Hej,
For 3 år siden fik min hoppe konstateret kronisk allergisk bronchitis. Dyrlægen var 90 % sikker på, at det var en støv allergi - og frarådede test + vaccination, da han mente, at risikoen for hele tiden at udvikle allergi mod noget nyt var stor. Og det ville blive alt alt for dyrt.
Så løsningen var i første omgang at sørge for en stald med en masse frisk luft, vande foderet, undgå at strigle andre heste og feje når hun var i stalden og mest mulig foldtid.
Den med at en allergi hest udvikler flere allergier kom til at holde:
Hun blev flyttet fra den rideskole hun stod på, til et sted hvor alle betingelser blev opfyldt. Hendes bronkitis svingede lidt - men aldrig så slemt, at hun ikke kunne rides. Men så fik hun sommereksem. Altså endnu en allergi. Hun fik eksemdækken på - men skulle jo gå ude mest muligt på grund af bronkitisen (som i øvrigt var nogenlunde lige slem sommer og vinter). Så hun var moderat plaget - indtil at en regnfuld sensommer i kombination med dækkenet gav en hudbetændelse - i svær grad. Så var hun meget plaget - og jeg overvejede at få hende aflivet, da det tydeligt var meget smertefuldt og prognoosen var, at det ville blive svært at slippe af med, da hun jo skulle gå med dækkenet. Hun fik dog en chance mere, da et skud binyrebarkhormon og en masse penicillin så ud til at virke.
Med til historien hører også at jeg har brugt mindre formuer på secreta pro og andre tilskud, mange timer på at koge kombucha te og en masse tid på at researche på, hvad der kunne hjælpe min stakkels hest. Uden at hun fik det bedre - men heldigvis heller ikke værre.
Så gjorde forskellige omstændigheder, at jeg lånte hende ud - og hun flyttede 120 km vest på - med en masse formaninger om, hvad hun kunne tåle og ikke tåle. Og sørme om ikke bronkitis symptomerne forsvandt.
I følge låner var der kun ganske få tegn den første uge - og ellers ingenting. Så jeg var jo glad.
Efter et halvt år kom damen hjem igen - låner kunne desværre ikke have hende mere - og jeg var lidt på den, for de omstændigheder, der havde ført til udlånet var stadig gældende; - jeg havde simpelthen ikke ressourcerne til at have sådan en besværlig hest. Da hun kom hjem vendte symptomerne øjeblikkeligt tilbage (hun raller under opvarmning).
Jeg ville ikke sende hende et andet sted hen - men jeg ville heller ikke umiddelbart aflive hende, for hvis jeg nogensinde skulle have en anden hest - skulle det faktisk helst være sådan en som hende. Så enden blev at hun indlogeret på den oprindelige rideskole, uden nogen særlige hensyn til hendes bronkitis - ud over at hun fik en plads ved døren - ingen anti bronkitis midler overhovedet - men til gengæld står hun inde om natten her i sommermånederne - og går med eksemdækken p.gr.af mitteallergien. Og status er faktisk det samme som da jeg tog alle mulige hensyn og brugte formuer og oceaner af tid på problemet. Jeg synes endda, at kunne mærke lidt bedring - men det kan sagtens skyldes, at jeg ikke er så fokuseret på problemet.
Og nu kan man så spørge sig selv, om hvorfor jeg skriver hele denne smøre... Under hele forløbet har jeg talt med en del forskellige dyrlæger - og de har sådan set alle været enige om, hvad jeg kunne gøre og ikke gøre. Alle har også erkendt, at man ved meget lidt om heste og allergi; - jeg har klamret mig til de strå, der var og forsøgt at gøre alt, hvad der stod i min magt for at hjælpe hesten - uden andet positivt resultat end at tilstanden ikke blev værre.
Jeg løber nok en kæmpe risiko ved at lade min hest leve et "normalt" liv - med 6 - 8 timer på fold om dagen, - boks på en befærdet staldgang, halm, wrap, foder uden vand, masser af ridning i ridehal, og så videre og så videre. Indtil videre uden nogen negative effekter. Det hører også med til historien at hun - fordi hun ikke går fuldtid på græs - er slank og veltrænet og i super form - i modsætning til de forrige somre, hvor hun blev temlig rund af udelivet.
Det jeg vil sige med denne lange historie er, at hvis jeg nogensinde kommer til at stå i en situation igen, hvor dagligdagen bliver så besværlig at det ikke hænger sammen - vil jeg nok forsøge at ændre hestens miljø i en grad, der virker overkommelig - men ellers vil jeg sige, at hesten skal kunne klare de vilkår, der er for en ridehest i dag. Og hvis den ikke kan det, skal den aflives. Fordi det gør ikke ondt at være død. Og det skal ikke være stressende at have hest.
Jeg håber for dig, at du finder en løsning, du kan leve med - og at din hest vil trives - men tænk over, at man risikerer at komme derud, hvor det ikke er rimeligt overfor en selv længere.
Venlig hilsen
Eva