Hej,

Jeg forstår godt din frustration over situationen. Som jeg ser det, er der flere ting, du kan gøre.

1) Prøv med et magnesium-tilskud. Mangel på magnesium udløser ofte overdreven nervøsitet. Nogle urteblandinger kan også tage toppen af nerverne. Bachs nøddråber har jeg brugt med held.

2) Overvej foderet. Minimer sukker og stivelse, undgå så vidt muligt korn. Bare i en periode for at se, om din hest hører til de heste, der påvirkes meget af disse ting. Det ved jeg, at min egen gør - det ryger lige i hovedet af hende.

3) Sæt dig ind i, hvordan man miljøtræner heste, og gå så i gang med at træne specifikt mod at forbedre din hests selvkontrol og lydighed i forskellige situationer. Få evt. hjælp af en dygtig træner, for din hest lyder som en stor opgave.

4) Hvis jeg var dig, ville jeg nok ikke ride, før miljøtræningen giver bonus, for jeg ville blive nervøs og denne nervøsitet forplantes direkte ned i hesten og gør situationen værre. Jeg er sikker på, at din hest ikke dør af at holde fri for ridning i en periode .

5) Tænk meget på din egen tilstand, når du håndterer og træner hesten. I stedet for at fokusere på det, der skræmmer hesten, så øv dig i at bevare roen og kig den anden vej. Det virker helt fantastisk bare at se på noget andet end det, som hesten stirrer på. Det kan virke lidt uhøfligt, hvis det er mennesker, der skræmmer din hest men jeg synes det er meget effektivt!

Jeg ønsker dig held og lykke med projektet!

MVH

Jette

Hvis det var min hest, ville jeg helt sikkert få professionelt hjælp, inden du eller hesten kommer til skade. Det vil heller ikke være fair over for hesten at sælge den, så den kan blive kastebold, fordi den bliver misforstået.

Undersøg hvad der er af muligheder i nærheden af hvor du bor, så både du og hesten kan lærer at håndterer stress situationer.

Held og lykke.

Venlig hilsen

Trine

Jeg ville som det allerede er nævnt, give den magnesiumtilskud.

Og så ville jeg hurtigst muligt få den med på et kursus hos Will Rogers.

Jeg ville flytte fokus på hesten og sørge for at træne masser af bak og stop så hesten hele tiden er under hjælperne når du fx trækker den og rider den.

Lad ikke hesten stoppe op og glo og få lov til at reagerer på tingene. Er det fx stolen, så bak hesten, få fokus, bed hesten om at fokusere på dig. Øv bak og frem igen, bak og frem igen til hesten lytter til dig. Du skal kræve dens opmærksomhed. Det er ikke okay at den ikke er opmærksom på dig. Når heste er i hænder skal de være opmærksomme på rytteren - intet andet.

Så forlang hun lytter til dig.

Hun lyder dog ikke som en hest for dig desværre. Nogle heste er bare mere touchy og skechy end andre og nogle ryttere elsker det, andre bryder sig ikke om det.

Lige et par billeder af skønheden.

Tak for jeres svar. Hun får allerede som skrevet Pavo nervcontrol, som indeholder en høj mængde magnesium, zink og tryptophan, men med begrænset effekt. Hun har tidligere fået ren magnesium og jeg har også prøvet den beroligende urteblanding fra Ashkims, men det havde overhovedet ingen effekt, af foder får hun wrap og horselux Easy, som er meget lav på stivelse.

Jeg har ellers snart 30 års erfaring med heste og har igennem de sidste 20 år primært arbejdet med træning og tilridning af ungheste, og plejer da at opnå et ret fornuftigt resultat. Men med hende her har jeg godtnok svært ved at knække koden. Hun virker nemligt til at være så rar og rolig og meget kontaktsøgende, og er egentlig en meget velopdragen hest som er nem at håndtere. Men samtidig er der så det med de pludselige lyde og bevægelser, så bliver hun på et sekund en helt anden hest, som går helt i panik, hun hverken ser eller hører noget, hun tænker kun flugt. Og det er ikke fordi jeg går på æggeskalder omkring hende, jeg håndterer hende som alle andre heste og udsætter hende for de samme ting, men selv om hun har oplevet noget flere gange bliver hun lige skræmt hver gang. I ridningen arbejder jeg meget med at få hende til at slappe af og reagere på halve og hele parader, da hun gerne vil ile lidt afsted pga hendes nervøsitet.

Så det er bare så frustrerende, når der næsten ingen fremskridt er.

Jeg har flere gange tænkt på ar det var nemmere at opgive og sælge, men kan heller ikke rigtigt få mig selv til det, da jeg holder virkeligt meget af hende, og hun er bare så sød og så smuk. Og jeg er bange for at en evt køber ville falde for hendes smukke ydre og så heller ikke være istand til at håndtere hende, og hun bare ville ende som kastebold. Øv hvor er det svært.

Mine heste bliver flyttet hjem her den 1. Juni, og så vil jeg helt sikkert forsøge mig noget mere med miljøtræningen, og der har vi jo kun den udendørs bane, heldigvis indhegnet, så håber det også vil hjælpe lidt. For lige nu har jeg nok også lidt tendens til at vælge den mere sikre indendørs løsning.

Har du taget min hest???

For det kunne godt lyde sådan.

Jeg er selv indehaver at 1 stk 5 års, som er meget vågen. I det daglige arbejde, arbejder vi meget med ro og hun får IKKE lov til at glo, så bliver hun afledt på den ene eller anden måde. Det hjælper.

Når hun spænder op eller leger "Ninja", forsøger jeg så vidt det er muligt at lade som ingenting, og forlanger at hun passer sit arbejde nogle gange går det bedre end andre...

Men det som kan tage toppen hos min, er et produkt der hedder AnxiKalm. Det har jeg en super effekt med.

Bare lige en vigtig tanke,

Har du fået tjekket hendes syn ? kendte en hest som reagerede ligeså og den havde nedsat syn og dermed forstod vi jo bedre hvorfor den reagerede sådan.

Nej jeg har ikke fået tjekket hendes syn. Men tror da ikke der er noget, hun er ihvertfald hurtig til at se at jeg er der når jeg skal hente hende fra fold, jeg når kun lige at blive synlig fra læbæltet som er 100 meter fra folden, så spotter hun mig, også selvom jeg ikke har sagt en lyd, og stiller sig klar ved ledet og kalder

Mine tanker:

Udfra din beskrivelse af at hun har gået i flok uden mennesketræning i 4 år, så køber du hende og flytter hende på rideskole og har haft hende i 2 år. Jeg hæfter mig ved at hun bliver forskrækket hvis en hest eller person kommer ud af stalden, det er altså et tegn på at hun ikke er tryg ved miljøet og der er jo også en del anderledes at bo på en rideskole, hvis hun har haft en lille flok at gå med på landet. Jeg ved intet om dit opstaldningssted er godt, det kan det sagtens være, men jeg har da set en del rideskoler igennem tiden og på mange af dem er der godt nok meget uro og næsten altid nogle heste der ikke trives i miljøet.

Jeg er ret sikker på at det ville hjælpe på hendes nervøsitet hvis hun kom i løsdrift eller bare et sted hvor der er mindre uro.

Nogle heste bliver mere miljøtrænet af at være et sted hvor der sker meget, men hos andre har det modsat effekt. Da du har erfaring med ungheste og du har haft hende i 2 år, hun får magnesiumtilskud, så tror jeg hun hører til sidstnævnte kategori.

Vh Charlotte

på 4 år, der ikke er ligeså voldsom som din, men dog er meget varm og følsom.

Det første der slog mig var, at hun står på en rideskole. Den jeg rider, bliver hurtigt stresset over de mindste forandringer i stalden, som vel og mærke er en lille privat stald. En ny hest i stalden kan meget vel koste 14 dage med store problemer, fordi hun stresser sådan over det. På en rideskole er der vel nærmest forandringer hele tiden, så måske er et kæmpe miljøskift løsningen?

Udover det tænker jeg om hun har noget med hormonerne, den hoppe jeg rider er en helt anden hest når hun er i brunst, der må jeg som regel bare opgive at være i kontakt med hende, og tage til takke med at hygge om hende, og vente et par dage med at ride. Hun har været nærmest hvinsk i en lang periode. Det er dog gået over nu.

Jeg har snuset lidt til Tristan Tucker, som kører et program for heste som din og min. Heste man gerne vil kunne tage til stævner, og heste der skal lære at når de bliver presset eller bange skal de stoppe op og tænke, istedet for at reagere voldsomt. Måske er det lige hans program du mangler?

Nerve control og magnesium har jeg også prøvet uden mærkbart held.

Håber du finder en løsning, jeg kender godt følelsen af at man føler ikke at man kommer videre, lige meget hvad man gør. Det er hårdt at bevare motivationen!

Jeg er begyndt at give hende akupressur, det er nemt og uskadeligt at gå igang med selv, og kan gøre rigtig meget for en anspændt hest.

Hoppen jeg rider er dog denne uge vendt 180 grader, og er lige pludselig lige så fint ridbar! Det har hun været tidligere, men det er godt og vel et halvt år siden, så det er fantastisk at man lige pludselig kan se fremgang. Er dog slet ikke selv klar over hvad der lige er sket;) Så måske sker det samme for din hest.

Held og lykke!

Rigtig møg situation at stå i og det lyder til at du er kompetent og erfaren til opgaven, så det er dobbelt øv!

Selv har jeg et par gange stået i noget lign. situation. Den ene gang var med en hest vi selv havde avlet og da den nærmede sig 3 år så var omgang med den næsten med livet som indsats. Det udviklede sig til at vi ville få den skudt, da salg ville være alt for uansvarligt. Dog fik jeg den idé at hun skulle have en SIDSTE chance hos Tove Nielsen fra Naturgaarden i Nibe. Tove kan "alt muligt" og kører over hele landet så jeg fik Tove til at komme og se på hesten så gloede hun på os og spurgte, hvordan i alverden vi havde holdt den hest ud så længe.

Det Tove kan, har jeg aldrig oplevet andre gøre. Hesten overlevede, blev normal og blev solgt som western hest i udlandet. Jeg havde kontakt med den i mange år og ved derfor at den ikke fik tilbagefald.

Der har været et par gange siden, hvor Tove også har været inde over en hest med en vanskelig sind/temperament, hvor man, som du, går på listefødder og prøver alt mellem himmel og jord.

For omtalte hest var det spørgsmål om liv eller død. Andre har knap været SÅ langt ud, men alligevel på kanten at at blive opgivet.

Det er ikke alt det blotte øje ser som vi forstår, men dårlig adfærd kan skyldes mange ting. Jeg kender godt til at man træner og træner i ét væk og begynder fra scratch hver gang.

En vallak vi havde, havde fra dag 1, HADET en hoppe og hver gang de blev forsøgt lukket sammen, så fik hoppen tæsk.. Efter at have kæmpet i flere år hvor de knap kunne gå på fold ved siden af hinanden, så slog det mig at Tove skulle se på ham og efter nogle dage lukkede jeg dem sammen og guess what de gik sammen som gamle venner...

Jeg har lært, at hvis man gør det samme som man plejer at gøre så får man de resultater som man plejer at få.

Held og lykke med din smukke hoppe.

Jeg har ingen deciderede "fif" eller træningsforslag, men nogle generelle betragtninger, jeg har en mystisk evne til at tiltrække de mere sensitive typer.

Først vil jeg nævne accept. Uanset hvor dumt og irrationelt det forkommer mig, så er min hest bange. Han står ikke og ryster, trækker vejret i stød og har en puls på 150 for at genere mig.

En ting vi nok alle har oplevet, man går over den tomme parkeringsplads, det er mørkt, der er stille, pludselig hører man fodtrin bag sig, de kommer nærmere og følger efter en..Nu giver oddsene for at en tætbygget midaldrende madamme bliver overfaldet på arbejdspladsens parkeingsplads pengene mange gange igen, men de der myrer under huden er ligeglade. Hvis skabningens herre er så nem at spooke, trods overdreven hjernekapacitet, så er det ufrugtbart at forvente at 600 kilo flugtinstinkt er mere flegmatisk.

Jeg har endnu tilgode at se en førerhest give sig til at hundse rundt med en lavere rangerende hest fordi denne er bange for noget, medmindre de ligefrem render den ned. Tværtimod antager de en nærmest overdreven rolig attitude og finder andet at beskæftige sig med. Mange gange får man serveret alle de "gode" råd om fokus og lederskab og opmærksomhed, det er en ekstrem hårfin stålwire at gå på line på. Jeg har, med min nuværende hest, haft et års tid, hvor han sprang, først af frygt for noget, for derefter at fæstne al opmærksomheden på mig, ikke for noget godt, men fordi han forventede den uundgåelige revselse, der var en følgevirkning af hans adfærd. Så udover at han først blev skræmt, så vidste han også at nu var mennesket utilfreds. Så er det surt show at være hest.

Så er der hestetypen. En hest gør det den kan, rent fysisk. Har man anskaffet sig et hurtigt bevægende atletisk eksemplar, så er alle reaktionerne tilsvarende hurtige, simpelthen fordi tiden hvormed neuronerne sender er korte. Den store olietanker af en Ollebolle rejser halsen, det kræver meget god balance og kropskoordination at springe som en hjort, så man må hellere tænke sig om, Quarteren er genetisk designet til at flytte sig absurd hurtigt, så det gør den.

Hurtigheden betyder meget. Når hesten reagerer hurtigt og instinktivt uden besvær, betyder det også at hele mellemtrinet ikke bliver registreret hos den. Den reagerer, springer og når benene så er i ro, så begynder bevidstheden at indfinde sig. Er den så landet i et hegn, er man kommet til at rykke mundvigene op til ørene (noget skal man jo holde fast i), ja så er følgeslutningen ligetil, når man bliver skræmt, så falder himlen ned om ørene på en oveni hatten. Quarterens vane med at blive spændt, for derefter at ekspoldere fremad (det engelske ord bolt, der bruges om lyn er meget dækkende) forsvandt den dag han gjorde det i bidløs optømning. Der faldt han ned fra månen, da han stod 50 meter længere fremme og kunne konstatere at han ikke havde fået det vanlige brede smil fra biddet. Siden er det blevet til enkelte sæt fremad, men ikke de lange strækninger.

Så er der det underliggende stressniveau. Cortisol lagres i kroppen, så er der daglige små stresspåvirkninger bygger det op og umuliggør afslapning. Jeg hørte en hundedyrlæge, der begyndte adfæedstræning af hunde med f.eks biltræning med simpelthen at beordre en uges ro, før var cortisolniveauet ikke faldet tilstrækkeligt. Det er en af de værste ting at begynde at fokusere på og forske i, for det umuliggør mange af de mere gængse opstaldningsformer. Reagerer hesten negativt på uro, fremmede heste, forskellige ind-udluknings trækkere, svingende tider med fold/foder, så er det ikke nemt.

Noget af det værste at arbejde med, er når hesten har ret, forstået på den måde at der faktisk er sket noget @!#$. Jeg havde en islænder, der aldrig kom sig over sin "frie" opvækst, hvor de blev roundet op et par gange om året, og så "beskåret" på bedste cowboymaner. Han havde inderligt ret i resten af sit liv at betragte mænd med en vis skepsis, det tog år før det at være under tag var acceptabelt, og indfangning og grimepålægning var et aktivt tilvalg fra hans side. Det der er sket før, kan ske igen, sådan er det bare.

Så er jeg tilbage ved accept. De nervøse typer har så mange andre fantastiske kvaliteter, at jeg finder de rigeligt opvejer de trælse timer. Lige nu sidder jeg på terrassen og kigger på min Quarter, der græsser i baghaven. Han har været min i snart 3 år, og er et studie i "nervøs" hest. For ligesom at gøre det hele mere spændende har han PSSM, så udover de generelle negative følger af stress og angst, så får han en afart af nyreslag når pulsen når et vist niveau. Han er dybt klaustrofobisk, ser og hører alt, jeg har ejet væddeløbsfuldblod med gode tider i bagagen, ham her er hurtigere på aftrækkeren, og samtidig den mest følsomme, godhjertede modige sjæl jeg har mødt. Han bliver aldrig showhest, han kan ikke stå 98% af de hestesteder jeg kender, og koster en jetjager i tid, bekymringer og foder.

Dybest set er enhver hest en byttehandel. Man køber den med nogle uklare ambitioner for øje, opdager at det gik sgu ikke after planen, og enten så finder man en anden der bedre passer i rammen, eller også så ændrer man ambitionerne og rammerne så det alligevel er drømmehesten..

Lige et billede af prinsen i baghaven. Når han ikke kan spise, hvis manden har sat radioen på en rockkanal, han tåler som ægte amerikaner kun countrystationer, så er det vist reelt nok at kalde ham sensitiv..

Altså jeg har svaret på tråden, og har fået en tommel ned. Jeg gad bare godt at vide hvorfor? Det er så lidt konstruktivt, at man ikke ved hvem der har givet tommel ned, og hvorfor. Jeg kan ikke se det kontroversielle, da jeg bare kommer med forskellige personlige erfaringer og forslag, men gad da virkelig godt at vide hvorfor det er dårligt, måske jeg kunne lære noget?

(som så mange gange nævnt før, forstår jeg slet ikke hvorfor den mulighed er der, tommel op er da mere forståeligt...)

En stor tak til Nimbus1 for et fint indlæg,

Jeg har sådan savnet ord på min fornemmelse for den der slags træning, hvor hestens fokus pinedød skal gennemtvinges, når hesten er skræmt fra vid og sans! Ikke, at man ikke kan opnå resultater på den måde, men det er bare ikke sådan, jeg har lyst til at lære min hest noget. Jeg er inderligt overbevist om, at en hest ikke LÆRER, når den er stresset. Den kan nok vænne sig til at reagere som ønsket, men en egentlig læring tvivler jeg på finder sted. Det er nok snarere det, som man kalder "tillært hjælpeløshed".

Gad vide, om der findes nogle forskere, der har prøvet at sammenligne træning af heste, mens der blev målt kortisolniveau (ud over de tests under rytter vi har hørt om)? Det kunne være rigtig sjovt at se, om heste kan "narre" os til at tro, at de er rolige, mens de under skindet er helt ude i tovene? Jeg tror det. Min egen dame gjorde i sine yngre år det, at hun på en trailerrrampe stillede sig til at hvile med det ene bagben. Alle troede, at nu var hun da bare ligeglad og stædig, men jeg kunne fornemme, at hun var meget stresset, og gav hende tid til at "komme tilbage" til en mere nærværende og nysgerrig udstråling, før jeg bad om mere. Det kunne være rigtig sjovt at se, hvad en grundig undersøgelse og test kunne afsløre. Jeg mener at have hørt/læst en gang for længe siden, at heste, der i en stresset situation udviser apati kan have en meget høj puls og et højt adrenalinindhold i blodet. I øvrigt rigtig spændende det med hundetræningen og en uges ro!!!

Jeg er absolut villig til at give mig, hvis det viser sig, at heste der trænes på den måde med at kræve totalt fokus, uanset hvad der foregår, er lige så afslappede som heste, der trænes med langsom tilvænning. Jeg tvivler bare på, at det er sådan.

MVH
Jette

Hej

Jeg har haft præcis samme udfordring med det du beskriver. jeg købte en hest som jeg ikke var klar over aldrig har gået sammen med forskellige heste, da den forinden tidligere ejer stod i en stor salgsstald.

Han var en hest der aldrig i sit liv havde været alene i stalden, og jeg kunne derfor aldrig vide hvad der ville ske når jeg havde ham inde på stald inden jeg skulle ride. Satte jeg ham i boksen gik han amok. Til sidst valgte jeg at sælge ham pga hans sind og økonomien.

Har så lige fundet ud af han er blevet rideskole hest i sverige hvilket han er rigtig god til. ( der er de samme rutiner hver dag som giver tryghed.)

vil klart ANBEFALE at flytte din hest et roligere sted hen, hvor der ikke er så meget tumult og mange heste. DIn hest er stresset konstant, og det var min. Jeg havde bare ikke mulighed for at flytte ham.

Min var i træning ved will & tristan 1 mdr, hvilket gav mig gode fif. Men når det sidder så dybt i sindet kan du ikke ændre hesten, du kan forbedre dens adfærd.

Men jeg ved du vil få en anden hest hvis du flytter den et mindre sted hen hvor der er ro på og der er de samme rutiner.

hvor er det dejligt at så mange kommer med indput Der er helt sikkert nogle ting som skal afprøves.

Ang opstaldningssituationen er det helt sikkert ikke optimalt. Og jeg må desværre indrømme at på de to år jeg har haft hende har hun stået 3 forskellige steder Først i en mindre selvpasser stald, men da jeg ikke havde tid til alt det ekstra staldarbejde og staldvagter Flyttede jeg til en mindre privatstald med fuldpas, desværre lukkede dette sted efter vi havde været der i knap et halvt år og så endte vi på rideskolen, som var den eneste tilbageværende mulighed her i området. Hun har heldigvis haft min gamle vallak med som foldkammerat og boksnabo alle steder. Jeg synes ikke at der har været den store forskel på hendes adfærd nogle af stederne. Her til den 1. flytter vi så igen og forhåbentligt sidste gang. Vi har nemlig købt vores eget lille landsted, så nu flytter mine heste hjem. Håber det vil give hende det ro og de rutiner hun har brug for.

Jeg har en fuldblod, som lever op til alle "fordomme" - og hun er købt på baggrund af det, fordi jeg elsker adrenalinkicket Når det er sagt, skal man selvfølgelig føle sig tryg ved omgangen med hesten. Det betyder, at man som rytter, skal være særdeles rolig, men bestemt i situationen. Hesten må aldrig fornemme, at du ikke er lederen med det store overblik. Jeg er enig i, at det ligger i sindet og ikke kan bedres med psykisk eller fysisk vold, for din hest er jo ikke uartig og dominerende. Jeg tror, at din hest ville have bedst af at stå et roligere sted. Det er jo frustrerende for både dig og din hest, og jeg tror, at professionel hjælp er den eneste udvej, hvis du mener, at du vil beholde den.

Jeg håber, at det vil lykkes for dig - og ikke mindst for din stressede hest

Vil lige komme med lidt råd som jeg selv benytter mig af ift min egen unghest

Først lidt baggrundsviden:

Min unghest (hjemmelavet) har altid været utrolig cool og 'modig'. Hun er også altid blevet udsat for alt muligt igennem hendes opvækst og har aldrig oplevet noget dårligt.

For et par uger siden blev hendes plejemor og faste støtte pædagog aflivet. Hun har altid været der for min hoppe, når vi skulle ride på nye steder eller prøve noget nyt, og derfor har min hoppe altid taget tingene med ophøjet ro og overskud (og efterfølgende kunne rides alene samme steder).

Nu er hoppen så aflivet og min unghest er rykket til et nyt sted. Hun har endvidere haft et par måneders sommerferie og er først ved at komme igang nu og hun har ændret karakter fuldstændig.

Hun er lettere stresset (over flyt og mangel på sin følgesvend) og enormt obs på alt omkring hende (lyde, ting der skiller sig ud, mennesker, dyr osv).

Jeg er begyndt at give hende tilskud af amino relax og så har jeg i sinde at prøve at ride med hjemmelavede ørepropper samt hut og måske endda give hende en pasta med beroligende inden ridning - bare her i starten. Jeg har læst en masse om andres succeshistorier ved brug af ørepropper - prøv evt at google det

Min hoppe får i øvrigt kun stivelsesfrit foder med lavt sukkerindhold (og lavt energiindhold), så det er ikke her der er problemer. Jeg er sikker på at det udelukkende skyldes nye omgivelser og at hun pludselig skal stå på egne ben.

Måske du kunne prøve dette af på din hoppe også? Altså ørepropper (til at tage toppen af lydene) og så noget beroligende inden rideturen (kun i starten) ?

Hvis dette ikke hælper, kunne du også overveje at prøve og lade en anden rytter ride hende .. Selvom du måske mener i er det perfekte match KAN det jo være at i alligevel mangler den rette kemi og at din hest måske mangler tillid til dig. Prøv at lade en dygtig rytter med is i rumpen ride hende nogle gange om ugen og se om ikke det kan afhjælpe lidt ..

Håber du finder ud af det og komme med opdatering når du er kommet frem til en løsning (måske jeg kan få lidt gode råd også)

Sådan en nervøs 6 års dame er jeg også indehaver af.. Egentlig ikke med vilje, da hun slet ikke var så nervøs, da jeg var nede og prøve hende.
Men da vi hentede hende hjem til opstaldningsstedet, var hun meget stresset, og kunne slet ikke stå inde alene, eller stå bundet. På fold fik hun hurtig taget lederskabet over dem alle. Vi står et meget stille og roligt sted med lang foldtid, pt døgnfold, og meget ro i stalden.
Hun er også meget obs på, om der er den mindste ting, der bliver rykket med. Så kan det være svært at få hende ned igen, men efter start af Pavo Nervcontrol er hun heldigvis blevet noget bedre.
Jeg har også ladet hende falde godt til. Da jeg ved, at hun på hendes korte liv har haft mindst 5 flyt til nye ryttere/ejere. Så hun skal have lov til at falde helt til.

