ALLE ryttere risikerer at skvatte af - nogle ryger oftere end andre, men det har sjældent noget at gøre med at man er en decideret dårlig rytter...

Rider man unge/urutinerede heste som måske oveni er til den vågne side, så er der større risiko for en afsidning - end hvis man holder sig til en flink og rar bombesikker hest.

Jeg har personligt præsteret at stå på snotten af en ellers flink unghest i skridt (den fik bogstaveligt talt en hare mellem forbenene - så den snurrede PÆNT kvikt rundt ) - men jeg er også blevet hængede på en tur igennem en 20x60 meter ridehal i fuld "buk/hop/kasten sig rundt" på min "gamle" dressurhest som ellers ikke var bange for noget (sne der rutchede af taget var dog mere end den kunne styre... )

Hvad skete der da du faldt af? Kom du til skade? Var der andre der sagde/udtrykte - at det var fordi du ikke red godt nok at det skete?

Trine (Faxa)

Jeg rider en islænder, som er staldens mest sensitive hest, og reagere på de mindste, små signaler. Han har derfor meget få ryttere, da han har det med at løbe med sin rytter, hvis han/hun er anspændt eller usikker.

Det der skete var, at jeg red uden sadel i ridetimen igår, og faktisk gik det rigtig godt, og det var rigtig rart, - også i tølt. I det at han får så meget tøjle og bliver så afslappet i tølten, sænker han hovedet, og går uforberedt i trav. Dette sker i hjørnet, på en lidt lille udendørs bane, hvor jeg mister balancen grundet uforberedelsen.

Jeg spænder per automatik,?hvor han går i galop imens jeg i forvejen sidder ustabilt, og derefter falder jeg af lidt efter. Jeg lander næsten lige foran ham, men imponerende nok, stoppede han brat op foran mig, i det jeg falder af. Trods at farten faktisk var høj. Det er lidt svært at formidle videre på skrift, men håber du forstod lidt SF det jeg skrev

Det korte svar på dit spørgsmål er nej. Man er ikke en dårlig rytter fordi man falder af. Alle falder ind imellem af. Og det bliver man hverken en bedre eller dårligere rytter af.

Der er selvfølgelig mange måder at falde af. Hvis hesten pludselig eksplodere i vilde bukkespring, er det kun den rytter med bedst balance og evne til at forudse hvad hestens næste træk er, som bliver siddende. De fleste andre falder af.

Nogle rytter falder af, simpelthen pga usikkerhed på egne evner. Min datter på 6 år er en af dem. Hvis hesten sætter uventet frem i galop, eller laver et lille uskyldigt bukkespring, bliver hun med det samme usikker, stiver sig, og læner sig frem istedet for tilbage. Dette gør at hun jo kommer til at sidde løst og usikkert i sadlen og hvis hesten så bare løber det mindste til den ene side, så ryger hun af til den anden side. Det er så tydeligt at se, når man står på jorden.

Selv om min datter tager nogle ture i sandet, pga ovennævnte, synes jeg ikke at hun er en dårlig rytter. Men måske en uerfaren rytter er mere præcis beskrivelse af hende. Hun mangler at lære at læse hesten, hun mangler at reagere instinktivt postitivt rigtigt, når hesten laver noget uventet. Og det kommer kun med mange ridetimer, mere rutine osv. Men hun er af sin alder en dygtig rytter allerede på mange andre områder.

Når jeg læser det som du har skrevet da du faldt af, så tænker jeg lidt at du måske ikke helt har nået at forudse hvordan hesten reagerede i hjørnet ( faldt i trav) og så hjælper det dig absolut ikke i situationen at du red uden sadel. Og når først man kommer i ubalance, så hjælper det heller ikke at hesten vælger at sætte i galop. Så dit faldt er vist bare en af de ture i sandet, som bare kommer ind i mellem og man bare skal grine af.

I mit eget tilfælde har jeg ( syv ni tretten) ikke været faldet af en hest i mange år, med undtagelse af et fald, hvor hesten døde under mig

Men sidst jeg faldt af, var da jeg red uden sadel på min gode rare vallak, som ellers aldrig satte en hov forkert. Jeg travede over en bom, og af en eller anden grund, blev han så kæk og glad over det at han satte over i et kæmpe spring og bukkede bagefter. Det var jeg slet ikke forberedt på. Men sadel var jeg nok blevet hængende, men her måtte jeg altså også en tur i sandet. Men det kan jeg kun grine af. Der skete heldigvis ikke noget.

Så du skal bare på hesten igen og tro på dig selv.

Hilsen Ane

Hej,

Alle ryttere oplever et antal ufrivillige afsidninger. Da jeg var ung (= maaaange år siden) sagde man, at man skulle falde af 100 gange, før man var en rigtig rytter. Jeg har arbejdet ihærdigt på at nå derop, men jeg tror ikke, det er lykkedes, og det håber jeg så heller ikke lige på kommer til at ske, nu hvor jeg er i reparationsalderen...

Så nej, den eneste ulempe ved at ryge af i utide er, at man kan blive nervøs og sidde og spænde oppe på hesten - og så falder man endnu lettere af. Derfor bare op på hesten igen - både rent bogstaveligt og også i overført betydning!

MVH

Jette

Bestemt ikke!

Jeg har selv redet i godt 23 år og er faldet af omkring 80 gange og det har faktisk gjort mig til en meget bedre rytter; de sidste 9 år er jeg slet ikke faldet af, fordi jeg har lært at blive siddende, uanset hvad hesten gør. Dét endda selvom jeg næsten kun har redet skøre og unge heste i den periode, der har kunnet bukke og springe til de store guldmedaljer!
Det siger også lidt om, hvor ofte jeg måtte bidde i græsset de første år! På nogle af de små ponyer, kunne jeg godt skvatte af mere end én gang på en ridetur - ikke fordi, jeg var en dårlig rytter, men fordi sådan nogle små krabater altså kan være utrolig svære at blive siddende på, når de laver deres numre. Især uden sadel/med ponypude.

Det tager meget lang tid at få en god balance og at lære at forudse reaktioner, som heste kan komme med, så man kan blive siddende.

Og sådan en islænder uden sadel... det er altså en glat affære! Det er ingen skam at falde af sådan en. Så nej, du er ikke en dårlig rytter - måske endda lidt bedre, for næste gang ved du, hvordan han reagerer og du kan tage det i opløbet.

Det vigtigste er, at du ikke slog dig og ikke er blevet bange for at ride af faldet; først der, kan det begynde at få en negativ indflydelse på éns ridning. Man skal bare grine af det - mens man ømmer sig lidt - og så er det op i sadlen og videre!

Heidi

... er altså røget af tit og tæt, og hun er jo dygtig nok. Tror snare, at man kun bliver bedre af at falde af. Man siger jo, at man lærer af at fejle