Jeg vil nu tage jer med på en hæsblæsende og emotionel fortælling - nemlig fortællingen om Figaros første bad.

Det var en helt almindelig mandag eftermiddag. Figaro og hans bror Pelle Haleløs legede rundt i huset - helt uvidende om det drama, der snart skulle udspille sig! De fik begge et praj om at noget snart skulle ske, deres kattelem var låst, den kattelem som normalt ALTID er åben! De kom begge ind i hver deres kattekasse, Figaro vandrede pænt derind som havde han aldrig lavet andet, Pelle skulle derimod overtales en kende. Afsted i bilen det gik, og her var Figaro igen overlegen - han lå og nød turen på de 3,5 km, kiggede nysgerrigt på alle træerne, cyklisterne og himlen. Pelle var usikker og hans kattejamren overdøvede musikken i bilen. Inde hos dyrlægen gik alt godt - både Figaro og Pelle fik masser af ros af den søde dyrlæge, som ikke kunne dy sig for at kysse lidt på dem begge - Figaro nød opmærksomheden, som om han sagde "Jeg ved da godt jeg er lækker!". Det hele sluttede af med et prik i nakken på dem hver - og så gik turen ellers hjem i vante rammer. Men hov, hvad er nu det?! Mens de ventede i receptionen skete dét, der bare ikke MÅ ske! Der bredte sig en vammel lugt i hele lokalet, ja selv de andre dyreejere måtte holde sig for næsen - ej, hvor var det pinligt! Figaro kunne ikke holde sig og havde pruttet i kassen. Den omsorgsfulde veterinærsygeplejerske tilbød at skifte håndklæde og vaske Figaro, men hun skulle nok blive klogere. Det er nemlig ikke alt Kongen finder sig i - og at blive gramset på måsen af fremmede? Nej tak! Bilturen på vej hjem emmede ikke af samme idyl som den havde gjort 45 min tidligere - dunsten af fæces overdyngede alt tiltrods for nedrullede ruder.
Åh, endelig hjemme! Men nu skulle det værste drama udspille sig. Badet. Det frygtede bad. Jeg gjorde alt klar. Sæbe, håndklæde, handsker, skraldespand. Og nåh ja, Figaro selvfølgelig! Jeg fandt en passende temperatur og tændte for bruseren. Med én hånd tog jeg et fast greb om brystkassen på ham. Troede jeg. For så snart vandet ramte Figaro smuttede han ud af hænderne på mig som en nyfanget ål. Jeg smed bruseren med det samme, for at gribe ham. Det fortrød jeg hurtigt da strålen ramte mig lige i ansigtet! Ind med Figaro igen - denne gang har jeg ham, tænkte jeg! Men så snart jeg ville spule ham kunne jeg mærke at temperaturen på vandet var blevet varmere! Jeg slap mit faste greb om ham og fik skruet ned for varmen. I det korte uopmærksomme øjeblik var Figaro halvt inde i kassen igen - hvor han fik trådt og lagt sig i kagen. Vi var nu tilbage til status quo. Figaro havde både afføring foran og bagpå. Åh suk! Jeg fik fat om ham igen med den ene hånd mens den anden spulede ham med det tempererede vand. Lugten på badeværelset spredte sig langsomt - ligesom den havde gjort i bilen. "Nu kører det!" tænkte jeg. Jeg når dårligt at tænke færdig indtil Figaro begynder at trække baderumsmåtten ind under sig med forbene indtil den til sidst var havnet helt ude i bruseren. Figaro var desperat! Han ville væk herfra - og han gav ikke op uden kamp! Jeg var næsten færdig da Figaro igen smutter ud af mit jerngreb, den våde pels arbejder ikke med mig. Før jeg får set mig om, har Figaro formået at åbne døren og har nu fået fat i dørkarmen med begge forpoter og kløerne godt fast. Jeg prøver at få ham til at slippe karmen, men de våde ben smutter ud af hænderne på mig. Det lykkedes til sidst - men hvordan pokker skulle jeg nu afslutte? Døren var ikke længere sikker, da han kunne komme ud og der var diverse håndklæder, stiklagener og måtter i bruseren. Men lykkedes, dét skulle det! Figaro fik lagt sig fladt på gulvet og der så jeg mit snit til at vaske det sidste sæbe ud af den sorte pels.
Ha! Mission accomplished! Et styks ren og afføringsfri kat

Følg med i næste fortælling: "Figaros hævn"