Og heldigvis kan jeg mærke, at det hjælper. Hun mangler ligesom tilliden til mennesker i nogen situationer. Men kunne mærke i dag, da en anden rytter skridtede en tur på hende, og jeg gik ved siden af, at hun nu stoler på mig, og er hun utryg, søger hun mig, så det er jeg super glad for.

Det underlige ved lige netop hende her, er så, at hun på et tidspunkt overnattede 4 døgn på en rideskole pga et stævne, og her var hun helt anderledes og nede på jorden. Kunne trækkes til og fra fold i kun grime (Det kan absolut ikke lade sig gøre, hvor vi står nu). Og telte, flag osv var hun fuldstændig ligeglade med. Men så snart hun kom hjem i egen stald igen, blev hun meget obs på det hele igen. Tænker, at det for hende kan have været normalt at stå et sted med gang i, og det på den måde tager hendes fokus. Samt at hun derude ikke skulle passe på flokken, da hun gik på enefold med sidekammerater.
Kan godt forstå, at du til tider har lyst til at kaste håndklædet i ringen. Men tænker, at det vil være godt givet ud med en del jordarbejde og miljøtræning. Så hun lærer at stole på dig fra jorden. Det kan jeg mærke på min hest, at det hjælper virkelig meget. Har kun haft hende siden april i år, så det er ikke længe, men arbejder på, at vi skal få tilliden til hinanden i flere henseender. I øjeblikket vælger jeg at lade en anden ride ture og springe på hende, da jeg ikke har modet helt til det endnu, hvis hun tvivler på noget. Så er det bedst på den måde, så vi ikke kører hinanden op, og mister noget af den vundne tillid, som vi er nået til.

Det blev en lidt lang smøre.. Men prøver egentlig på at sige, at ligesom nogen af de andre skriver, så mere miljøtræning, tillid til hinanden, og hvis du ved, der er svære situationer, så prøv at lade andre håndtere hende. Det hjælper her, for de har ikke den samme nervøsitet i kroppen som mig.

tak for alle jeres gode råde og erfaringer

Her er lige en lille opdate. Den 1. juni flyttede mine to heste hjem på vores nye ejendom, og allerede den første dag bemærkede jeg en noget ændret adfærd. På rideskolen havde mine to heste været foldmakkere men her havde hoppen været meget dominerende og ond overfor min gamle vallak, så de gik for det meste i hver deres ende af folden. Fra dag et af hjemme hos os selv, var det tydeligt at det nu var vallaken som havde overtaget lederskabet og hun bruger ham meget som støttepædagog, nu følges det to heste altid ad og kan ovenikøbet stå og nusse hinanden, hvilket ALDRIG skete før.

Den første halvanden måned fik hun fri, da vi havde nok at se til med flytterod. Så gik vi så småt igang med at trække ture på ridebanen, især brugte jeg meget tid på den kortside som ligger helt ud til vejen, da hun der kun kan høre men ikke se trafikken før den er næsten lige ud for banen. I starten var det meget spændende og hun rykkede sig fri fra mig flere gange, men jeg blev ved og bevæbnet med masser af godbidder blev der langsomt bedre. Hver gang jeg kunne høre en bil eller andet nærme sig stoppede jeg hende op og fodrede hende med godbidder indtil køretøjet havde passeret. Til sidst begyndte hun selv at stoppe op og tigge om godbidder når et køretøj nærmede sig. For et par uger siden begyndte jeg så at ride hende, og det er gået over al forventning, hun er bare helt afslappet selv i den spændende ende af banen og selv om der kommer en traktor ræsende forbi, er hun endnu ikke løbet med mig. Hun får stadig Pavo nervkontrol i hendes middagsmad, men nu begynder jeg da at tro på at hun snart kan trappes ud af det. Hun går i øvrigt nu på døgnfold, dog med minimalt græs og hendes foder består lige nu af 4 kg wrap morgen, 4 dl speedibet + 2 dl glyxx mash + vitaminer/nervkontrol middag og 4 kg wrap aften.

Hvor er det bare fedt at I har fundet den perfekte løsning - og at du nu endelig har en ridehest i hende!!! - dejlig opdatering - stort tillykke

Det var flot skrevet,er helt enig,har selv en af slagsen,han skal lige forstå hvem som bestemmer,så blir han flink :-d