Vi fik først på året en dejlig hest. Dejlig hest, men med en uvane med at skulle afsted i en fart ved opsidning. Når min datter var kommet op gik han meget hurtigt og lidt stikkende.
Da smeden skulle beskære ham, opdagede han at han var meget angrebet af sur stråle (det var min datters hest og hende der passede ham helt selv og hun havde ikke erfaring med sur stråle og havde derfor ikke opdaget noget - øv) Han havde efter smedens mening haft det meget længe og ballerne var ømme. Han behandlede det og vi behandlede ham efterfølgende.
Han er nu en hel anden hest. Står mere stille ved opsidning (det ligger dybt i ham at komme afsted - sikkert pga ømme fødder - så vi træner det også en del) Han går meget mere roligt og afslappet i skridt og virker ikke stresset mere.
Tidligere ejer sagde at han nok skulle have sko på, da han var meget ømtået i perioder, men det er jo klart når han har haft ondt. Han har ikke sko på og går fint på alle underlag her.
Problemet er så, at han under ridning går meget stikkende i traven. han skridter godt frem og ned i skridten og i galoppen går han en smule kort, men alligevel fornuftigt. Den stikkende trav gør at han spænder en del i halsen, da han trækker hovedet lidt højt selvom han går i holdning og dermed også i ryggen, hvilket igen gør ham ret svær at sidde ned på. Så min datter kæmper lidt en brav kamp pt. Han er ikke halt og virker ikke til at have ondt, men det virker mere som om at det sidder i ham at det har gjort ondt i fusserne at trave.
Har I nogle forslag til hvordan vi kan træne hans trav, så han bliver mere afslappet og bruger sine forben bedre og mere frit?
Har tænkt lidt på om det ville hjælpe at longere ham et par gange om ugen med fokus på traven?
Og jeg har tænkt på udstrækning af forbenene når han er varm, men ved ikke helt så meget om hvordan det gøres bedst....?
Er der nogen der har stået i samme situation og hvad gjorde I?