Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Alt om andre dyr

 At have hønsehund uden at gå på jagt?
Forfatter: 
Dato:  11-09-2016 08:29

Hej.

 

Kan man have en hønsehund, som trives, uden at man bruger den til jagt?

Jeg har en svaghed for disse hønsehunde, efter jeg var staldpasser og havde sådan en sød hund med i stalden hver dag - han var min makker. Magen til trofast, rolig og klog hund, skulle man lede længe efter.
Han blev sjældent brugt til jagt (vel omkring 5 gange årligt), men var altid med når vi kørte i hestevogn, hvor han fik lov til at løbe frit ved siden af, hvilket han nød!

Hans jagtinstinkt var kraftigt og han dræbte, hvad der kom ind på matriklen. En morgen kom han edderspændt logrende ned til mig og ville vise mig noget... han havde fanget og dræbt en ræv, som havde boet i halmen!
Jeg kender også nogen, som har en hønsehund nu, der ikke bliver brugt til jagt, men den går frit omkring. Den er også så sød og rolig.

 

Så mit spørgsmål lyder: Giver det mening at anskaffe en hønsehund, hvis man ikke vil gå på jagt? Kan den lære at lade staldkattene være? Høns? Er der overhovedet nogen jagthundeopdrætter, der vil sælge deres fine afkom til en, der ikke vil gå på jagt?
Selvom hunden ikke ville blive brugt til jagt, er min plan stadig at gå til hundetræning og altid have den med i stalden og gerne med ud på rideture.

Her lidt billeder af søde Quantus (Deutsches Kurzhaar), som fik mig til at falde for hønsehundene:

Billede

 

Billede

 


Heidi

2
0
Svar på denne tråd
 
 Hønsehund
Forfatter: 
Dato:  11-09-2016 11:38

Det vil jeg også gerne vide

 

Jeg er, ligesom dig, faldet fuldstændig pladask for hønsehunden efter at vi købte Smilla. Hun er en blandingshund, men hvor faren er ren hønsehund og det har så sandelig slået igennem ved Smilla og hun er simpelthen intet mindre end fantastisk

 

Jeg går ikke på jagt, men har hundene med i stalden hver dag og vi bor på landet, hvor hundene render frit. Smilla er ofte med på ridetur og jeg går til hundetræning med hende en gang om ugen. Vi starter på sporkurusus næste søndag og det er da helt sikkert noget vi skal arbejde en masse med efterfølgende, for hun elsker det.

 

Her er min 2 årige "halve" hønsehund

 

Billede

 

Billede

 


Med Venlig Hilsen
Karina Both Andersen


De bedste kys kommer fra en varm mule

0
0
Svar på denne tråd
 
 Ej for pokker...
Forfatter: 
Dato:  11-09-2016 11:57

 

Der fik jeg sq lige våde øjne... Tankerne fløj nemlig tilbage til Sandie som vi fik for mange, mange år siden... Det må have været tilbage i omkring 1990.

Sandie var en slags hovsa hund som vi fik forærende hos en dyrlæge som bogstaveligt stod og fyldte sprøjten til hende ... men det var ikke vores normale dyrlæge, kun en vi købte foder hos. Derfor tog vi hende direkte med til vores egen dyrlæge som fiksede den defekt hun havde som var væltet øjenlåg. Vi fik endda lov til at bestemme hvad hun skulle hedde i DKK stambogen.

 

Hun skulle være mandens jagthund, men han rejste kort tid efter til usa så det var mig der stod for opdragelsen og derfor mig som hun lystrede.. (sjovt at se hende hvis han sagde noget til hende, så kikkede hun på mig som lige for at høre om jeg var enig.. )

 

Jeg har over hovedet ikke tal på hvor mange rideture hun har være med på, men hun var virkelig en ener! Red jeg feks. 5 km så var det sikekrt og vist at Sandie løb omkring de 15 km fordi hun siksakkede foran mig. Vi red igennem byer og langs veje uden problemer og hun var med når hesten blev spændt for vogn, eller når vi undtagelsesvis drev kvæg og hun var altid med på opgaven.

 

De sidste år hun levede så løb hun bare hjem hvis vi blev væk fra hinanden på turen.

 

Hun var en eminent vagthund og menneskekender. Tror faktisk aldrig at hun har taget en kat og hun lod vores egne være i fred (i modsætning til vores anden hund... ); Men høns måtte vi opgive for hun var så fikseret på dem at hun dagen lang stod og havde stand for dem, når de gik i haven ligesom undulaterne var for meget for hende... Husker hun en gang dukkede op i køkkenet med små grønne fjer i hele fjæset... Både høns og undulater måtte vi opgive!

 

Hun var altid med i bilen og en gang ville en, lige flytte min bil og inden jeg nåede at sige at det nok var en dårlig idé, så var han smuttet, men han kom da lige så hurtigt tilbage og bad mig flytte den selv!

 

I hendes unge år var der en som lånte hende til jagt et par gange, men da jeg erfarede at hun skulle aflive de dyr han skamskød så stoppede det omgående! Hun har som sådan ikke savnet at være på jagt, men jeg tror det var fordi hun i stedet var med på rideture og fik gået nogle km ved siden af og foran hesten.

 

Jeg har mange gode minder om den hund og mange gode billeder, men desværre kun eet på pc'en som var fra hendes sidste sommer.

 

Billede

Nu hedder rosen så også Sandies rose.

 

Om der er nogen som vil sælge dig en hund, tjaaa, hvorfor ikke? Den kan jo få et lige så godt liv som familiehund og måske bedre end som jagthund.


 

 

~ Anette

 

vind-alarm-danmark.eu

 

Buckskin farvet, Eventyr hest, vallak, 2 år,

utrolig velopdragen, håndteres af børn,

leder efter godt og kærligt hjem.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvorfor ikke?
Forfatter: 
Dato:  12-09-2016 10:48

Det ville jeg da mene ikke var noget problem..

Langt de fleste jagthunde skal jo fungere som familiehund det meste af tiden alligevel.

Men ja, energi niveauet skal da vurderes hos hunden. Man behøver jo ikke lige vælge dén hvalp, der er længst fremme i skoene. Snak med avlsrådet inden for racen og gør klart, at det er som familie og gårdhund, den skal bruges. De kan sikkert anbefale et kuld, hvor de måske ikke er gearet allerhøjest. Og så kan avleren selv hjælpe med valg af hvalp i kuldet. Det er ikke alle hvlpe-kuld, hvor der er nok jægere til at aftage dem..

Vi ledte efter det modsatte.(Bare breton i stedet) En tunet hunni, der både kunne gå jagt og markprøve. Det fik vi. Lige rigeligt gear de første to år, men han er nu også en sofa vapser, når han er inde.

Der er adskillige bretons, der aldrig kommer på jagt. Det er ikke noget problem, hvis de bare stimuleres med andre ting. Og de er noget mere livlige end hønsehundene. ;-)

Ang andre dyr som katte og høns mm, kan de sagtens lade være, hvis du bare præger hvalpen på dem det første stykke tid. Og lærer den, at det er et no-go.

Vores breton lader katten være og vil gerne snakke med hende, men andre katte jages væk.

Vi havde desuden en 8 årig FT springer, som også lærte at lade katten være, trods sit inderlige had til katte. Han ville helst æde hende i starten, men ved træning så lå de og hyggede i kurven sammen. Så det kan sagtens lade sig gøre med træning og tålmodighed. :-)

Venlig hilsen

Mia F.


Do not corner something that you know is meaner than you.

...

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  21-10-2016 10:49


Hej.


Så er det måske ikke helt umuligt at få sig sådan en skøn hønsehund, selvom jeg ikke ønsker at gå på jagt. Kan jo også stadig give den "jagtlignende" opgaver, såsom at gå spor og sådan. :)
Og man kan vel også lære den at lade hønsene/staldkattene være... Vi lærte da vores doberman/schæfer at lade vores egne katte være, selvom han gik efter alle andre!


Heidi

0
0
Svar på denne tråd
 
 Min mening
Forfatter: 
Dato:  21-10-2016 18:15

Hejsa.

Jeg har ikke en hønsehund, men vil alligevel komme med mit besyv. Jeg har haft hund hele min opvækst. Det har altid været schæfer eller labrador og vores hunde har altid været godt opdraget. De har aldrig jagtet kat, hest, høns,fasaner eller andet vildt. Plus de altid er blevet hjemme på egen matrikel, ligegyldigt om andre har luftet hund lige forbi os. Så jeg mener selv at jeg har en godt grundviden om opdragelse af hunde.

Nu har jeg efter en del år uden hund købt hund igen. Jeg ønskede noget mindre end dem jeg før har haft og var faldet for cocker/springer spaniel, og har købt sådan en blanding.

 

Og jeg må indrømme at han giver mig kamp til stregen. For jeg har få regler og det er at den skal blive på egen matrikel og den må ikke jage hverken mine egne dyr eller vildt. Og der må jeg nok erkende at man har svært ved at hamle op med racens instinkt, når vi snakker om at færdes frit.

Egentlig er min hund ( han er kun 1 år) rigtig dygtig til mange ting. Han kan gå sammen med mine høns uden at jage dem. Han finder også ud af det med katten. Og han stikker ikke af og jeg så må ud og lede efter ham.

 

MEN...... Hans støver instinkt kan jeg ikke styre. Når jeg går med ham ved stalden og marken, så støver han på fuld skrue. Støver han noget op, så skrider han for fuld drøn, og jeg kan råbe lungerne ud af halsen og han er ligeglad. Han har heldigvis aldrig haft held med at fange noget, og han er aldrig kommet længere væk, end jeg kan se ham og indfange ham, men det er et problem som har ødelagt den glæde ved at have hund, som jeg ellers længtes efter.

For jeg slapper aldrig af, når jeg er udenfor med ham. 2 minutters uopmærksomhed og så støver han rundt på marken. Når jeg går i haven, skal jeg konstant korrigere på ham, for hvis han ser sit snit, så sniger han sig ud på marken så han kan støve. Så nu ligger han tit i en lang snor, når jeg skal lave noget, og det var slet ikke en del af drømmen ved at have hund.

 

Jeg elsker min hund, men hvis jeg kunne vælge om, så havde jeg valgt en hund som ikke har det jagtgen som min har. De er altså bare mere selstændige. Og jeg må erkende at det ikke kun er et spørgsmål om opdragelse.

Og selvfølgelig bruger jægere også deres hunde som familiehunde. Min er fantastisk til mine børn og generelt indendørs, men man skal virkelig tænke over hvordan man skal bruge sin hund og hvad man vil finde sig i.

 

Nogen er ligeglade med om hunden strejfer lidt omkring. Det er fuldstændigt uhørt hos mig. Nogen er ligeglade med om hunden skal stå bundet, andre har indhegnet have, og derfor ikke ovennævnte problemer.

 

Så uden at kende hønsehundens måde at færdes på, vil jeg anbefale dig at tænke meget over hvad du forventer af hunden og om racens instinkter egner sig til formålet.

 

Hilsen Ane

2
0
Svar på denne tråd
 
 Korthåret hønsehunde ejer
Forfatter: 
Dato:  21-10-2016 18:50
Hej
Vi har to korthåret hønsehunde. Som fungere som familie hunde og de bliver brugt til jagt.
Rigtig dejlig behagelig hunde med go sind, nemme at opdrage på.
Det eneste men. De har sindssygt meget energi som de skal have brugt.
Vi har en kvæggård hvor de er med min mand rundt hverdag og bliver brugt den vej.

Mvh Susanne Damgaard



FungeFunge
0
0
Svar på denne tråd
 
 Lige netop....
Forfatter: 
Dato:  21-10-2016 19:35

energi niveauet ville også være min største bekymring i forhold til en hund af hønsehundetype.

 

Jeg havde en Wisla for år tilbage - en på alle måder skøn hund, men godt nok på duracell big time...

 

Han blev i høj grad aktiveret - lydighed, spor, marktræning og jagt - og det eneste tidspunkt hvor han for alvor virkede træt, var når han kom hjem efter en hel dag på jagt (hvor han i øvrigt altid var den der hentede det sidste, når de andre racer var gået kolde... )

Når vi kom hjem efter en "alm." luftetur på 10-12 km (svarede til min. 3 dobbelt distance for Plutos vedkommende, da han altid "gik" løs) incl. apportering, svømning og hvad der ellers bød sig af tilbud, og gravhunden og jeg kastede os gispende i sofaen, tømte Pluto vandskålen, og spurgte: "*Nå, hvad skal vi så lave...?"

 

Dorte

0
0
Svar på denne tråd
 
 123456
Forfatter: 
Dato:  23-10-2016 12:05

Hej.

 

Ja, det med at følge et spor og glemme alt andet, kan jeg også huske, var det største problem for Quantus, som er den hønsehund, jeg har kendt bedst.

Han var altid med ude og løb frit, når vi kørte i hestevogn. Han blev stort set altid i nærheden af vognen og hoppede op i den, når han blev fløjtet efter. Han var en gammel jagthund, 11 år og var blevet godt opdraget af en erfaren jæger... men... det hændte, at der var noget, som var for godt til at Quantus kunne lade det være. Så stak han af og var væk for en stund, indtil han kom krybende flov tilbage til hestevognen...

Det skete ikke så tit - men det skete altså en gang i mellem...

 

Og ja, Quantus havde et stort energiniveau, men han kunne nu sagtens nøjes med kun at være i haven i flere dage i træk, uden at det gjorde noget. Han var god til at underholde sig selv på matriklen (som var indhegnet).
Han nød dog sine ture med hestevognen og havde en imponerende udholdenhed. Nogle gange gik han bare ned i en grøft fuld af vand, selvom temperaturen var 2 grader, blev gennemblødt, men var ligeglad. Vi kunne køre ture på over 10 km, han løb bare med. I ny og næ hoppede han op i hestevognen og tog en pause, men så var det ned igen.


Men jeg kender såmænd også flere hundeejere, der ikke nødvendigvis har jagthunde, som har problemer med at holde dyret på matriklen. Jeg er ikke sikker på, om det er noget specifikt for racen...

Heidi

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg ville ikke...
Forfatter: 
Dato:  28-11-2016 14:03

...vælge så højt specialiseret en race.

 

De ruhårs, jeg har kendt, har været hardcore jagthunde, som også gerne tog katte m.v.

 

Vores labradorblanding er en fantastisk børnehund, men er samtidigt en hund med et ekstremt jagtdrive, som ikke lige lader sig styre. Det giver anledning til en del problemer og mange begrænsninger i hundens liv.

 

Selv om det er en fantastisk børnehund (hvilket en ruhår også nemt kan være), så er det simpelthen belastende i hverdagen. En dag fik hun fx fært og var i sin iver ved at vælte barnevognen.

 

Hun er trænet i mange år og kan næsten hele lydighedsprogrammet, men får hun fært, er hun fortabt for denne verden.


Mette (Fjolle)


Det Gule Helvede

...Det er ligesom i trafikken - man skal uden om de gule kegler...

...Rigtige bekymringer starter med Dansk Varmblod...

1
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider