Logo used for printing
Ryttersnak
Røgt og pleje

 Har du forsikret hesten eller ej?
Forfatter:  licht (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  26-07-2010 17:23

Jeg er lidt i vildrede...


Jeg har købt føl for første gang, og havde tænkt mig at han skulle forsikres. Jeg er bare slet ikke inde i regler og alt det med forsikring.


Jeg har nu siddet hele dagen og læst vedtægter, regler, forhold og priser igennem og sidder nu tilbage og tænker... kan det betale sig at forsikre ham?


Da det drejer sig om et føl er det blot livs og sygeforsikring der er på tale. Hvordan har I gjort med jeres heste/føl?


Forsikringer dækker jo ikke vacc. raspning og kastration som er det næste faste jeg ved skal gøres.


Er i blevet mere trygge ved at vide at jeres hest er sygeforsikret, eller har i valgt at droppe den udgift?


Min tidligere hest var gennem stor operation osv med en brækket albue, og der betalte jeg alt selv, en pris på over 30.000 kr. Jeg er villig til at betale samme beløb igen, hvis føllet bliver sygt. Kunne ikke finde på at fravælge behandling af et sygt dyr, selvom prisen er stor, men føler du alligevel at du er bedre sikret økonomisk med en sygeforsikring?


Vil gerne høre din mening til sygeforsikring og forsikring i det hele taget. Hvorfor du har valgt eller fravalgt det?

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 ang hyp
Forfatter:  estella105 (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  26-07-2010 17:43

min nu afdøde hoppe var uanvendelighedsforsikr...sforsikret og sygeforsikret.det er jeg glad for jeg havde da det sidste år jeg havde hende havde dyrlæge ude hver 10 dag.så det var en dyr post som blev lidt lættere pga sygeforsikringen selvom de ikke dækkede det hele så hjalp det en del..så jeg nu kan købe hest igen uden den store gæld..jeg har haft fundet en hest før men den gik ikke igennem i dyrlægetjek så nu har jeg sendt et bud afsted på en ny hest som jeg har fundet..så håber jeg bare ejer accepterer mit bud der er hvad der stod i salgsannoncen for 1.5 mdr siden..jeg vil også ha sygeforsikring på en evt ny hest da jeg ikke tør risikere at stå med en hest jeg ikke kan få behandlet pga økonomi..

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 ffffffffffffffff
Forfatter:  Sandra ♥Cashew♥ (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  26-07-2010 18:28

Pyha jeg er SÅ lykkelig for min sygeforsikring af min hest :) Den har virkelig indbetalt mig mange penge i løbet af de sidste 3 år.


Så skulle han lige syes, så kom han til skade på folden igen, så blve han halt, så fik han kolik anfald om natten, så fik han en hovbyld, så skulle han en tur på klinikken i røngten/scanninger og diverse - så skulle han ....


Forsikring (sygeforsikring) kan virkelig, virkelig godt betale sig at have.

Jeg har Tryg forsikring. Jeg får 75% betalt af alle regninger (undtagen vaccine, ormekure, tænder). Det meget nemt. Det er at tage den dyrlæge regning man får, tage en kopi og sende den ind til forsikringsselskabet.

14 dage senere har man 75% af det beløb det blev, indbetalt tilbage på ens egen konto.


Med den regning jeg fik i sidste måned som har været på over 11.000 kr (og ja, hesten var blot halt med en meget lille kodeledsforvridning) - har jeg fået rigtig meget tilbage af. Jeg ville ikke have 11.000 kr og lige punge til dyrlægen og så ville dét være det.


Så jo, tegn en sygeforsikring for din egen skyld

:) Os selvom det et føl, som bliver et plag, som bliver en ridehest. For selv føl, plage osv kan komme til skade.


"Det er kun de dygtige ryttere der bør bruge hjælpetøjler. - Problemet er bare at de dygtige ryttere jo ikke behøver dem.. " ?

McLean

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Forsikring
Forfatter:  Elle *Luxus T* (Præsentation Opd.) (Skriv besked)
Dato:  26-07-2010 20:38

Da jeg købte Luxus som føl valgte jeg at få ham livs- og uanvendelighedsforsikret - han er også sygeforsikret nu. Luxus skal være min kommende konkurrencehest, og føl kan ligesom alle andre heste komme til skade og blive uanvendelige, så for mig er forsikringspengene godt givet ud


Så mht. hvordan du skal lade din forsikre, vil jeg overveje hvad dine planer med hesten er.



Med den unge trakehnerherre Luxus Tremhuse


Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Forsikring
Forfatter:  Mariha (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  26-07-2010 21:14

Jeg har også lige købt mig et føl/plag på et år.


Hun er livforsikring og sygeforsikret.


Hun har allerede efter 5 dage i sit nye hjem været igennem hegnet, så jeg får hurtigt brug for min sygeforsikring.


Regner med at tegne uanvendelighed på hende når hun skal i gang med at rides om nogle år.


Vh Maria


Nu med et stk. barfodshest i løsdrift


Og min lille Ballerina baby

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 ELLE LUXUS
Forfatter:  licht (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  26-07-2010 22:09

Mit føl skal i fremtiden bruges til dressur og kørsel på konkurrenceplan :)

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Altid sygeforsikring
Forfatter:  Super-Sisse (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  26-07-2010 22:28

Jeg har selv lavet min kommende ridehest, han vil blive sygeforsikret og så livsforsikret for mellem 25 og 30000.


Jeg har været SÅ uheldig med alle mine heste at jeg ikke tør úndvære sygeforsikringen, liv og uanvendelighed er næsten lige meget


Min hoppe er forsikret liv, uanvendelig og syge, sidste år fik jeg knap 14000kr tilbage og i år er vi oppe på 4000kr fra sygeforsikringen, så det er ikke mig Tryg tjener penge på, jeg har simpelthen ikke råd til at undvære min sygeforsikring!


Mvh Camilla

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Jeg ville....
Forfatter:  LouiseN (Sir Felix) (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-07-2010 00:25

.... ikke undvære min sygeforsikring. Den havde jeg godt nok meget gavn af ved min tidligere hest.


Derudover er den selvfølgelig også livsforsikret - et must for at få dyrlægeforsikring på også, og derudover også uanvendelighed.



Hilsen LouiseN



Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Mine er
Forfatter:  vibs (StaldLindskov) (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-07-2010 01:00

ikke forsikret. Har hørt for mange eksempler på at hesten ikke må aflives førend forsikringen har godkendt det og der vil jeg selv have mit at skulle have sagt.

Nu er den ene også for gammel til at hun kan forsikres og den anden er kun tre og har ikke den store økonomiske værdi.


Jeg havde tænkt lidt i en sygeforsikring, men så skal han vist også livsforsikres. Plus at jeg egentlig sjældent har syge heste, så ved ikke om det overhovedet kan betale sig pt.

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Tjaaa bom bom......
Forfatter:  morgan (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-07-2010 09:45

Mine ridehest har været forsikret i 7 år, hvor jeg så at sige kun fik ganske lidt tilbage - så det var penge ude af vinduet.


Men så i januar fik han en fold skade - og det kostede lige +20.000 kr at få ham gående igen.

Og så var jeg jo lige pludselig glad for min sygeforsikring hos Tryg.


Jeg startede så med to ungheste hjemme da jeg fik gård - og fravalgte forsikring.

Den ene var en uheldsøgle, og havde besøg af dyrlægen hver 2 måned ind til han døde af tarmslyng som 2½ års.

Den anden har ( 7-9-13 ) aldrig fejlet noget.


Min nye unghest er forsikret - og ja han har skam også haft besøg af doc dyr siden jeg overtog ham.....


Jeg har så valgt, at mine heste ikke er forsikret efter "værdi", men kun for 20.000 kr.

Det vil nemlig gøre, at skulle jeg stå i en situation, hvor forsikringen ikke vil samarbejde, så kan jeg godt "overleve" et økonomisk tab på 20.000 kr, og så vælge at aflive hesten selv.


Samtidig mener jeg også, at når en hest skal igenenm så langvarige forløb og operationer, at regningen løber over 20-25.000 kr, ja så bliver den aldrig helt rask igen - og derfor vil jeg vælge en aflivning.


MVH charlotte


Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Forsikring
Forfatter:  Trine 9 (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-07-2010 10:22

Jeg har p.t. 4 heste og har aldrig haft dem forsikret.


Har haft hest i 20 år og har dem hjemme, så jeg er selv ansvarlig for dem og der har aldrig været en eneste foldskade. Ej heller nogensinde haft en halt hest. Et par gange har jeg haft en hest stående i fremmed stald hvilket har medført en forkølelse, og det har været det eneste, foruden et mildt koliktilfælde for 19 år siden.


Så for mig har det bestemt hidtil været en god forretning ikke at have dem forsikret. Standardbehandlinger som vacc, ormekur, tandtjek, kasteration dækkes jo ikke.

Men skulle uheldet være ude, så finder jeg pengene et sted. Men jeg er ikke villig til at lade en hest stå og være syg og dårlig i lang tid, så vil den blive aflivet.


Skal lige nævne at mine heste har været forholdsvis billige i anskaffelse, bl.a. fordi jeg har haft de 3 fra de var føl.

Hvis jeg stod med en hest til 200.000, så var sagen måske anderledes mht forsikring. Men en dyr hest er ikke mit behov.






Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 forsikring
Forfatter:  Miss-Joye (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-07-2010 10:25

Ja alle 5 er forsikret


1. Sygekasse/livs/foster (vores dyre kåret hoppe)

2. Livs (min import vallak)

3. Livs/foster (vores unge hoppe som skal tilrides)

4-5. Føl/åring forsikring dvs livs. (mine 2 hingste)


Alle sammen er forsikret via Dansk hesteforsikring



Mvh

Henrietta Joye & Skálmar frá Skeggsstöðum & Ægir fra Toftdal

& Freyja frá Akureyri & Stjarna frá Gili med Prímus fra Toftdal

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Som Trine 9
Forfatter:  stella 2 (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-07-2010 11:48

har aldrig haft nogle af vores forsikret.


Synes ikke udgiften til forsikring kan betale sig, sammenlignet med hvad vi har givet ud til dyrlæge i årenes løb.


Har haft både en meget dyr hest, midt i mellem, og nu 2 stk. som har kostet kr. 12.000.-. og 20.000.-.


Jeg kender flere eksempler på heste der har måtte vente - unødvendigt - på aflivning pga. forsikringsselskabernes uvilje, været igennem uvirksomme behandlinger osv. osv. Hos et par stykker løb den krævede behandling op i beløb, der OVERSTEG det beløb der blev udbetalt i forsikring.


Desuden skal en forsikring ikke kræve af mig, at min hest skal gennemgå behandling/operation, som de fleste dyrlæger på forhånd siger nej til, bare for at jeg kan få forsikringen udbetalt. Så hellere undvære.


Uanset hvad min næste hest kommer til at koste, vil den ikke blive forsikret.


.

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Forsikring
Forfatter:  marielykkemus (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-07-2010 12:23

Tegn en billig livsforsikring på et lille beløb og så en sygeforsikring. Så kan det holdes på et par tusinde om året, og der skal ikke mange dyrlægeregninger til for at tjene den ind... Jeg har 4 heste, hvoraf de 2 sidste endnu ikke er blevet forsikret, fordi jeg er en langsom klovn... Det har nu kostet mig ca 20000 kr siden maj! Og det er altså kun den ene hest der har fejlet noget vel og mærke. En gang kolik og 2 gange spark på marken, hvoraf den sidste gang betød en hest i fuld narkose og mange dage på dyrehospitalet. Så kan man slå sig selv,når dyrlægen kommer ind af døren, ser hesten og siger: "den er da forsikret, ikke?!", og man så kan sige, "nææ, men det er de andre..."

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 jeg ville
Forfatter:  Gitte Burgaard (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-07-2010 17:17

heller ikke undvære min sygeforsikring, den har på flere forskellige heste dækket følgende:


tarmslyng 27.000 kr

div langvarig halthed, nydannelser elc. 25000

samt en akut indlæggelse på højgård 10.000


så mine 3 sygedækninger er betalt langt ud i fremtiden, så aldrig hest uden sygeforsikring jeg ville ikke kunne holde ud og skulle tælle pengene i pungen inden jeg vidste og jeg kunne ringe efter dyrlægen.


vh gitte


GB-Dressage APS tilbyder: tilridning, undervisning, komission, opstaldning og salg af dressurheste på alle niveauer. I lækre nye faciliteter.

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Jeg har en
Forfatter:  Helle Thomsen (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-07-2010 17:48

shetlænderhoppe på 2 år og en stram økonomi.


Jeg har livsforsikret Emily for 10.000 kr for skulle der ske hende noget har jeg en god sum penge at gå ud og købe et nyt godt føl for. På min forsikring er hun desuden kolikforsikret.


JEg ville gerne have en sygeforsikring med havde ikke lige råd nu da det koster ca. 1000 kr til dyrlægen for at få udfærdiget helbredsattest og så lige ca. det samme for forsikringen så det må lige vente til forhåbentlig bedre tider.


Desuden var der en obligatorisk ansvarsforsikring i selskabet, den koster 100 kr om året.


Livsforsikringen koster 3½% altså 350 kr. om året.


Jeg har tegnet forsikring hos et nyt selskab 1(first)Horse.


Held og lykke med den lille fyr.


Mange hilsner

Helle


Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 forsikring
Forfatter:  Pemi (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-07-2010 18:57

en hest skal for det første altid være andsvarsforsikret

derefter er det op til en slv om man vil hve den livsforsikret

har selv lige købt hest for første gang og han er blevet livs-og uanvendeligheds forsikret + en dyrelæge forsikring.

jeg syntes det er en go ide at få en hest livs- og uanvendeligheds forsikret

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 Mine forsikringer..
Forfatter:  TW (Skriv besked)
Dato:  27-07-2010 19:11

Jeg har livsforsikring på ca. halvdelen af værdien (mit eget skøn over salgspris for tiden) og så en sygeforsikring, som jeg virkelig har haft hårdt brug for gennem tiden. Den har bl.a. dækket tarmslyngsoperation og flere andre temmelig store regninger, så den er jeg glad for. Den dækker kun delvist og over en vis selvrisiko, men det er stadig virkelig lækkert med den sikkerhed, og det har bestemt været en god forretning for mig. Jeg ville nok ikke bruge dyrlægen mindre uden forsikringen, men det det gør bare, at jeg ikke bliver i helt så dårligt humør over den økonomiske belastning ved skader og sygdomme som ellers. Min gamle hest brugte jeg samlet ca. 80.000-90.000 kr. på behandlinger på, det havde nok givet mig lidt flere søvnløse nætter, hvis alt var af egen lomme! Man kan selvfølgelig sagtens stoppe meget før, og jeg bebrejder bestemt ikke dem der vælger aflivning frem for så dyre behandlinger, men ved min løb det bare langsomt deropad med 5-10.000 her og der, og jeg hesten havde det mellem behandlingerne ganske godt..


Uanvendelighed har jeg tilgengæld fravalgt. Måske er det dumt, jeg har valgt at spare de penge, da jeg alligevel ikke har brugt forsikringen ved de skadede heste jeg har haft. Jeg har to gange stået med temmelig værdifulde heste, der havde for mange problemer til konkurrence-sport, men som godt kunne leve et godt liv som skovturs/hyggedressurheste. Der valgte jeg trods høje forsikringssummer at finde gode hjem og helt droppe at gå efter forsikring.. Så jeg må nok erkende, at jeg er for blød til at aflive, hvis hesten stadig kan få et godt liv (og så gider jeg ikke betale en rigtig dyr forsikring, hvor jeg max kan få udbetalt 60% hvis jeg ikke vil aflive). Så alle pengene på uanvendelighedsforsikring går hos mig i stedet til al den pleje jeg kan give dem, og så krydser jeg ellers fingre.


Held og lykke med føllet :)

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd
 tusind tak
Forfatter:  licht (Præsentation) (Skriv besked)
Dato:  27-07-2010 19:53

Tusind tak for alle de svar


Rigtig dejligt at se så mange komme med svar og gode forklaringer...


Jeg er nu helt sikker på at jeg vil vælge en sygeforsikring til ham, altså som ekstra til hans livsforsikring. Det må alligevel give en del tryghed at vide, at man ikke lige skal ud og ofre alle ens opsparede penge på dyrlægeregninger lige med det samme hvis uheldet er ude.



Nu den lykkelige ejer af Saturdays Hannibal ;)

Svar på denne tråd  Forrige tråd | Næste tråd



Svar på denne tråd (Kræver login)

Eksisterende bruger:
Log ind

Ny personlig bruger:
Opret profil



Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


HN afstemning
Hvilket grovfoder får din hest? (Forslag: Julie ♣Platiano♣ )

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater


Logo