Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Hingst til Michillino hoppe
Forfatter: 
Dato:  25-01-2015 16:18

Hej Heste-nettet.

Købte i august sidst år en RDH hoppe (aldrene), så jeg kunne komme igang med lidt ridning igen efter flere års pause pga små børn.

 

Dog synes jeg også hun har en spændende stamtavle og vil gerne avle en beholder til mig selv.

 

HUn har før jeg købte hende fået 3 føl efter Don Kennedy, United og Johnson.

 

De skal dog siges at de sidste 2 gange har hun kastet. Testet drægtig på 70 dagen og derefter kastet.

Dem der ejede hende før mig, havde selv insermineret hende (han var dyrlæge) og han sagde at han ikke havde set noget unormalt.

 

Til info hedder Hoppen KAMILLA AGERLED og der er både billeder og video hvis i går på google og søger. (har ikke selv lavet videoerne og billederne, de er fra tidligere ejer)

 

  1. Hvilken hingst ville i bruge? har kigget vildt meget, er dog i tvivl
  2. Ville jeg kunne bruge Casir Ask (en drøm jeg har , har bare ikke haft den rigtige hoppe til at bruge ham)
  3. Ville i turde ifole hende igen
  4. Ville i tage forholdsregler som at sy hende osv, og hvis ja, skriv evt hvad
  5. Hvad synes i hun mangler?

på forhånd tak :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bøvlet hoppe
Forfatter: 
Dato:  25-01-2015 18:40

Jeg har kigget på HesteData og kan se at hun også har været forsøgt ifolet med Onassis uden succes. Så umiddelbart en lidt bøvlet hoppe, som jeg ikke ville købe med avl for øje.

 

Men når nu du har hende og hun er trods alt en rigtig god hoppe, så synes jeg du skal lægge kortene på bordet og forsøge at lave en favorabel aftale med en hingsteholder. Lad det være et vigtigere kriterie for hingstevalg end at finde den helt rigtige hingst.


Mvh. Charlotte

 

 

Dressurtalent Sælges:

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 tænke....
Forfatter: 
Dato:  25-01-2015 18:46
Tænker om det er bedre at give hende et års pause eller er det bare om at komme igang?
Hoppen bliver jo drægtig, men måske hun mangler hormoner nok til at holde på det?

Hun er også primært købt som ridehest, dog med et lille håb om et føl til mig selv :-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  25-01-2015 20:13
Jeg ville tale med Jørgen Ravn han er super god til at få dem I fol. Han har gørklintsgård Santos. Pøj pøj
0
0
Svar på denne tråd
 
 bornholm
Forfatter: 
Dato:  25-01-2015 21:54
Tror det bliver for dyrt at sende hende over, bor på Bornholm.
Men selvfølgelig hvis det var eneste mulighed.
Jeg tror som sådan ikke hun er svær at få i fol, problemet er at hun kaster.
Så problemet med hende må være noget med hun ikke kan holde drægtigheden, men hvad der gør det ved jeg ikke. :-(
0
0
Svar på denne tråd
 
 bornholm
Forfatter: 
Dato:  25-01-2015 21:56
Tror det bliver for dyrt at sende hende over, bor på Bornholm.
Men selvfølgelig hvis det var eneste mulighed.
Jeg tror som sådan ikke hun er svær at få i fol, problemet er at hun kaster.
Så problemet med hende må være noget med hun ikke kan holde drægtigheden, men hvad der gør det ved jeg ikke. :-(
0
0
Svar på denne tråd
 
 God dyrlæge
Forfatter: 
Dato:  25-01-2015 22:36

Så vil jeg finde en god dyrlæge, også selvom det betyder at du må sende hende til Sjælland, og så igen få lavet en god aftale med en hingsteholder. Hvis du finder den rigtige dyrlæge så kan h*n hjælpe dig med eventuel caslick og eventuel hormonbehandling.

 

Få snakket med dyrlægen om at få lavet en biopsi, så tidligt på året som overhovedet muligt, så der er plads til eventuel behandling.

 

Mit bud på en dyrlæge vil være Sten Bo fra Højelse Hesteklinik.


Mvh. Charlotte

 

 

Dressurtalent Sælges:

 

1
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  26-01-2015 08:57

Hvis hun vedvarende kaster, så er der jo noget galt ja. Ja jeg ville også starte op med en biopsi som det allerførste, inden man går videre til evt. at ofre yderligere på en ifoling, der måske igen ender i en kastning.

Dernæst, ville jeg også sikre mig, at den ikke er for åben, også se at få den syet, hvis den har den tendens. Det kan nemlig alene udløse en kastning, hvis den er det.

 

Findes der ikke en ordentlig hestedyrlæge på Bornholm?

 

Mvh


Tina

 

 

Står din kommende avlshingst eller ridehest hos os?

 

 

www.linnerup-skovgaard.dk

Gode palomino, varmblodsheste, føl og plage sælges

Kvolsbæk's Amazing Aqua DH kåret cremello varmblod

0
0
Svar på denne tråd
 
 her lidt om goldhopper..
Forfatter: 
Dato:  26-01-2015 20:15

Jeg har markeret nogle linjer med rødt, da jeg tænker det passer godt på din hoppe, og det ser udtil at en sådan hoppe bør udredes grundigt inden en ifoling..

 

 

Goldhopper er hopper, som tidligere har været søgt ifolet, men som ikke er i fol, eller har føl ved siden. De udgør en meget broget skare, og er ikke nødvendigvis problemhopper. En del af dem må snarere betegnes som uheldige.

Mulige problemhopper skal vurderes af dyrlægen, så de kan få den rette hjælp til at sikre en maksimal ifolingschance.

Det er lige så vigtigt at undgå at erklære en uheldig hoppe for en problemhoppe, som det er at ignorere en hoppes reelle problemer.

Forstå din goldhoppe
Nogle eksempler på ovenstående kunne være:

  • "Hoppen folede sent, og blev kun bedækket i én periode, - nemlig følbrunsten sidste sæson".
  • "Hoppen blev i fol sidste år, men aborterede tvillinger i januar".
  • "Hoppen blev insemineret i to perioder med frossen sæd, men blev ikke i fol".
  • "Hoppen blev scannet i fol, men ved kontrol i 5. måned blev den undersøgt og fundet tom".

Hvis de nævnte problemer er hoppernes eneste i forbindelse med deres avlskarriere, kan ingen af dem erklæres for problemhopper. Tvillingedrægtigheder kan dog ofte opdages ved tidlig scanning (før 18. dag), og det ene foster kan søges fjernet. Scanning er den eneste mulighed for at opdage og forebygge tvillingedrægtighed-
er.

  • "Hoppen blev slet ikke hestegal sidste år, så hun kom aldrig til hingst".
  • "Hoppen kom til hingst med det samme, vi så, hun var hestegal, men hver gang sagde de på hingstestationen, at hun ikke var hestegal, da hun skulle bedækkes".

Disse goldhopper kan være resultater af dårlig brunstkontrol hos hoppeejeren: Brunsten overses eller opdages for sent, så hoppen ikke kommer til hingste-
stationen i tide. Vær sikker på, at brunstkontrollen kan gennemføres korrekt, eller overlad det til hingstestationen!

  • "Hoppen blev i fol tidligt på sæsonen i fjor, men var atter i brunst i juli; var i fol ved scanning på 18. -dagen, men tom på 70.-dagen".
  • "Hoppen har tidligere været i fol i fire år i træk, men var sidste år til en frugtbar hingst i fire brunster, uden at blive i fol. Den var uren to gange, og blev behandlet, men blev alligevel ikke i fol".
  • "Hoppen har de sidste to år været insemineret seks gange med sæd fra tre forskellige hingste, men har ikke været i fol. Den har ofte korte brunster".
  • "Hoppen er 16 år, og har fået otte føl, men de to sidste år har hun aborteret i sidste 3.del af drægtigheden".

