igen, så han ikke behøver at stå og tigge, mens jeg henter hans foder til ham.

For mig er det ikke håndfodringen som sådan, der er problemet, men mere at det nemt fører til, at hesten begynder at tigge, og det kan jeg bare ikke holde ud.

For mig stammer det helt tilbage til en rideskolepony, jeg passede engang. Hun blev meget sur, og var ikke til at omgås, hvis hun havde fået noget, når hun stod på staldgangen. Derfor vænnede jeg mig til at give hende godbidderne i krybben i boksen, og det har jeg holdt fast i lige siden.

Der kan man bar se...

Jeg har aldrig betragtet håndfodring som noget problem.

Min vallak for vitaminer i bolsjeform samt æbler eller gulerødder i ny og næ. Han tigger ikke, men ved at der er bolsjer i vente når jeg åbner bøtten.

Konklusionen på det er at jeg har et ret så afslappet forhold til hndfodring og i det store hele ikke betragter det som noget problem.

og jeg vil som Morgan heller ikke "afrette" den, fordi jeg selv synes noget er hyggeligt.

Så den får godbidder på helt specifikke tidspunkter. I boksen, når jeg kommer, når sadlen er blevet lagt på, når den står pænt ved opstigningsskamlen og når jeg er kommet på (de to sidste stammer fra den var lille og havde det lidt svært med opstigning).

Folk må godt give den en enkelt godbid på staldgangen, men jeg oplever at afviger jeg selv fra mønstret, så bliver den uopmærksom og tramper rundt, fordi "lige om lidt" kommer der nok en godbid.

Min gamle hest var ikke så madglad, så den kunne godt administrere at få ikke-skemalagte godbider. Men denne her måtte jeg opgive at lave strækøvelser med gulerodsstumper. For den begyndte at lave dem af sige selv, når jeg kom - "for så får jeg jo en godbid"

Så jeg vil sige, at det afhænger af hesten.

MVH Dixonfan

Jeg deler de fleste af jeres holdninger.

Mine hypper får aldrig godbidder under træningen - ikke af nogen speciel årsag, men det har aldrig været nødvendigt. Hverken ved trailerlæsning, udluk på fold eller andet. Godbidder hører til "stald-hygge" og det er kun når vi kæler og nusser at jeg af og til giver en godbid.

Af de heste jeg har haft har ingen af dem tigget og jeg tror, som mange af jer, at man selv skaber den hest man har - og giver man dem godbidder når de tigger, jamen så bliver de ved!

Følle har fundet ud af, at jeg af og til har godbidder med ind i boksen, så nu er hun begyndt så småt at tigge - hvilket har medført, at jeg ikke længere har godbidder med til hende - nu har hun fundet ud af, at det er lige så dejligt at blive kløet bag øret og tiggeriet er stoppet.

Jeg synes, man skal se på hesten, der er dem som tackler det fint, og dem som ikke gør.

Jeg ville nødig undvære at give godbidder sådan totalt fordi jeg synes det er hyggeligt, men kan også sagtens finde på at holde en pause.

Indimellem bruger jeg klikkertræning, og så er godbidder jo med. Nogle ting udløser altid en godbid, f.eks for min altid en godbid efter opsidning (hvis hun har stået stille), fordi det var svært for hende at lære, så der kører vi stadig med en godbid.

Men jeg kender heste som aldrig får, og som også bliver virkelig belastende hvis de får - man må se på hesten.

Men generelt nej, så ser jeg det ikke som en problem, så længe man tænker lidt over sin timing.

Hej.

Jeg undgår helst at give heste godbidder. Det giver simpelthen for mange uvaner.

Jeg har tidligere givet godbidder uden at tænke nærmere over det, fordi hestene pludselig bliver så interesserede i én, når man har noget godt, men i længden synes jeg ikke, at det fungerer. De bliver ofte for interesserede og så reagerer de enten ved at blive vrede eller ved at hænge i lommerne på en. Begge dele er belastende.

Jeg har passet heste for flere ejere, der har insisteret på, at hestene skulle have godbidder ved opsidning eller når de kom fra fold. Jeg har aldrig kunnet se nogen god grund til dette, men har alligevel måttet gøre det. At give hesten godbidder fra ryggen, kan give den uvane at hesten stopper under ridning, så snart den tror, at man roder i lommen! At give hesten godbidder, når den kommer ind på folden, betyder ofte at resten af hesteholdet også står på spring og så kan det godt gå hen og blive en farlig situation, når der skal uddeles godbidder på folden og førerhesten så begynder at uddele bid til dem, der vil tage de godbidder, den mener, at den har ret til.

Jeg har dog brugt godbidder for at træne konkrete øvelser, f.eks. at tage et bid eller stå stille ved opsidning. Hvis man er rutineret og konsekvent omkring uddeling af godbidder som belønning for ønsket adfærd, medfølger der ingen uønsket tiggeadfærd. Så ved hesten, hvad den skal gøre, for at få et godbid - og det er ikke at rode i din lomme eller bide dig i hånden!

Heidi

Jeg undrer mig over at så mange sætter lighedstegn mellem håndfodring/godbidder og det at hesten begynder at tigge,.

Samtlige heste jeg/vi har haft gennem tiden, har fået guffer både på staldgangen, udenfor og alverdens andre steder. Tiggeri har aldrig været et problem.

Eller jo, vi har haft en hoppe der bankede på bokslågen hvis ikke hun fik opmærksomhed. Jeg ved ikke hvornår hun har fået lært sig det, hun har gjort det så længe jeg husker. Men i boksen er stort set det eneste sted de ikke får godbidder udover hvad der ryger i krybben ved fodringstid.

Tiggeri begynder først hvis man belønner det, så det handler jo bare om ikke at give godbidder så længe hesten opfører sig på en måde man ikke ønsker.

Godbidder får man først når man står stille/afslappet eller hvad man nu ønsker den gør...

Jeg morer mig lidt, når jeg ser at flere af jer skriver, at nogle af hestene kan håndtere godbidder, men at andre ikke kan.

Min mening er, at nogle tænere kan håndtere godbidder, men at andre ikke kan.

Jeg tror dog at de fleste trænere kunne lære at håndtere godbidder, hvis de ville sætte sig ind i, hvordan heste lærer, og hvordan man forstærker den adfærd, man ønsker, og undgår at forstærke den, man ikke ønsker.

Og jeg mener også, at der er forskel på hestene, og at de meget fodermotiverede (madglade) er lynhurtige til at lære både de gode og de mindre gode vaner (tiggeri), hvis der er mad i sigte.

Men hvor nogle af jer heraf konkluderer at godbidder ikke dur til de meget madglade heste, mener jeg modsat, at træning med godbidder netop er super godt til de madglade heste, fordi de er topmotiverede.

Min ret så følgsomme DV-hoppe fravælger godbidden, hvis hun synes det jeg beder hende om er for svært, mens min madglade OLH-vallak bare bliver ved og ved med at forsøge at gøre tingene godt nok til at score en stump gulerod.

Jeg håndfodrer ikke hest, da jeg synes det er virkelig irriterende at skulle stå med en hest hvor mulen kører rundt på en i håb om en godbid. Når jeg står til stævne så skal de heller ikke op med mulen i nærheden af mit jakkesæt.

Og ja, nogle heste bliver træls når der er godbider i nærheden. Hoppen min er virkelig irriterende, hun bliver småhysterisk, præssr sig nærmest op i en, gør alt mulig mærkelig for at få en godbid, lige undtagen det jeg vil ha hende til at gøre. Hun stræsser og bliver umulig at træne med. Plus hun bider, hårdt. Ikke fordi hun er uopdragen, men hun er hyperfikseret på mad og blokkerer alt hvis der er mad i nærheden. Jeg har mange gange set hende kaste sig i vægge og døre hvis der går nogen forbi med noget der ligner kan ædes. Det er unormalt og hun kan ikke håndfodres.

Den andre derimot må jeg selv give godbider, andre må ikke. Han skal ikke lære at fremmede mennesker=mad. Men han er den tybe man kan præsse mad ind i munden på og han står bare og kigger på en før han slipper det ned på gulvet.

NinaSt

nogle af mine heste har kunne styre at få godbidder helt uden problmer, andre kan ikke..

og da jeg er den eneste der træner med dem,- og jeg er ret ensartet og konsekvent, tillader jeg mig at vurdere at der er forskel på hestene

mi nyeste hest har været spoleret med godbidder fra tidligere ejer,- hvilket betød at han hos os ikke fik en eneste godbid det første år, simpelthen for at fravænne hans bidere, tiggeri, kropsvisitation, trueri osv.

for et halv år siden introducerede jeg godbidder til ham igen,- og idag er der ingen problemer overhovedet

Jeg håndfodrer gerne mine og tænker aldrig over det. De får ikke lov at tage selv, og napperi tænker jeg ikke så meget over - jeg skubber dem bare væk - og så får de jo helt naturligt ingen godbidder

Jo, de unge har da prøvet at jage med mig af og i, men det får de nu ikke så meget ud af. Det værste er ikke håndholdte godbidder, men når der skal leveres wrap på folden, der har jeg været nødt til at puste mig lidt op i perioder, da de var yngre.

Som oftest er det dog hinanden, de kommer på at jage med - men min gamle hoppe sørger for at den slags aldrig udvikler sig, så hun er vel en slags medopdrager

Jeg forsøger ligeså stille at lære dem, hvordan man pænt modtager en godbid og synes da også, at de kommer efter det. Når de skal fodres, skal man åbne dørene og gå ind i boksen, og så kan det jo ikke nytte at de ikke kan tåle at se mad uden at forvandle sig til glubske vilddyr Ligeledes, når de går på sommergræs, får de mineralbolsjer, og det er altså nemmere at uddele, når de er vant til at kunne spise pænt.

Min gamle hoppe er en sand engel lige på det område, og jeg håber sådan på, at de unge kan ende med at blive på samme måde. Hende kan man lade alle fodre; Om de så stikker hele lappen ind i mulen på hende, savler hun bare på den og lirker godbidden fra en, at bidde i en finger sker ikke engang ved et uheld, for hun har aldrig så travlt at hun ikke undersøger, hvad hun spiser Det er nok store forhåbninger at gøre sig, at de unge skal være SÅ forsigtige, men noget derhenad ville også være fint. De skal i hvert fald lære at tage godbidder forsigtigt.

Motivationen må være maksimal på en god "kronisk sulten" ollebolle, og jeg er ganske sikker på, at hvis jeg som "træner" gad at arbejde med godbidder som motivation, så skulle vi nok få det lært begge to hen af vejen.

Men vejen ville være fyldt med "småfejl" i kommunikationen og timingen, og derfor fravælger jeg bevidst en form for træning, som ikke interesserer mig, og hvor der er en træls learningcurv for både hesten og jeg Og jeg formoder dem, som bruger godbidder i deres træning af hesten, har oplevet at det ikke fungerer ligeså godt uden foder, som med foder, og derfor har de valgt den form for træning, som de bedst kan administrerer uden for megen "småfejl".

Til gengæld er jeg rigtig god med min stemme og min kropssprog - her er timing og gentagelse bare udført på en anden måde, end ved at give guffer. Og heste reagerer også godt på denne form for træning, som jo oftest også ligger tættere på den form for træning, jeg personligt udøver som rytter. Dvs hesten trænes i noget, både fra jorden og fra ryggen, som den kender og kan relaterer til - det anser jeg som en fordel i min verden.

Så det er lidt som at kunne lide dressur fremfor spring, western fremfor voltigerne ect, man kan jo ikke side sætte, at man som "træner" ikke gider sætte sig ind i, og ikke forstår. Og man kan ikke sige, at brugen af godbidder er "bedre" end brugen af stemmen. Man vælger formentlig "stil" udfra interesse, samt hvad der fungerer bedst for en

Sidst men ikke mindst, så er der i min verden også stor forskel på ordet "godbidder" - bruges de i en specifik træningseance, eller falder de bare af, når man går forbi hesten med et æbleskrog i hånde, og ikke gider smide det i skraldespanden ?

Mine heste får som tidligere nævnt, "godbidder" der falder af, når jeg har noget tilfældigt i hånden, lommen ect. Foder bliver aldrig brugt som belønning for en opførsel.

Til gengæld bruger jeg ikke foder i træning af min heste - om det er at stå stille, gå i trailer, ride øvelser eller blive klippet. Her er belønningen fysisk kæl og verbal ros.

mvh Charlotte

Ja, der er forskel på heste, det er vi vist alle enige om. Nogle heste kan man uden problemer håndfodre uden at være særlig bevist om, hvordan og hvornår. Andre udvikler lynhurtigt voldsom og måske ubehagelig tiggeadfærd, hvis man ikke ved, hvad man har gang i.

