Nu ligger det jo meget i navnet "frivilligt arbejde" at det er frivilligt, og det betyder også, at der ikke er nogen der kan kræve noget. Man skal naturligvis ikke løbe fra sine aftaler, og hvis man i f.eks. 10 år har stået for cafeteria til stævner, så er det nok også meget naturligt at der er en forventning til, at man gør det igen. Så der bør man måske selv melde ud, at man ikke har lyst mere, så de har en chance for at finde andre krafter. Hvis nogen har trukket for mange veksler på dig, så er det ikke dit problem - men de ansvarliges problem, typisk bestyrelsen eller formanden for det pågældende udvalg.

Så jeg tror at svaret kommer meget an på, om du har forpligtet dig til noget (som man jo gør, hvis man er bestyrelsesmedlem), eller om det "bare plejer at være sådan". Som bestyrelsesmedlem er man selvfølgelig også frivillig og kan til enhver tid gå, for der er naturligvis altid en suppleant, som skal træde ind i stedet.

At folk bliver sure/skuffede, er nok mest fordi de så hænger på dit arbejde selv, og det er da meget sjovere at lave ingenting mens andre knokler.....

Selv er jeg tidligere bestyrelsesmedlem, nu suppleant. Jeg blev simpelthen så træt af at jeg knoklede måsen ud af bukserne, mens resten sad på deres flade og syntes, at det havde været vældig hårdt at holde stævner. Jeg tror nu nok at 2 timers indkøb til cafeteria ikke rigtig kan sammenlignes med de 40 timer jeg havde brugt på sekretariat inden stævnet. Og det gad jeg simpelthen ikke, så de måtte sejle i deres egen sø. Jeg er blevet bedt om at blive som suppleant, så man kan trække på min erfaring hvis man har brug for det. Det er ok med mig, for jeg har også svært ved at slippe tingene. Men til næste generalforsamling træder jeg helt ud, og bliver bare menigt medlem. Det glæder jeg mig til. Arbejdet skal være lønnen i sig selv, og når det bliver en sur tjans, så går det ikke.