Disse hopper kan have regulære fysiske problemer, som hindrer dem i at blive i fol, eller gå en normal drægtighed igennem. De skal derfor undersøges, og deres forhistorie analyseres.

De skal gennemgå en udvidet gynækologisk undersøgelse, hvor skedeåbning, skede, livmoderhals, livmoder og æggestokke vurderes, gerne suppleret med en ultralydsscanning. Udtagelse af materiale til bakteriologisk undersøgelse, og eventuelt til vævsundersøgelse, kan ofte være aktuelt. Resultaterne af disse undersøgelser sammenholdt med hoppens alder og forhistorie skal så resultere i
en handlingsplan for hoppen, samt i en vurdering af dens chance for at blive i fol
og gennemgå en normal drægtighed

Det er en udbredt opfattelse at naturlig bedækning eller evt. frigang med hingsten, øger hoppens chancer for at komme ifol. Det er imidlertid kun få af årsagerne til ufrugtbarhed, der kan løses på denne måde. Der findes sandsynligvis enkelte hopper, som har større ifolingschance ved naturlig bedækning end ved insemi-
nering med frisk sæd, men for over 90% af hopperne er forholdet det modsatte, eller der er ingen forskel.

 

vil her til sidst tilføje at jeg selv venter et DV-føl i år, min baggrundsviden om hoppen var, at hun ikke ved tidligere forsøg var kommet ifol, jeg ved ikke hvor mange gange der er forsøgt, så det kan være mange. Hoppen er en BRDH hoppe så jeg tænkte ligesom dig, skulle jeg gøre et forsøg med at ifole. Min dyrlæge kom og scannede og da hoppen stod klar med en perfekt follikel, bestilte jeg transportsæd og hoppen blev insemineret hjemme. Hoppen har nu 12 uger til termin.

1
0
Svar på denne tråd
 
 Dyrlæger
Forfatter: 
Dato:  26-01-2015 20:45

mange af de dyrlæger vi har på bornholm, skal dække et bredt område, det vil sige de er ikke som sådan speciliceret.

Men der er vidst kun en herover som inserminere hopper og det er en der hedder Flemming.

Jeg har faktisk ikke snakket med ham, men går ud fra han må kunne hjælpe mig.

 

GLRosina : tusind tak for dit indlæg. Hvor må du glæde dig til føllet kommet.

 

Tror i det ville være godt at give hende et års pause og først ifole hende i 16 eller skal man bare klø på?

Tror jeg er kommet frem til at vælge en god hingsteholder/insermineringssted frem for en dyr hingst, der passer perfekt på hoppen.

 

SÅ må vi se om det lykkes. Ved dog bare ikke om det skal være nu eller i 2016?

0
0
Svar på denne tråd
 
 føl...
Forfatter: 
Dato:  26-01-2015 21:27

Dejligt du kunne bruge mit link.

 

At vente føl er en glæde men kan også give anledning til bekymring om, om det hele kommer til at gå som det skal.

 

Hvordan viser din hoppe brunst, er den tydelig eller gået i stå her i vinterhalvåret?

 

Jeg køre brunstkontrol på min anden hoppe allerede nu da jeg vil have hende ifolet her først på foråret, den har nogle meget tydelige brunster af god varighed.

 

Med hensyn til at vente, tænker jeg at jo ældre hoppen bliver kan det være chancerne bliver ringere.

 

Men du må få støvet ham Flemming op og høre hvad han har at sige.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Brunsterne
Forfatter: 
Dato:  27-01-2015 05:59

Er meget tydelige hos hende. Siden jeg købte hende i august, har jeg kunnet se dem tydeligt og meget regelmæssigt, også her igennem vinteren.

Hun nærmest overfalder vallakerne på folden :-)

 

Ja jeg må tage fat i ham, og høre hvad hans erfaringer siger.

 

Hvem ville i evt putte på hende, hvis nu vi ser imellem fingrene at hun har været lidt bøvlet. Vi leger at alt er i fineste tip top orden?

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider