Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Røgt og pleje

 Misrøgt vs. Sygdom
Forfatter: 
Dato:  25-07-2014 18:34

Jeg sad lige og læste et andet indlæg, og kom til at tænke på hvordan I reagerer, hvis I ser en hest på en fold der er fx er for tynd?

Ser I på hvordan hestens tilstand er ellers? Her mener jeg om den står med foder/vand evt hvordan den ellers ser ud i pels og eller hovene fx.

 

Overvejer I om det kan være en nyindkøbt misrøgtshest, eller om den kan være syg?

Handler I og ringer til DB/politiet - andet?

Eller hvad gør I? - Hvis I gør noget.


Konikponyen Masca Z Nadziei

og

Frieserpigen Jackie af Birkely!

 

2
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-07-2014 23:03

Har endnu aldrig stået i den situation at have set/fundet en hest der var i så dårlig tilstand, at der var grund til bekymring. Heldigvis.

Men hvis det skulle ske, tror jeg helt sikkert at jeg ville starte med at opsøge ejer/naboer og spørge ind til hesten inden jeg ville kontakte DB/politi eller lignende. Mener helt bestemt at folk har ret til at forklare sig, før man inddrager øvre instanser.

Som du selv er inde på kan der netop være en god forklaring på hestens tilstand.

Et eksempel er en god ven, som ved en tilfældighed genkendte sin gamle pony på en mark hun passerede. Hun havde solgt den 10-12 år tidligere. Ud over at være træt af dage pga. sine 30+ var den i en ynkelig forfatning med lang pels om sommeren lange hove og meget mager. Hun opsøgte ejeren og bad ham forklare dens tilstand. Da han tydeligt virkede ligeglad bad hun om at købe ponyen, i det hun påpegede at den tydeligvis ikke trivedes hos ejeren og at der faktisk var tale om vanrøgt.

Hun fik ponyen hjem og efter mange, mange måneder fik hun rettet op på den, og den er en helt anden glad og frisk pony, taget dens alder i betragtning. Hun var imidlertid meget bekymret over om andre ville melde hende for at have den stående, indtil den så rimelig ud igen. Jeg beroligede hende med at de øvrige heste og ponyer hun har stående absolut ikke mangler noget (hverken på sidebenene eller i vand og fodertrug ), og dermed måtte forbipasserende da kunne lægge to og to sammen.

Men tænk at skulle være bekymret over/bange for at blive meldt for at gøre det rigtige! Det synes jeg er urimeligt at byde folk.

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-07-2014 23:12

Forresten har jeg da selv haft en meget tynd unghest gående på folden, og selv haft bekymring over om folk kunne finde på at melde mig.

Det var en 3-års jeg havde lånt ved en hestehandler, fordi jeg manglede en selskabshest og han synes den trængte til at blive fedet op på sommergræs, hvor den ikke skulle koncentrere sig om andet end én hest, fordi den på trods af ormekur ikke tog på. I 3 måneder fodrede jeg den efter alle kunstens regler og lige meget hjalp det . Da jeg efter sommerperioden leverede den tilbage, beklagede jeg at jeg ikke havde kunne gøre mere for hesten.

Hestehandleren tog det med ophøjet ro og spurgte om vi ikke lige skulle måle den engang, for den så da ud som om den var vokset en del på de 3 måneder. Og minsandten om den ikke havde taget over 5 cm i højden - så tror da fanden at den ikke blev breddere, når den brugte alt energi på at blive høj

Efter vinteren så jeg den igen, og da var det en helt anden lækker velfodret hest at se på. Den var heller ikke vokset mere siden

2
1
Svar på denne tråd
 
 Vi har en del
Forfatter: 
Dato:  26-07-2014 14:02

gange fået "skrællinger" ind i opstaldning (heste der manglede almen pleje og 100 kg), men folk omkring har aldrig reageret på det......alle andre her ser også topfine ud, så det kan jeg ikke se skulle være et problem.

Vi holder dem som regel lidt i karantæne til de er ormebehandlet og hvis de er meget sultne, dvs alenefold ved siden af de andre, ind om natten, mange måltider, mere energirigt hø/wrap ad lib. og så ormekur mod det hele to gange med 2-3 ugers mellemrum + tandpleje....medmindre højsommer, så dækken på.


 

Opstaldning Sorø;gode og sikre forhold.

Working Equitation bane, ridehus og masser af terræn.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Misfornøjet
Forfatter: 
Dato:  26-07-2014 15:46

Hvis der går en tynd hest sammen med andre heste i god foderstand, ville jeg ikke gøre noget, men tænke at det sandsynligvis er en, der lige er kommet eller er syg.

Jeg er endnu ikke kommet forbi en hel fold fyldt med misrøgtede heste, og ved egentlig ikke om jeg ville gøre noget. Jeg ville nok forvente, at der allerede var opmærksomhed på, at der var noget galt, i og med, at hvis kan se det, når jeg tilfældigt kører forbi, må der også være andre, der har set dem, og har anmeldt dem.

 

Situationen ville nok være en anden, hvis det var et sted i mit lokalområde, der ville jeg nok være mere tilbøjelig til at anmelde det - men der ved jeg så måske også mere om situationen mere generelt.

 

Når det så er sagt, kender jeg et sted med et par heste, der næsten altid står og kukkelurer i stalden og meget sjældent kommer ud. Jeg ved, at det har været anmeldt, men det er stort set umuligt at bevise, at hestene aldrig kommer ud, og når ejer så står og fortæller at hun ææælsker sine heste og at de selvfølgelig kommer ud, er der ikke så meget at gøre.... Så på trods af stor lyst til at anmelde hende, har jeg ikke gjort det, fordi det alligevel ikke ændrer på noget. Sørgeligt men sandt


Hvorfor være vanskelig, når man med en lille smule omhu kan blive fuldstændig umulig?

GO YOU BIG RED FIRE ENGINE

0
1
Svar på denne tråd
 
 dumdidadej
Forfatter: 
Dato:  26-07-2014 21:08

...dumme jeg har anmeldt een gang. Anmeldelsen kommer 1 år efter at jeg første gang så problemer. Jeg kom i kontakt med naboer, som havde snakket med manden, og der skete intet. Jeg var bange for at være hysterisk, og der gik en måned, og der gik to - til sidst ringede jeg. Den stakkels mand, som avlede så fine heste - måtte pga. dyrlæge og håbløshed sende 6 heste til slagtning, hvoraf to måtte slagtes på marken. På et andet tidspunkt så en meget ranglet hest på en mark et stykke herfra, holdt øje med den en tid, og fandt via lokalbefolkningen ud af, at den havde en særdeles dejlig ejer, som gjorde alt, hvad der kunne for at holde fedt på en ældre hest, som lige havde været igennem et hårdt sygeforløb.

 

Jeg mener ikke man skal være hysterisk - nogle gange går der bare for lang tid og andre gange er man for hurtig på aftrækkeren - men sjovt er det sandelig aldrig!!!

Hilsen Sus

1
0
Svar på denne tråd
 
 overskrift
Forfatter: 
Dato:  29-07-2014 12:50

Jeg ville se på de andre heste på stedet og forholdene først, så forhøre mig og først til sidst melde noget nogen steder. Har heldigvis aldrig haft behov for det.

 

Men har selv stået med en hest hvor jeg kunne være blevet meldt, og det ville være rimeligt.

 

 

Det var pga sygdom, hun var 100 kg undervægtig, skind og ben i bogstaveligste forstand. Hun fik alt det wrap hun kunne æde, olie, lucerne og krybbefoder. Det er jo heldigvis nok mere alm at det sker end en hest reel er ved at sulte. Hun så sådan ud:

 

Billede


Venligst Maluna


***


 

1
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar
Forfatter: 
Dato:  29-07-2014 21:24

Mange tak for svar til jer alle :)


Konikponyen Masca Z Nadziei

og

Frieserpigen Jackie af Birkely!

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 angående kontakt til DB
Forfatter: 
Dato:  06-08-2014 14:32

Jeg har af flere gange reageret allerede hvis jeg ser nogle heste gå på for lille fold, for 3 år siden når jeg kørte på job, var der 2 1´er pony der stod på en "fold" som var mindre end et alm. rækkehus have, da det havde stået på i 1 mdr, hvor jeg kørte til og fra mit arbejde, tog jeg kontakt til kredsformanden i området, jo hesten var pæne, de fik hø og jeg tror endda også at de fik foder, for de så pæne ud, og da han ringede tilbage fik jeg da også afvide at forholdene var respektable, og at ejeren havde sagt at grunden til de ikke havde mere fold plads, var fordi de havde nemt ved at blive tykke... Den købte jeg ikke, men når kredsformanden havde sagt god for det, kunne jeg ikke gøre mere... MEN, der gik ikke 14 dage, så blev hestenes fold 10 gange så stor, og jeg var dælme tilfreds.. Så havde de jo lyttet alligevel.

Samme oplevelse gentog sig et andet sted, hvor hestene dog så noget tynde ud, dog tror jeg også at det var heste på 1-2 år , her gik 4 heste på et meget lille stykke... Men igen ingen grund til bekymring mente denne kredsformand, der gik dog ikke længe før også disse heste havde fået en kæmpe fold!

 

Jeg er glad for jeg reagerede begge gange for det hjalp tydeligvis, jeg synes IKKE det er ok at heste ikke har rigeligt med foldplads!

 

Et anden gang, så jeg en masse små ponyer på en mark, hvor en pony VIRKELIG gik mærkeligt, da der ingen gårde var i nærheden så jeg kunne kontakte ejer, ringede jeg også til denne kredsformand, og blev ringet op 4 timer senere, at denne pony havde haft forfangenhed for mange år siden (ponyen var 14 år gammel), og at dyrlægen havde vurderet den godt kunne leve med at gå mærkeligt... Jeg ville nu nok have aflivet denne pony... Dog gik der ikke andet end et halvt år. efter, så så jeg aldrig ponyen mere... Men alle de andre var der stadig.. Om den blev flyttet eller aflivet ved jeg ikke :/

 

 

Hellere reagere 1 gang for meget end 1 gang for lidt...

 

De 2 gange med at folden var for lille, har jeg ikke reageret direkte til ejer, da jeg har været i tvivl om hvad loven siger angående fold str, og derfor ville jeg hellere lade nogle fagfolk tage den med dem..

 

og med ponyen kunne jeg ikke finde ejer igennem længere tid, ellers ville jeg med garanti have hørt ham, da disse ponyer ALTID har været pæne og se på, og de har haft det godt... Netop også derfor jeg reagerede vedr. denne pony, da jeg jo troede den var kommet til skade på folden.. :/

0
1
Svar på denne tråd
 
 Jeg tager ikke
Forfatter: 
Dato:  07-08-2014 19:47

kontakt/laver anmeldelser i første omgang jeg ser en hest der ikke er velplejer og velnæret.... Jeg ser i første omgang på dens "kollegaer", hvis den går sammen med eller i nærheden af andre. Hvis de andre heste ser fine ud, så går jeg automatisk ud fra, at pågældende hest enten lige er ankommet eller at den fejler noget der er årsag til dens tilstand.

 

En hest i en flok der er for tynd/træls at se på, er en for mange, men jeg går ud fra at ejerne har det akkurat som jeg, og at den ene hests tilstand er årsag til mange spekulationer og bekymringer og at der gøres alt hvad der står i ejerens magt for at hjælpe hesten.


 

Zamangah

 

 

Wrap sælges; minibig-baller i god kvalitet. Sælges både stykvis og flere af gangen. Afhentes, 350 kr. stk.

 

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider