Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Avl

 Hvem bestemmer mig eller dth ?
Forfatter: 
Dato:  27-08-2014 11:22

Jeg er ejer af den dejligste haflinger hoppe på 14 som vi gerne ville have et føl på inden hun bliver for gammel :) men da hun kun er kåret som 1 årig og er dansk tyroler haflinger er det ikke "lovligt" ifølge DTH at bruge en kåret hingst på hende og det er umuligt at få hende ifol :(

men hvs man kunne finde en haflinger hingst der ikke var medlem af DTH eller ikke kåret hingst må man vel godt ?

Er er det overhovedet muligt at finde en hingst der ikke kåret..

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  27-08-2014 11:49

Uanset hvad, så er bedækningssæsonen endegyldigt forbi for 2014.

Så du har god tid frem til næste år.

Men hvis ikke haflinger, som jeg ikke ved ret meget om overhovedet, har helt andre kriterier end øvrige forbund, så er din hoppe ikke kåret overhovedet, i det hopper skal være fyldt 3 år, før end de kan stille til egentlig kåring.

Føl og plage kan bedømmes ja, men ikke kåres til avl.

Jeg ville aldrig i livet fare udi at benytte en pirathingst på en renavlshoppe.

 

Mvh

Tina

3
0
Svar på denne tråd
 
 DTH.......
Forfatter: 
Dato:  27-08-2014 13:55

Jeg har læst DTHs regler, og de anerkender kun kåring af hopper som 3- og 4-års. En regel som jeg ikke tror findes i andre avlsforbund - i hvert fald ikke nogle jeg kender.

 

Derfor kan din hoppe ikke kåres og et føl heller ikke registreres.

 

Jeg vil tro, at du kan vælge at kåre hende i dansk haflinger forbund. De har nemlig ikke krav til alder. Bruge en af deres hingste og så registrere afkommet der, hvor det vil få rødt pas.

 

Hvis du er ligeglad med pasfarve, kan du "bare" bruge en af deres hingste, da der ikke er regler om at de ikke må bedække ukårede hopper.

 


Mvh

Mette

 

 

Skøn hestevenlig opstaldning i Kolding

 www.lille-hovgaard.dk

 

Vi har en ledig plads pr. 1. september

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for svar
Forfatter: 
Dato:  27-08-2014 15:54

Tak for jeres svar :)

nu er det også først til foråret 2015, vil helt klart se om det er muligt at finde en i dansk haflinger forbund eller få hende kåret der :)

0
0
Svar på denne tråd
 
 haflinger
Forfatter: 
Dato:  28-08-2014 21:24

Haflingeravlsforeningen Danmark - eller HAD - (som den anden forening hedder) har lige haft kåring her i august. Du kan godt stille en ældre, renavlet hoppe til kåring dér til næste år, men hvis deres kåring ligger lige så sent igen der, så skal hoppen jo ifoles inden. Så skal du få en hingsteejer til at ifole en ikke kåret hoppe (kan måske godt lade sig gøre i HAD), men hvis hoppen ikke bliver kåret, vil det - så vidt jeg har forstået - betyde, at du ikke kan få rødt pas på føllet. Det kan være ærgerligt for fremtidige ejere, blandt andet fordi haflingerstævner er i fremgang. Muligvis kan den ikke få rødt pas under alle omstændigheder, hvis hoppen ikke er kåret på ifolingstidspunktet - det er jeg ikke sikker på.

 

Din hoppe kan - som en anden også skriver - ikke være kåret i DTH som 1 års. Der kan man fremvise den, og få en bedømmelse, men det er IKKE en kåring. Hoppekåring kan kun ske som 3 eller 4 års, med mindre hoppen er importeret som ældre.

 

Det er ikke noget særligt for haflingere, at man kun kan bruge hingstene på kårede hopper, hvis man vil have afkommet race-registreret. Det er sådan i mange avlforbund - det jo unægteligt med til at sikre en vis kvalitet/selektion i avlen. Undtagelser er bl.a. welsh og ox arabere.

 

Det burde være muligt at finde en 'pirat-hingst', altså en ikke-kåret haflingerhingst til din hoppe. Det er jo op til en selv at vurdere, om det er 'avl' eller ej, og for mange vil det måske være helt ligegyldigt. Men det kan betyde, at føllet bliver sværere at sælge (hvis det skal det), og at du eller fremtidige ejere ikke kan deltage i haflingeraktiviteter på lige fod med andre på hesten.

 

Hvis din hoppe ellers er fint skruet sammen ville jeg da prøve at få hende kåret i HAD næste år, og så bruge en hingst derfra året efter. Nu kender jeg jo ikke din hoppes afstamning, men Winterling er anerkendt i begge forbund, og er meget lækker, synes jeg.

 

Mvh Katrine

0
0
Svar på denne tråd
 
 Kåring med føl
Forfatter: 
Dato:  28-08-2014 21:31

Jeg ved ikke hvordan det er i HAD, men i mange andre forbund kan man stille hoppen med føl ved siden, og så får føllet rødt pas, selvom hoppen ikke var kåret på ifolingstidspunktet.

 

Det er måske også en mulighed. Man løber selvfølgelig den risiko at hoppen kan komme til skade/dø inden kåring, men på den anden side slipper man for omkostninger til kåring indtil man er sikker på der er et føl.

 


Mvh

Mette

 

 

Skøn hestevenlig opstaldning i Kolding

 www.lille-hovgaard.dk

 

Vi har en ledig plads pr. 1. september

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Man kan godt
Forfatter: 
Dato:  29-08-2014 12:34

kåre en hoppe i HAD efter, at hun har fået føl og derefter få rødt pas på føllet. Det var ihvertfald, hvad jeg fik at vide, da min tidligere hoppe blev kåret, og jeg stadig havde et afkom efter hende - han havde pas med kendt afstamning, men var ikke reg. i HAD pga. manglende kåring på mor. Jeg kunne få lavet rødt pas på ham (han var dengang 3-4 år), hvis jeg ville betale for det - det valgte jeg så ikke at gøre, da det ingen betydning havde for min brug af ham (vallak i øvrigt).

 

Jeg kender til mindst en hingst på HADs liste, som bedækker hopper uden dokumenteret afstamning, så det burde være muligt at finde en, der bedækker ukårede hopper med reg. afstamning.

 

Dog ville jeg da i dine sko få den kåret, hvis jeg havde midlerne og tiden til det


What doesn't kill you, makes you stranger.

(nope, ingen stavefejl)

 

Udlandsdansker siden 2009.

Rejseblog: http://www.freewebs.com/sinehn/

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider