Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Hesteejendomme

 Hvordan skal mark behandles?
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 17:27

Hejsa glade hestefolk.

 

Jeg har brug for et par tips til mine hestemarker, da vi har købt ny ejendom og aldrig haft heste hjemme selv, men det har vi nu.

Så mit spørgsmål lyder på om denne rækkefølge er korrekt at behandle ens marker på, hvis man gerne vil have nyt græs:

 

1: Fræse

2: Harve og tromle (Evt. harve og tromle på 1 gang eller skal det gøres af 2 omgange?)

3: Så græs

 

Hvor længe går der før hestene kan gå på det og hvornår på året er det bedst at gøre?

 

Hvornår er det bedst at gøde ens marker hvis man nu fx.ikke vil lægge marken helt om, men bare have lidt mere lækkert græs?

 

Derudover har jeg ladet mig fortælle at græsfrø uden kløver er det bedste til heste, da kløver er det der kan gi dem kolik eller blive forfangne.Jeg synes dog at græsfrø er ret dyre.

Nogle bud på hvor man kan købe både græsfrø og gødning?

På forhånd tak for hjælpen.

 

Sofie:o)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Marker..
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 18:25

Hej.

Tillykke med ejendommen, det er skønt at have sine heste hjemme :)

 

Vi omlægger vores folde enten om foråret eller om efteråret.

Vi plejer at pløje først, så bliver der harvet nogle gange og samlet sten op, og så sår vi græsset. (Vi har ingen tromle, så det step udelader vi - der bliver så harvet så det bliver så plant som muligt).

 

Vi omlagde en mark i efteråret, som hestene endnu ikke har gået på. Vi har lige givet kunstgødning i sidste uge. Planen er, at der skal slås et slet hø før de kommer på græs. Det skulle også gøre græsset stærkere. Jeg har en tidligere forfangen hest, og ellers en generelt ret nøjsom flok, så jeg skal ikke risikere noget.

 

Jeg mener, at vi plejer at vente 4-6 mdr. før hestene får lov til at komme ud på noget nysået (det afhænger af hvilken mark og årstid). Græsset skal have tid til at vokse sig stærkt, så det kan holde til at hestene går på det samt spiser af det.

 

Vi køber altid græsblanding til heste - uden kløver (det kommer gerne af sig selv alligevel). Men du kan ikke gå ud fra, at din hest ikke bliver forfangen bare fordi der ikke er kløver på marken. Græsset er farligt i sig selv.

 

Vi køber græsfrø og gødning på vores lokale mølle.

Vh Jannie

 


.

1
0
Svar på denne tråd
 
 tak for svar
Forfatter: 
Dato:  22-04-2014 19:08

Hejsa.

 

Tusinde tak og ja det er bare skønt at have dem hjemme det er noget helt andet:o)

 

Og tusinde tak for alle dine tips, de er hermed noteret og så må vi prøve og se om det kan lykkes for os:o)

 

Og nej jeg holder bestemt også øje med hestene uanset om der er kløver i græs eller ej, men hvis man på nogen måder kan gøre noget for at forhindre at de blir syge så er det bare med at gøre det, men tak fordi du lige gjorde mig opmærksom på det:o)

1
0
Svar på denne tråd
 
 Det var så lidt!
Forfatter: 
Dato:  24-04-2014 07:38

Og så kom jeg da lige i tanke om en ting mere :)

Vi plejer at fordele en del af møddingen på marken før vi pløjer. Det bliver fordelt med en harve, så godt vi kan, og bliver så pløjet ned. På den måde kommer vi af med mødding og jorden får gødning. Af samme årsag omlægger vi folde oftere end anbefalet, men det gør vi for at komme af med møddingen.

 

Og med hensyn til kunstgødning af græsset, så plejer vi at vente en måneds tid fra der er givet gødning og til hestene får lov at spise af det.

 

Jeg er så også ret forsigtig med græs. Jeg bruger ca. 1 måned på indgræsning med start på 10 min. og øger med 10 min mere. Overforsigtigt - måske, men hellere på den sikre side ;)

 

Man kan få lavfruktan-græsblandinger, men har ikke erfaring med dem selv.

 

Vh Jannie


.

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak for svar
Forfatter: 
Dato:  24-04-2014 15:28

Super tak for det,vi har faktisk gået med det samme i tankerne, men kan ikke blive klog på hvorvidt det er ok med hensyn til orm og parasitter kan se der er meget delte meninger om det:o)

 

Det er meget bedre at være overforsigtig sådan har jeg det også, det er trods alt en slem omgang det kan blive til for hesten hvis det går galt.

 

Endnu engang tusinde tak:o)

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider