Nu har det været nævnt flere gange her på HN, at TM Minivit ikke er dækkende for plage, og jeg mener også i andre tråde du har været med i, dog uden at være sikker. Det er også det de selv siger, hvis man går dem på klingen og spørger deres konsulenter.
F.eks. er der ikke makromineraler i deres Minivit, det skal hestene have dækket igennem hø eller grovfoder.
Problemet er, at det er kun en meget kort periode om året man kan være sikker på hestene er dækket af disse via græsset, og det er kun på enten rigtig godt passet marker, eller på f.eks. meget nærringsrigt jord som f.eks. noget inddæmmet fjordjord eller marsken som bliver oversvømmet om vinteren, som for det meste er meget mere nærringsrigt. Det er bla. kendt at hvis man dyrker sådan noget inddæmmet fjordjord, så behøver man faktisk ikke gøde så meget som normalt.
Hvad er makromineraler så, jamen det er ting som Calcium, Fosfor, Natrium, Magnesium, Svovl, og Kalium.
Man har så fundet ud af heste faktisk ikke optager vitaminer og mineraler så godt fra grovfoder som man egentlig forventede. Der var en artikel i Hest mener her for et lille halvt år siden, har desværre ikke bladet, da jeg tog det med til en anden avler, som mente heste fik deres vitaminer og mineraler via græs og wrap, og derfor ikke behøvede andet. Selvfølgelig får de noget ind den vej, man må bare ikke tro de er dækket.
Derfor vil jeg til en hver tid vælge et vitamin og mineral tilskud, som indeholder både vitaminer og mikro/makro mineraler, når vi snakker heste på græs.
Plage kan sagtens gå på græs, uden at få foder ved siden af, men de skal have deres vitaminer og mineraler, så man behøver ikke fodre ved siden af, hvis det er en ok græsmark. Selvfølgelig skal man holde øje med deres huld.
Vitaminer og mineraler er ikke "bare" vitaminer og mineraler, der er stor forskel på kvaliteten af dem, om de er uorganiske eller organiske, holdbarhed og hvordan de er "behandlet".
Derfor er der også tit en kvalitets forskel på de dyre og mindre dyre produkter, man kan ikke bare sige det er fordi producent og forhandler tjener mere på de dyre produkter.
Tag nu f.eks. Minivit og Travo Performance, i sidste ende, så er det den samme pengekasse pengene havner i, nemlig DLG. Hvorfor skulle man side et sted og beslutte "Travo vil vi tjene mere på end Minivit" ??
Jeg siger ikke Minivit ikke er ok, men jeg siger bare hvad min dyrlæge og deres egne konsulenter siger, plus min erfaring på området også siger mig at pris og kvalitet altså i 98 % af tilfældene hænger sammen.
Foderprogrammer, ja det er en rigtig god ting, men det er også en lidt farlig ting, og specielt efter der er kommet programmer som er lidt alle mands eje.
Foderplaner er vejledende, men ikke en facit liste, og man kan tit få tingene til at passe ind, men igen siger programmet jo intet om kvaliteten af produktet, det siger noget om tal, sådan meget firkantet sagt.
Til trådstarter, så kender jeg ikke deres produkt, så der kan jeg ikke udtale mig, desværre.
Men en god ting er evt. at snakke med en uvildig du stoler på, det kan være din dyrlæge eller en uvildig foderkonsulent som Dorthe fra HorseConsult f.eks.
Ellers så hav i mente at pris og kvalitet for det meste hænger sammen, og gå efter et produkt hvor der er fuld dækning, og gerne organiske vitaminer og mineraler. Uorganiske kan også sagtens bruges, men for det meste skal de tildeles i større mængder, pga. dårlige optagelse.
Annette