Uden at være super klog på ovenstående problem, er min første tanke at bomtræning kunne være en god ting til din hest for at smidiggøre og styrke hende i overlinjen.
Derudover er der jo også den fordel at hestens balance bliver trænet med bomtræning.
Læs evt. denne nyhed her fra HN.
www.heste-nettet.dk/nyheder/10154/

Jeg har ihvertfald fået et ganske fint resultat efter jeg har indført bomtræning jævnligt med min hest. Her var udfordringen så, at han var rædselsslagen for bomme, men da han først fangede idéen, har det været et fedt hjælpemiddel til at styrke hans balance og bevidsthed om sin egen krop.
Min kære hest har så også nogle muskeltrykninger på bagparten, også kaldet "Profetens Tommelfinger". Som regel er der arvæv under disse, men om det påvirker hestens bevægelse er der blandede meninger om. Min hestemassør/kiropraktor/ fysioterapeut (Barry Wayne Ackerman) mener dog i min hests tilfælde, at disse trykninger udløser muskelspændinger. Min hest har altid været meget touchy omkring bagparte, men efter en behandling af Wayne i januar og optimeret bomtræning, har jeg nu en hest med større skridtlængde i traven, bedre balance og knapt så overfølsom på bagparten.
Dernæst har jeg altid fået at vide at en god skridttur i et godt tempo og for lange tøjler, er noget af det bedste til at afspænde hesten.

Mht. bomtræning så både longerer, løslongerer, rider og går jeg selv med over bomme fra jorden, for at variere det så meget som muligt. Der er næsten ingen grænser for hvad man kan lave af bomøvelser - det er kun fantasien, der sætter grænser.

Jeg håber du måske kan bruge mine erfaringer til noget, og ellers ser du bare bort fra min indlæg.

Al mulig held og lykke med din hest.

Tænker det vil være en super ide for hende i kapsun fra jorden at arbejde hende i rundinger, korrekte bøjninger, versader igennem kroppen så man kan vise hende, at hun skal bevare ryggen oppe imens og det er rart at runde sig korrekt og slippe spændingen som det lyder til hun får når du forlanger noget.

Fra ryggen kan du overveje at arbejde hende frem og ned og runde hende i lette, forskellige grader på volte. Slippe så snart du får korrekt reaktion. En god ide er slangegange over midten hvor der stilles og rundes i buerne rundt.

Jeg har fulgt din tråd, da jeg selv er hoppe ejer og kun har haft hopper med alle de glæder og sorger der følger med.

Og jeg er efterhånden kommet til den konklusion, at en ridehest kan have et knap så perfekt eksteriør, men psyken skal være i orden. Og her mener jeg, at hestn skal kunne håndetere, eller lære at håndtere ubehag.

Det gør jo lidt ondt når man strækker ud og spænder muskler - det gør det også på i fitnesscenteret og det skal man kunne arbejde med.

Du har gjort alt- mere end alt for din hest...

Jeg hæfter mig ved, at den er så svingende: nogle gange er pres noget den kan leve med det ( f.esk til springning) andre gange vil den slet ikke.

Hvad er dyrlægens holdning? er hesten i konstante smerter eller gør det "bare" ondt, år det stive område skal løsnes? og kan det det?

Jeg synes godt nok at din tålmodighed er lang, men så uregelmæssig som hesten er-og har været længe- under pres, bliver det godt nok svært at komme nogle vegne. Skal hesten blive en god ridehest, skal den lære at leve med forbigående ubehag- og det kommer ikke til at gå stille af sig.

Dette kan jeg sige, da jeg selv har været den glade ejer af en stejlehoppe, med et noget spændende sind. Det kostede blod, sved og tårer i årevis, men hesten blev super!

Den er ikke født med fantstiske gangarter eller et pragtfuldt eksteriør, men da den lærte at vende sit hysteri til fremaddrift, så var der ikke den ting, vi ikke kunne.

og her er det du skal spørge dig selv- har du evnen, modet og viljen til at gå ind og tage kampen med sådan en hoppepsyke?

For man skal være SÅ konsekvent og målrettet, at det kan virke som om det hårde arbejde lige er begyndt.

Har du haft en hestefys ude til hende? Det tror jeg, at jeg ville prøve. Måske kan det løsne hende lidt op, evt. med laser og/eller akupunkturbehandling. Og så kan du også få nogle øvelser at arbejde videre med.

Tusind tak for jeres svar, inputs og idéer

Josephine: Bomtræning er allerede indført og det fungerer ret fint- hun vil dog gerne snyde udenom når hun syntes det er lidt svært, men hun syntes også det er sjovt

Sandra: Hun skal helt sikkert lære at runde sig korrekt igennem kroppen, da hun jo snyder/kompenserer rimelig meget lige nu. Hun trækker bla. ret skævt især til venstre, selvom skaden sidder til højre. Hun skyder kæben ud på venstre volte for at slippe for at runde korrekt oppe ved nakken, hvor hun på højre side nærmest er over-smidig.

Har prøvet at longere med dobbeltliner hvilket hun er ret fin til, men så snart hun syntes det bliver lidt svært (galop f.eks) eller kedeligt, har hun fundet ud af at hun kan vende sig rundt og stille fronten mod mig, for så kan jeg jo ikke styre hende

Så jeg skal finde en anden metode hvor jeg har mulighed for at stille hende indad i volten uden at fiksere hende. Hvis hun løs-longeres stiller hun sig konsekvent udaf volten i galop, hvilket hun IKKE må ifølge min dyrlæge.

Leonidas: Som sædvanligt rammer du hovedet på sømmet

Du beskriver så mange af de tanker jeg har omkring hende og hendes sind. Det er bare SÅ svært for mig at slippe tanken om, at hun godt kan fungere en skønne dag, fordi hun periodevis er SÅ god som hun er.

Dyrlægernes holdning lige nu er, at hun skal trappes ud af smertestillende, mens vi fortsat rider hende, og så se hvad der sker. Lige pt. er hun på fuld dosis, og vi har redet hende 3 gange, longeret og gået ture de andre dage. Hun går fint frem, er mega glad, frisk og fræk, og har ikke den der dårlige "jeg vil ikke" adfærd. Hun hverken stejler, truer med det eller tøver med at gå frem. Hun får frisk fremad og i alle tre gangarter.

Nu skal hun sættes ned til halv dosis i weekenden og 14 dage frem, hvor vi fortsætter som nu. Bliver hun dårlig igen når hun stopper smertestillende, er sidste mulighed at ligge en blokade ned i leddet.

Fungerer det heller ikke, har dyrlægerne dømt gameover- så bliver hun aldrig god Så jeg har besluttet at klø på og give hende en reel chance de næste par mdr, for at udtømme alle muligheder. Hun bliver trods alt kun 5 år her i maj, jeg syntes det er sådan en skam hvis hun ikke får chancen, når jeg har postet så mange penge og tid i det allerede :/

...kan dette fif hjælpe dig lidt mht at stille hende til indvendig...

Hvis du sætter longen fast i gjorden og kører den igennem bidringen (indefra og ud), så er det tit nemmere at stille uden at de "vender røven ud" - især hvis du kan administrere at have en støttende longe i udv. side også. Det kræver lidt gefühl - men det tænker jeg nu nok du er "quinde" for

(Inden der er nogen der lyncher mig for forslaget som ganske rigtigt smager lidt af glidetøjle, så er vi vel enige om at alternativet er at hesten skal aflives... så lidt ubehag i en periode kommer den nok over )

I øvrigt SUPERSTOR ros til dig for at du bliver ved med at opdatere!!!

Pøj pøj med det!

Trine (Faxa)

Der er en anden faktor du bør regne med: erindret smerte.

Dyrlæger og menneskelæger såmænd også har lagt mærke til at hvis patienter går længe med en ubehandlet smerte, kan kroppen så at sige lagre den information. Så selvom hesten er helt ok fysisk set, kan dens krop huske smerten og den vil fortætte med at halde selv om den teknisk set er i orden.

Hvis di hest fungerer så meget bedre på smertestilledne, ville jeg overveje at træne den en lang periode på en mild smertestillende som " devils claw/venustorn", så at hesten dels holder op med at forbinde træning med smerte og for at få den " erindrede smerte" ud af systemet.

Hjælpetøjler kan her rent faktisk være en hjælpetøjle og ikkke et tvangsmiddel, til at få en skæv hest ind i facon igen. Eftersom du har hjælp af en dygtig træner, synes jeg bestemt det er værd at prøve.

Trine: Tak for roserne Jeg fortsætter med at opdatere da jeg fornemmer at der er en vis interesse i at følge med, især fordi hoppen jo først var "hvinsk" og nu slet ikke er det alligevel. Og måske også fordi det giver mig lidt afløb for mine frustrationer, at få skrevet det hele ned et sted.

Jeg er desværre sådan en type, der går ALT for langt, når der er noget galt med mine heste, istedet for at kaste håndklædet. Jeg undersøger alting på kryds og tværs og giver ikke op- men jeg må indrømme, at denne her hest har sat et stort spørgsmålstegn ved mit fortsatte virke i hesteverdenenen.

Lige nu er der INGEN fornøjelser ved det, det er rent arbejde og energi jeg ligger i det at have hest og jeg har ikke længere økonomien til det. Hver en krone skal vendes, og jeg er desuden på SU med hest i København. Regningen fra sidste dyrlægebesøg lød på 18.300,- og det slog mig helt ud af kurs.

Lige pt. longerer jeg med indspændingstøjler sat lavt i gjorden og så med longelinen hægtet på longegjorden og gennem bidringen, så jeg kan styre bøjningen lidt bedre. Dette fungerer hun klart bedst med da hun ikke kan "snyde" eller tage tøjlerne med indspændinger.

Har prøvet alle former for longeringsremedier efterhånden, og dette har været det der har været bedst

Leonidas: Ja, det er der nemlig. Og denne her hest er SÅ sensitiv og glemmer ikke så nemt, den aflæser en på 0,5 og udnytter hver en usikkerhed der er i én.

Har ikke hørt om devils claw/venustorn før, kan du sige mere om det? Det kunne jo godt være en mulighed.

Jeps, jeg tror bestemt også der må noget hjælpetøjle indover, for hun har fået en rigtig dum vane med at rive tøjlerne ud af hænderne på en, især i galop fordi hun syntes det er svært. Det giver forudindtagede problemer allerede inden vi sætter i galop, da jeg ved det sker og derfor allerede fra start er varsom og strammer op.

Seneste nyt er at hun hoster helt sindssygt når pulsen går op. Hun har været ret forkølet sidst i april og nu er det gået over til hoste, og især med det her vejr hvor der er støvet overalt, kan vi slet ikke være ovre på ridebanerne Hun er på halv dosis smertestillende nu og går fortsat fint fremad i longe og under rytter.

Jeg har jo haft kontakt med en alternativ dyrlæge dengang hun havde hvinskhedsdiagnosen. Hun har siden fulgt lidt med på sidelinien via. mail, og har grundet hele sagens absurde forløb og det faktum at jeg er på grådens (og falittens..) rend, tilbudt at komme ud og behandle hende uden beregning 3 gange. Det er simpelthen så sejt!

Så hende skal jeg nok fortælle mere om, når hun har været ude ved os

dewils claw eller venustorn som planten hedder på dansk, spaltes i hestens fordøjelse til det virksome stof der er i panodiler- det er kort og godt en mild smertestillende med anti-inflamatoriske effekter.

det så virksomt, at det er på dopinglisten...

men det er også uden kendte bivirkninger og da det din hest lider af, tager lang tid at kurere, hvor den ikke kan gå rundt på metacam og lignende, så er det et forsøg værd

Jeg har ikke kendskab til skaden din hoppe har, men har haft en hoppe som minder meget om det sind du beskriver. Jeg fik hende undersøgt på kryds og tværs af kiro, fys, dyrlæge m.m. Både hvinskhed, røntgen, sadelmager, you name it. Og brugte masser af penge på hende.

Jeg er imponeret af din udholdenhed. Jeg sagde stop, lige før jeg overvejede at køre den på heste hospital for fuld udredning. Både af økonomi og ikke mindst pga. Hendes tvivlsomme sind, som gjorde at hun var farlig at håndtere for andre. Måske havde de fundet noget ved en fuld udredning, måske ikke. Hun var skøn at ride på de dage hun fungerede.

Den hårdeste beslutning jeg har taget, men ikke mindst den rigtige.

stort virtuelt kram til dig. Det er synd hvis det tager heste interessen fra dig.

Leonidas, det må bestemt afprøves eller undersøges nærmere! Tak for tippet

Rytter1986: Tak for din besked- ja, jeg syntes også det er hårdt og der er ikke rigtig noget der fungerer lige pt. Syntes bare alting går op i problemer og planlægning og det er virkelig ikke det, der var meningen med at have en hest

Seneste nye er- som prikken over i'et, at jeg er blevet opsagt fra stalden og skal fraflytte senest pr. 1/7.

Så nu skal jeg oveni det hele også lige ud og finde et nyt sted, til en sensitiv hoppe der aldrig har stået andre stedet end hvor hun er født, og så der hvor hun står nu imens jeg har haft hende.

Så det er bare komplet op af bakke, der sker intet godt og jeg overvejer endnu engang, om jeg skal sælge til avl eller aflive, simpelthen på grund af den uoverskuelige situation det er at skulle finde et nyt sted i København til hende.

Lyder som min historie med min hoppe, som jeg sagde farvel til i mandags. Hold op hvor jeg tudede! Vi har i det 1 1/2 år jeg nåede at have hende været på 3 forskellige klinikker, røngten på kryds og tværs, kiropraktor, equiterapeut, massør, diverse urter og stretching og sadelmager etc. Hun blev ikke bedre, og havde en bevægelses forstyrrelse som de fleste trænere mente skulle "trænes væk", som især viste sig i galoppen (svært at holde galoppen på venster volte i longen, men gik i kryds galop og lignende). Hun var i perioder FANTASTISK, og den bedste hest jeg har siddet på, en rigtig stjerne, mens visse gange kunne hun blive totalt ukontaktbar og bukke, hvilket hun ikke stoppede med til rytteren lå på jorden. Meget nervøs og "kiggede" meget, og ved det mindste lille var det afregning ved kasse 1. Efter en non-stop kamp siden jeg fik hende med dyrlæger og genoptræning efter genoptræning, sagde vi nu stop i samråd med dyrlægen, da hun havde diagnosen KS, sammenvoksning i halsen og problem i facetleddet, som højest sandsynligt er blevet udløst at trauma for et fald hun lavede på asfalt ved handelsundersøgelsen af hende da jeg købte hende og senest faldt hun på is i januar på vej fra ridebanen, påtrods af hun havde brodder. (hun blev bange og hoppede op i luften, men faldt ned på sin ryg). Efter den ulykke blev hun aldrig sig selv igen, og begyndte at bukke og stejle hver gang hun skulle gå i form, på trods af vi prøvede siden januar til nu. Så tilslut så var det nok, og dyrlægen sagde hun aldrig blev ridehest igen, og samtidigt ikke en hest med psyke til at være "sygehest", gik mildest talt bananas når hun skulle gå på sygefold....

Så nu når jeg læser jeres historie, så håber jeg virkelig det løser sig for jer. For det er godt nok hårdt når man står med en konstant syg/skadet hest!

LT: Det lyder ikke sjovt! "Heldigvis" lyder det som om vores hopper har fejlet både vidt forskellige ting og også haft vidt forskellige adfærdsmønstre. Min sætter f.eks ikke afsted i en serie af bukspring indtil man ryger af, eller spooker over småting.

Hun er generelt iskold overfor materielle ting. Det eneste hun er lidt vågen overfor er fremmede heste, hvilket giver fin mening da hun de første 3,5 år af sit liv aldrig har mødt fremmede heste.

Og hun har kun tabt mig én enkelt gang, trods jeg selv har tilredet hende. Så hun er ikke voldsom på den måde og jeg er også hurtig til at afkode hende, så jeg stopper før det bliver voldsomt, hvis jeg kan mærke det er smerte-betinget adfærd hun har.

Pt. går det OK med hende, har redet minimalt og istedet fokuseret på longering med indspændinger, gå/skridtture i skoven og afvekslende arbejde. Når jeg har redet har der ikke været problemer med hende Nu har hun lige haft luftvejsinfektion som hun har været behandlet for, så vi har generelt stået lidt stille de seneste 14 dage. - Typisk, når man er midt i et genoptræningsforløb

helt som vores HOPPE efter samme hingst. Hun var aldrig bange for noget, men forlangte man det mindste som hun ikke var med på blev hun mere og mere voldsom. Hun bukkede og stejlede og kunne på nogle dage være fuldstænding ustyrlig. Andre dage var hun fantastisk, og hun var på disse dage næsten startklar i MB. Hun havde placering i LA4, trods det at hun ikke gik mange stævner, for det er svært når man ikke ved om det er en god eller dårlig dag på forhånd. Vi prøvede alt, kiropraktor, kranio sekral, fys, massage mv. men til sidst gav vi op, min datter turde ikke ride på hende mere. Vi satte hende til salg, hvor ALT blev skrevet ned. Der kom en del og prøvede hende, og de fik alle lige en opvisning i buk og stejl. Alligevel var der en del der gerne ville købe hende. Vi afslog nogle stykker, bl.a en 13 årig pige der skulle have sin første hest, det mente vi ikke lige var det rette match. Vi fandt en sød pige som vidste hvad hun gik ind til, og vigtigst hun havde ingen ambitioner om stævner, så hesten skulle presses ud i noget. Hun har nu haft hesten et halvt år, og lyder som om hun er glad for hende, men mønsteret er det samme, nogle dage en stjerne, andre dage gider hun slet intet og bliver virkelig sur hvis man presser på, så står den på skridttur eller en trækketur. Jeg er sikker på at meget af det ligger i psyken, både faderen og dennes afkom er kendt for at være mere end almindelig svære at have med at gøre, selv for professionelle. Jeg håber for dig og din smukke hest at I finder en løsning som er holdbar for alle parter

Hej,

Det er en sur situation du er kommet i. Jeg vil blot bidrage med et par ting, som måske kan hjælpe dig.

Som Leonidas nævner ovenfor, har muskelvævet en slags hukommelse for smerte. Dette kan med lidt held gen-programmeres til neutral, så spændinger slippes og musklerne kan bruges rigtigt igen. En behandlingsform, der er yderst velegnet til dette er Equine Touch.

Visse af procedurerne i Equine Touch går direkte ind og løsner de små muskler mellem ribbenene og de store muskler ovenfor ribbenene. Hvis disse er spændte, bliver vejrtrækningen overfladisk, hvilket giver en spændt krop (det kender vi fra os selv, hvis vi trækker vejret overfladisk - prøv selv forskellen). Samtidig er hesten nødt til at rotere brystkassen udad ved sidebøjning, da der i sagens natur ikke er ret megen plads mellem ribbenene til at tillade en direkte længdebøjning af brystkassen. Hvis der stadig sidder smerte, spændinger eller erindring om smerte i vævet, vil den pågældende side være hæmmet og ikke kunne strække sig. Igen er Equine Touch inde og påvirke hele området og kan sammen med strækøvelser give øget mobilitet til området.

Ja, det endte med én lang reklame for Equine Touch, men det er altså også bare genialt

Så hvis du har mulighed for at booke nogle behandlinger, så synes jeg du skulle prøve det!

MVH

Jette

Polkamor: Jeg har efterhånden også fået afklaret med mig selv, at meget af adfærden ligger i psyken. Jeg kender egentlig ikke farens sind eller noget om den som sådan, men moren var noget udfordrende som ung, det ved jeg. Så hvis begge forældre har noget med psyken, så

Det er fuldstændigt det samme som det du beskriver, der er med min. Den ene dag er den startklar til stævner og den næste dag kan man overhovedet ikke få noget fornuftigt ud af hende, og stiller man krav hun ikke vil og "glemmer" at gå på kompromis, så bliver hun helt hysterisk.

Siden sidst, er vi flyttet stald. Det tog hun som forventet ikke særlig pænt de første par dage, fuldstændig hysterisk. Men nu virker det som om at hun faktisk er blevet meget glad for at være der og er faldet til ro Hun går på døgnfold og det trives hun rigtig godt med, hun har aldrig været ret vildt med at være i boks.

Jeg rider fortsat ikke specielt meget, og helst kun hvis jeg skal ride undervisning, for så har jeg øjne med fra jorden af. Men når jeg rider, er hun faktisk sindssygt god og positiv! Også selvom det er flere dage siden jeg sidst har redet. Så det er meget positivt. Hun virker heller ikke til at have ondt, og er dejligt fremadgående.

Hun får devils claw forebyggende i foderet, for at holde eventuelle små irritationer/smerter væk for en periode, så hun får noget ro.

Desuden har hun fået 3 x akupunktur og det syntes jeg egentlig har virket ret godt også- hun er ikke kilden mere og er mindre øm i lænden.

Men jeg er træt. Helt vildt. Jeg syntes jeg prøver og gør ALT, og alligevel ved jeg ALDRIG, hvad for et humør jeg kommer ud til. Og min økonomi er maks presset, fordi der hele tiden kommer noget nyt op, jeg må prøve med hende så alle muligheder udtømmes.

Jeg har også haft en healer ude og "snakke" med hende i denne her uge. Det var faktisk meget spændende, selvom jeg er totalt skeptisk over for den slags. Det kan man læse mere om på siden på facebook, for det bliver meget langt hvis jeg skal gengive det herinde.

Men jeg fik lidt mere indblik i hendes sind, syntes jeg.

Jeg har ALDRIG mødt en hest, der kunne udtrykke sig så kraftigt, hvis der er noget hun ikke vil.

F.eks. har jeg søgt efter en ny part, der bare skulle hygge-ride nogle skovture med hende et par gange om ugen. Det ved jeg ikke om overhovedet er realistisk længere. Jeg fandt en rigtig sej kvinde på 38 år, som har den autoritet jeg mente var nødvendig.

Det gik HELT galt. Som i fuldstændig. Jeg var sammen med parten derude 4 gange, inden jeg sendte hende afsted alene, så jeg kunne fornemme om det kunne være et match. Da hun så skulle have hende alene, gik det helt bananas, begge gange hun skulle ride.

1. gang havde de været på en super skovtur en lille time og var 200 meter hjemmefra - så gik hun fuldstændig i baglås af ukendte årsager og løb faktisk fra parten og hjem

Anden gang (igår), startede Teaser allerede med at være fuldstændig vanvittig så snart hun satte foden i bøjlen. Hendes opførsel var langt værre end jeg nogensinde har oplevet, selv når hun har været værst. Teaser havde ét formål- det var at parten skulle af igen. Hun bukkede, stejlede, kastede sig frem og tilbage, hvinede, slog ud osv. Så voldsomt at forbipasserende blev og holdt øje .

Så parten sprang klart nok fra, efter turen igår, hvor de næsten ikke engang nåede ud fra matriklen, før hun måtte vende om igen, fordi det var alt for farligt.

Hun har ALDRIG opført sig sådan overfor mig før. Aldrig. Idag skulle jeg så selv ride UV og skulle samme vej som de gik igår, så jeg trak hende derhen, da jeg var lidt betænkelig efter rapporten om opførslen igår.

Der var det tydeligt at der var sket en masse på strækningen igår med parten, for hun var noget oppe og køre, og slappede først af da vi kom ind på den sti, hvor de IKKE nåede hen igår.

Men da jeg så kom derhen og skulle ride, var der INTET. Hun var virkelig god, og glad. Og hjemad var der heller ingenting. Så skal jeg bare konkludere at hun er ekstremt selektiv med sine ryttere, og dette er hendes måde at fortælle om der er et match eller ej?

Jeg er af den opfattelse, at noget af det, der gør forskellen imellem heste, (for os 2-benede), er at nogen heste lagrer deres informationer i store basispuljer, og derfor overfører læringer i store kasser. Et menneske er et menneske, møder man 2-3 stykker der opfører sig rimeligt ens, så putter man det i den store "menneskekasse" og så opfører den sig ens overfor alle. Det samme gælder ryttere, der er en kæmpe "rytterkasse", så alt ryger derned, intet at tage stilling til, kørende ting ryger i "biler" og så fremdeles. Disse heste er nemme, forholdsvis sikre og lærenemme, hvis man bare er rimeligt sikker og opfører sig forventeligt. Der skal ekstremt meget til for at de oplever noget, de ikke kan rubrikicere, grundet kassernes størrelse.

Og så er der de heste, der har en million små kasser. Først en til hvert menneske de møder. Så er der en til hver rytter, der så også er underopdelt i flere små kasser, her putter man ting som sted, sadel, vindretning, andre heste osv. Biler skal listes efter farve, størrelse og lyd. Så skal alting matches med sindsstemning, når man er stresset skifter ting farve, så skal der omrokeres på kasserne.

Så det er noget af en videregående uddannelse disse heste skal igennem, til gengæld så ender de med at være absurd dygtige til at forholde sig til verden og dens omskiftelser, modsat dem med de store kasser, hvis deres verden bryder sammen, så bryder de virkeligt sammen.

Så her kommer en mor-kommentar, (lige så velkommen som en far-vits), 1 1/2 år er ingenting for en hest som din, slet ikke med den alvorlige skade i startede med, og det sygdomsforløb i har været igennem. Jeg har arbejdet med nogle af hendes gemyt, der har været gode fornuftige ridedyr som 5 års, men der taler vi om hopper, der har været i træning, (ikke ridning), siden de var 2, med diverse dyrskuer, landsskuer, kåringer, deltagelse i alt, hvad man kan komme på, og ofte med en 8 benet edderkop hængende over hovedet på en. Den "værste" men også den allerbedste nogensinde, tog det 5 gange skue, før den var tryg nok til at præsentere sin galop løs og derved indbringe sin fortjente medalje, under rytter tog det 2 år mere, før den var tryg og mentalt nok klar, til at fremvise sin kapacitet igen.

Så et meget velment råd, indstil din tidshorisont på noget længere end en måned, eller et år. Du har en hest, der stoler på dig, og viser det, hvis du frigør dig fra tankerne om det du ikke har, og fokuserer på det du har, gør du dig selv en kæmpetjeneste.