Nogle af jer, mener måske at I ikke træner jeres heste, når I giver dem en godbid, men faktum er, at vi altid træner hestene, når vi er sammen med dem - hvad enten vi er bevist om det eller ej. Eller måske skal jeg hellere sige, at hesten altid lærer sig en eller anden adfærd af at være sammen med os, hvad enten vi mener vi træner den eller ej.

Jeg har haft mange heste gennem hænderne gennem snart 40 år. Jeg har altid kunnet lære dem det, jeg gerne ville: læsse i transporter, vaske ben, stå stille ved opsidning, løfte ben, tage biddet osv.

Så hørte jeg om læringsteorien for nogle år siden og begyndte at være bevidst om hvornår jeg brugte negativ forstærkning - og fandt ud af, hvor meget hurtigere, jeg kunne få hestene til at gøre det jeg gerne ville have ved at være bevist om, hvad jeg gjorde og hvornår.

Gennem alle årene har jeg også givet hestene et par gulerødder som 'tak for idag', når jeg gik, men været af den overbevisning at hestene blev frustrerede af at få for mange godbidder - simpelthen fordi de ikke synes at godbidderne kom hurtigt nok.

Da jeg så havde hørt og læst en del om træning med positiv forstærkning og klikker blev jeg så nysgerrig, at jeg begyndte at øve mig på staldkatten. Og først derefter at introducere det til hestene.

Så nej, det var egentlig ikke fordi tingene ikke fungerede ganske udmærket uden godbidder. Det var mere nysgerrighed som fik mig igang. Og nu bruger jeg det rigtig meget, fordi det simpelthen er så utrolig effektivt - og hestene eeeeelsker træning med godbidder.

Jeg lavde en ganske kort video i går af, hvordan jeg sikrer mig at hestene ikke skubber eller bider, når der er godbidder inden for rækkevidde. Som man kan se, holder jeg simpelthen godbidden tilbage indtil hesten har øget afstanden mellem dens mule og godbidden.

Selv om videoen kun vare et minut og syv sekunder kan man faktisk også nå at se en anden mekanisme, nemlig at hesten vil gøre 'mere og mere af det, som plejer at virke'. Da min søster beder mig om at trække tiden lidt, bliver Comet lynhurtigt bedre og bedre til at flytte hovedet væk - ja han kigger knap nok efter godbidsposen og hånden til sidst.

Mekanismen er: hvis det lige pludselig ikke virker at gøre det, der plejer at virke, må jeg forsøge at gøre endnu mere af det!

Og hvis nogen af jer, der har heste, der tigger, nu vil prøve at lave om på det og holde bodbidden tilbage indtil, den drejer hovedet væk, så kan i risikere at hesten i første omgang vil tigge endnu voldsommere end før. Det er ganske naturligt for den, for det plejer jo at virke, og når det nu ikke virker længere, så prøver den at gøre det endnu voldsommere.

Nina : stort set samme metode jeg bruger og det har lært en yderst mad/godbidfikseret hest ikke at tigge og mule rundt efter hænder lommer osv.

Jeg har bare adopteret det fra hundetræning, da vores hund altid har skullet gøre noget for en godbid, så hvorfor ikke hestene

Heste er på mange måder som børn... Eller ja, andre væsner, det er hvad man vænner sig til.

Som andre i denne tråd, giver jeg (næsten altid) mine heste godbidder på folden. Så kommer de trods alt ... Jeg kender ikke andre tricks (fif modtages gerne ).

I visse situationer, som klikker-træning, falder der helt klart ekstra. Det er en periode, og det er effektivt!

Som overskriften hentyder, skal man passe på, hvad man tilvænner... Fx. står jeg i en lille stald. Vi er ikke mange pensionærer. Jeg har gjort det til en "vane", at når jeg er færdig, giver jeg mine 2 en håndfuld gulerødder hver. I vintersæson har vi masser af gulerødder. Nu er der en af pensionærerne der har fået en ide om at give ALLE hesten et par gulerødder... Dette medfører så, når vi andre giver vores andre, eller når "gulerodssæsonen" er forbi, at alle de andre heste bliver urolige. De forventer jo også at få noget...

Ja, der er nok mange holdninger. Men på et tidspunkt jeg stod i en stald med ca. 20 pensionærer, forstod jeg ikke reglen, at det var FORBUDT at give sin hest godbidder i stalden. Det forstår jeg nu !