Hejsa.
Jeg har ikke en hønsehund, men vil alligevel komme med mit besyv. Jeg har haft hund hele min opvækst. Det har altid været schæfer eller labrador og vores hunde har altid været godt opdraget. De har aldrig jagtet kat, hest, høns,fasaner eller andet vildt. Plus de altid er blevet hjemme på egen matrikel, ligegyldigt om andre har luftet hund lige forbi os. Så jeg mener selv at jeg har en godt grundviden om opdragelse af hunde.
Nu har jeg efter en del år uden hund købt hund igen. Jeg ønskede noget mindre end dem jeg før har haft og var faldet for cocker/springer spaniel, og har købt sådan en blanding.
Og jeg må indrømme at han giver mig kamp til stregen. For jeg har få regler og det er at den skal blive på egen matrikel og den må ikke jage hverken mine egne dyr eller vildt. Og der må jeg nok erkende at man har svært ved at hamle op med racens instinkt, når vi snakker om at færdes frit.
Egentlig er min hund ( han er kun 1 år) rigtig dygtig til mange ting. Han kan gå sammen med mine høns uden at jage dem. Han finder også ud af det med katten. Og han stikker ikke af og jeg så må ud og lede efter ham.
MEN...... Hans støver instinkt kan jeg ikke styre. Når jeg går med ham ved stalden og marken, så støver han på fuld skrue. Støver han noget op, så skrider han for fuld drøn, og jeg kan råbe lungerne ud af halsen og han er ligeglad. Han har heldigvis aldrig haft held med at fange noget, og han er aldrig kommet længere væk, end jeg kan se ham og indfange ham, men det er et problem som har ødelagt den glæde ved at have hund, som jeg ellers længtes efter.
For jeg slapper aldrig af, når jeg er udenfor med ham. 2 minutters uopmærksomhed og så støver han rundt på marken. Når jeg går i haven, skal jeg konstant korrigere på ham, for hvis han ser sit snit, så sniger han sig ud på marken så han kan støve. Så nu ligger han tit i en lang snor, når jeg skal lave noget, og det var slet ikke en del af drømmen ved at have hund.
Jeg elsker min hund, men hvis jeg kunne vælge om, så havde jeg valgt en hund som ikke har det jagtgen som min har. De er altså bare mere selstændige. Og jeg må erkende at det ikke kun er et spørgsmål om opdragelse.
Og selvfølgelig bruger jægere også deres hunde som familiehunde. Min er fantastisk til mine børn og generelt indendørs, men man skal virkelig tænke over hvordan man skal bruge sin hund og hvad man vil finde sig i.
Nogen er ligeglade med om hunden strejfer lidt omkring. Det er fuldstændigt uhørt hos mig. Nogen er ligeglade med om hunden skal stå bundet, andre har indhegnet have, og derfor ikke ovennævnte problemer.
Så uden at kende hønsehundens måde at færdes på, vil jeg anbefale dig at tænke meget over hvad du forventer af hunden og om racens instinkter egner sig til formålet.
Hilsen Ane