Sådan en hest har jeg redet de sidste 8-9 år Og det kræver i den grad tålmodighed.
Nu er alle heste jo ikke ens, men i mit tilfælde var løsningen træningen af stop-signal, begrænset galop og mindre skarpt/ingen bid).
Da jeg lærte ham at kende, red vi ham med 3-ringsbid i naturen for at kunne holde ham. Dengang galoperede jeg ofte på min ture, men stadig i begrænset omfang og sjældent med næsen hjemad, da det gjorde det værre.
Så skiftede ejer (jeg havde part på ham dengang) biddet ud med alm. 2-delt trensebid og vi gik i gang med at øve stop signaler. Både på banen, hvor signalet til tider også var lidt "mudret", men i den grad også i naturen. Især i forbindelse med galop. Bl.a. indførte hun en regel om, at hvis pony var hidsig/stresset, så lavede man en parade og talte til 30, før man red videre. Hver gang hesten så meget som flyttede på et ben, rettede man ind/bad ham stå stille, og så talte man forfra. -Det kunne godt blive nogle lange parader ind i mellem, så det kræver både tid og tålmodighed! Men det sænkede hans stress væsentligt, så man kunne fortsætte turen lidt mere i ro.
Jeg selv lægger meget vægt på kun at galopere, når han er rolig. Derfor har jeg haft mange skovture, hvor vi slet ikke har kunne galoppere. Det er ikke nok for mig, at han er nogenlunde styrbar i galoppen. Han skal være helt rolig og afslappet på en nogenlunde løs tøjle. Så i perioder tog vi kun ganske korte galopper med næsen væk fra stalden lige i starten af turen, fordi det var her, han var mindst stresset. Det er super ærgerligt, hvis man bare gerne vil ud og galopere i skoven, men vil man afhjælpe hestens stress, så er dette vejen frem.
I takt med at hesten fik lidt mere ro på, begyndte vi at ride i rebgrime og hackamore. I starten kun i skridt, senere også i trav.
Jeg begyndte langsomt at føle, at hesten var mere rolig uden bid, så oftere og oftere red vi på denne måde. Igen var rigtig mange ture helt uden galop, fordi ponyens "mentale tilstand" på dagen ikke var rolig nok.
Et sidste trick er træning af overgange i skoven, så hesten bliver mere opmærksom på stop-signalet. Sæt i galop, lad hesten lave 1-2 galopanspring, og lav så en parade. Igen sæt i galop, 1-2 galopanspring og så parade. I starten springer hesten frem, fordi den tænker "hurraaa galop fremad NU", men når den opdager, at den alligevel bliver stoppet lige efter, begynder den langsomt at lave rolige og kontrollede galopanspring. Og så er det, at man langsomt kan forøge mængden af galop-anspring, inden man laver en parade.
Alt det ovenstående kræver, at man hele tiden arbejder med hesten, hvor den stadig er rolig. Den må ikke nå at mærke stressen, der ellers normalt kommer ved galop. På den måde kan man også bedre holde roen på bagefter, når man så vil trave, tølte eller skridte.
Jeg vil gerne tilføje, at jeg startede med at ride denne hest i 2007, og det var først sidste år i sommeren 2015, at jeg nåede mit mål. At ride en lang galop i roligt og friskt tempo på en løs tøjle i rebgrime, uden stress hverken under eller efter galoppen.
Bevares i de mange år, der er gået, at vi da haft mange ture med både trav og galop, men det var først sidste sommer, at han blev sådan stabil i det, så stort set hver tur var rolig trods galop.
Så som jeg startede med: Det kræver TÅLMODIGHED