Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Træning

 Schenkelvigning
Forfatter: 
Dato:  27-03-2015 20:59

jeg har brug for hjælp :)

 

jeg har på en eller anden måde fået lært min hest, at når jeg trykker med indvendig schenkel, så runder hun sig omkring den og bøjer rigtig fint - det er på sin vis meget godt, men hun glemmer bare at røven også skal flytte sig

synes det er ligemeget hvor jeg placerer mit ben, så runder hun sig og hvis jeg trykker hårdere går hun bare som en banan

 

har i nogle gode råd til at få lært hende at flytte bagparten ved tryk?

Jeg har forsøgt træning fra jorden, det virker ok.

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jo da......
Forfatter: 
Dato:  28-03-2015 09:55

Det lyder lidt som om du kun fokuserer på indvendig schenkel, men en schenkelvigning er en af de første øvelser, hvor man virkelig samstemmer udvendig, indvendig schenkel, udvendig indvendig tøjlehjælp, samt vægt/sæde.

 

Normalt vil indvendig schenkel være den sideførende. Udvendig den fremaddrivende. Stille med indvendig tøjle, modstå med udvendig tøjle. Og vægten over på udvendig sædeben.

 

Når hesten så ikke er helt rutineret i øvelsen, så kan man justerer på hjælperne, for at lette øvelsen. Og så er det selvfølgelig flot når hesten bare tager et par skridt i den rigtige retning.

 

Udvendig modstående tøjle bestemmer stillingen af hestens hovedd/nakke, hesten skal jo være lige i kroppen. Men har hesten svært ved at gå til siden, så kan man bruge udvendig tøjle ledende i stedet, og lede i retning hvor man vil have hesten til at gå hen.

 

Indevendig schenkel skal føres lidt tilbage fra gjorden for at give signalet til sidebevægelse. Dvs ikke der hvor du runder hesten.

Udvendig schenkel skal ligge hvor den plejer. Skulle hesten skubbe bagparten foran forparten, så skal udvendig schenkel ligges lidt tilbage og bruges modholdene for bagparten, og i så fald skal indvendig gå frem, da den i så fald er for reagerende.

 

Sædet skal bruges med vægt i rideretningen, da det vil hjælpe hesten med at forstå hvor du vil hen. Pas på at du ikke knækker oppe i "livet" i stedet for at forlægge vægten korrekt - en meget kendt fejl hvor man tydeligt kan se rytteren sidde skævt. Så lig mærke til vægten på dine sædeknogler.

 

Jeg ville starte helt i det små med at ride ganske få trin schenkelvigning ved at ride i trav, og så ikke ride ud i hjørnet fra kortsiden, men et par meter indenfor,og så lede hesten med udvendig tøjle, samtidig med at du giver den sideførende hjælp, ud mod barrieren - der vil hesten oftest gerne hen af sig selv, så du får fremaddriften og sidebevægelsen "foræret".

 

Evt ligge det lidt ind på volter, at du skubber bagparten på hesten. Og først senere når både du og hesten er tryg i signalerne lave "la2-schenkelvigning" dvs op ad midterlinie, lav en 10 m volter og så schenkelvigning derfra og ud.

 

Mvh Charlotte

1
0
Svar på denne tråd
 
 Se link....
Forfatter: 
Dato:  28-03-2015 10:51

Her er lidt at læse på, men det er meget forståeligt...

 

positiveriding.com/PRS%20files/ LegYieldingPreviewDK-Sec.pdf

 


 

Vårbyghalm i småballer ca. 12. kg.

10 stk. 100 kr. - 4470 Gl. Svebølle

0
0
Svar på denne tråd
 
 Bortset fra
Forfatter: 
Dato:  28-03-2015 20:24

det med vægthjælpen er jeg meget enig med morgan.

I en schenkelvigning skal hesten være lige i kroppen og stillet i nakken. Det betyder, du skal sidde lige på hesten. Men det er stadig vigtigt, at du ser i den retning, du ønsker hesten skal bevæge sig.

Det stemmer vist også fint med positiv ridning?

 

Hvis du sætter dig på et sædeben, beder du hesten runde sig til pågældende side. Hvis du i en sidebevægelse mod højre sætter dig på højre sædeben, skal hesten i princippet runde sig til højre, dvs. traversade mod højre. Helt så enkelt er det dog ikke - der er også lidt fikomdik med schenkel- og tøjlehjælpen, hvis du ønsker traversade, hvor hesten jo bøjer i nakke, hals og krop.

 


Cirkelinemus :-)

 

0
0
Svar på denne tråd
 
 Et lille fif, omkring
Forfatter: 
Dato:  29-03-2015 20:05

vægt.

Drejer du hovedet til venstre, lægger din krop vægten på H sædeben.

Sæt dig evt. på en hård stol på dine hænder og mærk efter.

 

Du kan derfor hjælpe hesten lidt her i indlæringen ved faktisk at kikke væk fra rideretningen (jeg ved godt det er omvendt af alt). Modvirker at du kommer til at knække sammen i hoften som Charlotte beskriver..

 

Jeg bruger det også ind i mellem i galop, da jeg har en meget svag side. (Jeg er para-rytter).

 

Jeg håber, det er forståeligt..


 

Vårbyghalm i småballer ca. 12. kg.

10 stk. 100 kr. - 4470 Gl. Svebølle

0
0
Svar på denne tråd
 
 Udvendige side mangler!
Forfatter: 
Dato:  31-03-2015 22:41

Ja det meste er jo allerede skrevet. Det første jeg tænkte var udvendig tøjle og udvendigt sædeben. Så her vil jeg tilføje, at jeg er enig med Charlotte angående vægt - vægten skal altid ligge i rideretningen, også i schenkelvigning. Det skal den fordi hesten automatisk vil flytte sig ind under rytterens vægt for at forblive i balance. I en versade ad langsiden skal vægten også være mere på udvendige - altså modsat bøjningnen - da hesten skal flytte sig den vej. I en travers ligger vagten på indvendige, ikke fordi den er rundet den vej, men fordi det er rideretningen.

 

Jeg tænker, at du TS kommer til at sidde på indvendige sædeben og glemmer at rette hesten lige med din udvendige side. Tag evt. en lang dressurpisk til hjælp for at forstærke den sideførende hjælp helt bagude på bagparten. Jeg ville nok starte med at indlære pisken fra jorden, få den til at vige for berøringen. Så kan du tage det med på ryggen og koble piskeberøringen med schenkelhjælpen.

 

Jeg tænker også - hvordan lægger du hjælpen når du runder hesten? Du skal have skilt dine signaler ad, så hesten kan kende forskel på at flytte sig for schenklen og runde sig om schenklen. Når du runder hesten, skal din indvendige schenkel blive fremme ved gjorden som eks. i versaden. Kan misforståelsen stamme herfra?

 


 


Nu med

* Smukkedukken Grenanda *

 

 

Tidligere med

* Dakar Knudsgaard * Hidalgo * Lenzicco * Enzo * Palatino * Indian Kapella *

0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak...
Forfatter: 
Dato:  04-04-2015 08:56

tak for jeres råd og fif.

jeg synes nu at jeg allerede gør mange af de ting i nævner - jeg ved i bund og grund godt hvordan man laver en schenkelvigning ;)

 

der er helt sikkert tale om signalforvirring.. Men hvordan det er sket ved jeg ikke. Synes netop at jeg holder benet fremme, når hun skal runde sig og lægger det tilbage, hvis hun skal gå til siden..

 

hun er ved at forstå det lidt bedre nu, så det går da langsomt fremad. Hun har helt klart nemmere ved det i trav.

 

En pisk hjælper ikke, hun bliver bare lidt sur og halvstresset, hvis jeg bruger den.. Fik jeg sagt, at hun også er Hoppe med stort H? :) generelt svare hun lidt igen ved for meget pres.

 

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider