Jeg har også en 3,5 års hoppe jeg fik helt rå hjem, som var ret voldsom i sin adfærd i starten. Alt skulle læres, især var det svært at være alene inde, forladt af sin makker osv.
Jeg tror egentlig ikke jeg gjorde så meget andet end at tage alt i små etaper. Jeg lukkede hende aldrig alene ind i boksen, og tog det i små bidder med at være inden på staldgangen osv. I takt med hun blev mere rolig med det kunne jeg også være inde længere tid med hende. Idag (som 4-års) syntes hun det er SÅ hyggeligt at komme ind og blive striglet
Det jeg syntes er vigtigt i de der faser er at gøre det samme HVER eneste dag. Hun skal ind og håndteres HVER dag, om det så bare er 5 minutter du kan strigle/stå med hende. Det samme med alt andet. Da jeg skulle lære min at få trense på var hun totalt hysterisk og voldsom. Så jeg gentog seancen MANGE gange, og hun fik den af og på 5-10 gange i træk. På den måde tog det en lille uges tid, så tog hun selv imod trensen og gør det stadig.
Lige nu er hun syg og laver ikke noget som helst. Alligevel har jeg hende inde hver eneste dag for at bevare hvad hun har lært. Vi går også ture, og det har hun også været virkelig slem til med at slå med forben, mase og ikke respektere min plads. Men igen kan jeg kun sige, at kontinuerlighed, tålmodighed og gentagelser hjælper rigtig meget Jeg og min part har gået sammen med hende, så vi var to hvis det skulle spidse til. Men bare det at vi er to, gør at vi selv har ro og sikkerhed i at vi ikke er alene med hende, og det i sig selv har gjort at vi har udstrålet meget mere ro og tryghed overfor hende.
Start evt. i en rotunde med at lav en masse øvelser hvor hun skal flytte sig væk fra pres (bak, til siderne, flyt bagparten, gå frem, stop osv) - alle de der basisting, hvor du har plads til at slippe hende og sende hende væk fra dig når hun ikke respekterer dit rum.
Desuden syntes jeg at stilhed er guld i de der situationer. Når min begyndte at karte rundt og hidse sig op på staldgangen stoppede jeg fuldstændig med at tale til hende og berøre hende. Når hun så var faldet ned igen, genoptog jeg kontakten og fortsatte så hvad jeg var igang med. Jeg har erfaret at med min kører det fuldstændig op i en spids, hvis jeg begynder at irettesætte hende når hun kører op.
Al hendes adfærd er bunder i usikkerhed og uerfarenhed, og der er det jo vores opgave at være "rollemodel" og ikke selv udstråle utyghed eller hidsighed, men bevare overblikket og udståle ro.